mandag den 14. oktober 2019

Knæfald for Arnoldi; men er det nok?

Stillbillede fra en Kunstquiz fra 1984 med Per Arnoldi. Herren med nissehuen er Jens Jørgen Thorsen og ved hans side kunstquiz-veteranen Bente Scavenius, som også deltog i nutidens kunstquizzer... se episoden fra '84 HER>

"Kirkebøgerne har noteret, at den er tredjefødte til Per Arnoldis førstefødte, som han avlede med Danmarks Radio i 1980'erne. Så mit første taknemmelige blodskrabende knæfald er foran Per Arnoldi, uden ham intet"

Hvad citatet herover drejer sig om, er et kronikindslag af Adrian Hughes i Politiken i anledning af, at DRK netop har sendt den uigenkaldeligt sidste kunstquiz, som Hughes mener, at man bør falde betingelsesløst på knæ foran Per Arnoldi, der så at sige "opfandt" kunstquizzen. 

Arnoldi giver dog ikke meget for Hughes' knæfald. I en mail, som Arnoldi har sendt rundt hedder det blandt andet: "De STJAL den Kunstquiz, som jeg har opfundet og udviklet sammen med Stig Krabbe Barfoed uden at spørge om jeg/vi ville fortsætte. "Blodskrabende knæfald", som det varsles, er IKKE nok". 

Sådan!