Denne version af Andy Warhols 'Triple
Elvis' fra 1963 blev solgt for 73 millioner dollars på Christie's i 2014
Beløbet 51 milliarder euro (380,618 milliarder kr.)
kan synes totalt vanvittigt; men det er hvad der i løbet af 2014 blev omsat
kunst for på verdensplan ifølge kulturportalen Søndag Aften, der i sin nyeste
udgave har bragt en oversigt over, hvilke kunstnere - afdøde som nulevende, der
rent kommercielt har været mest toneangivende på den internationale scene i
løbet af året.
Det er muligvis ikke specielt overraskende, at Andy Warhol er
den ubetinget mest omsatte kunstner i løbet af 2014.
På de følgende pladser
kommer Picasso, Francis Bacon, Gerhard Richter, Mark Rothko og Claude Monet.
Det
er interessant, at iagttage en kunstner, som man herhjemme regner som en
sværvægter på kunstscenen, Asger Jorn, sniger sig ind
blandt de 500 mest omsættende med en forholdsvis beskeden plads som nr. 452.
Den samlede
omsætning på Jorn rammer 3,6 millioner dollars (næsten 24 millioner kr.),
hvilket vel egentligt også er en slags penge?
Det højeste hammerslag for Jorn
udgør 325.000 dollars, hvilket svarer til godt to millioner kroner.