lørdag den 18. maj 2019

Koons den dyreste nulevende

Jeff Koons: 'Wolfman (Close-Up)', 1991. Astrup Fearnley Collection, Oslo (pressebillede)

En skulptur forestillende en oppustelig kanin, forarbejdet i højglanspoleret, rustfrit stål, har i de seneste dage floreret på danske og internationale medier. 

Årsagen er, at skulpturen af den (ifølge presseomtalen fra Ritzau) "kontroversielle" amerikanske kunstner Jeff Koons er det dyreste kunstværk, som er solgt af en endnu levende kunstner på en auktion nogensinde. 

Med et hammerslag på lidt mere end 600 millioner kroner, slår auktionshuset Christie's i New York således rekorden, som blev sat for nyligt af et maleri af David Hockney. 

Da Koons' kanin er blevet vist så mange gange, har jeg valgt at give opmærksomhed til samme kunstner i forbindelse med udstillingen 'Art & Porn', der finder sted på kunstmuseet ARoS i Aarhus i perioden 29. maj-8. september. 

Udstillingen markerer, at det i disse dage er 50 år siden, at billedpornografien blev frigivet i Danmark - i øvrigt under en regering ledet af radikale Hilmer Baunsgaard, og med en konservativ justitsminister, som hed Knud Thestrup. 

Jeg vender tilbage til 'Art & Porn' senere.