torsdag den 24. oktober 2019

Udstilling med Bjørn Eriksen og Lars Svanholm i Aalborg


Øverst.: Bjørn Eriksen: 'Løberen', 2019. Olie på lærred. Nederst.: Svanholm: 'Brassø', 2019. Oliepastel og akvarel.

Galleriet Jarsbo Contemporary Art er beliggende på adressen Adelgade 2 i Aalborg. 

Det er muligt, at jeg på et tidspunkt er nødt til at præcisere lidt nærmere, hvordan man rent praktisk kommer ind - eller nærmere ned - i galleriet, som er beliggende i kælderetagen. 

Årsagen til at jeg er så optaget af galleriets fysiske beliggenhed, er, at jeg udstiller sammen med Bjørn Eriksen inden længe netop hos Jarsbo

Bjørn Eriksen har jeg kendt i mange år, og i den seneste tid har han været meget optaget af musikken, men heldigvis er der også blevet tid til at producere nogle nye malerier til den aktuelle udstilling. 

Der er fernisering lørdag d. 2. november kl. 14, og her fortæller jeg lidt om mine malerier og oliepastel/akvarel-arbejder, som kan ses på udstillingen, der i øvrigt bliver beskrevet lidt mere grundigt i en pressemeddelelse, som kan læses HER>