fredag den 7. april 2017

En forsmag på Sherman







Til efteråret kan man på Museum Jorn i Silkeborg se en udstilling med den amerikanske fotograf Cindy Sherman (f. 1954), og jeg har taget lidt forskud på glæderne, da jeg netop har set en ganske omfattende udstilling af Sherman på det berlinske udstillingssted Sprüth Magers. 

Jeg kan af gode grunde ikke vide, om værkerne i Berlin er de samme, som man senere kan opleve i Silkeborg; men Cindy Sherman er som bekendt en repræsentant for, hvad man kan betegne som det iscenesatte fotografi. 

Sherman bruger sig selv som model i altid knivskarpe fotos, der bringer tankerne hen mod værker, man kunne opleve i renæssancen og samtidigt associerer til reklamefotografi.