Fagre nye verden

 

Overskriftens ordlyd er der såmænd ikke noget oprørende i. Inden for så at sige alle forhold i livet - herunder produktion af kunst, opstår der nye teknikker og alternative metoder, hvorpå man f.eks. kan lave skulpturer. Med andre ord: Tesen om, at en billedhugger står med stenlunger og arbejder med hammer og mejsel er for længst uaktuel. 

Det er heller ikke almindelige vinkelslibere, som dem, der befinder sig i de fleste husholdninger, der udgør det vigtigste værktøj i udformningen af store skulpturer. 

Når jeg bringer problematikken på bane, bunder det i en diskussion, som er opstået på Facebook i forlængelse af Tony Craggs udstilling på HEART i Herning. 

En anmelderkollega og en billedhugger bosat i Italien har en dialog kørende vedrørende Craggs metode, som - hvilket man muligvis kunne regne ud - er baseret på meget moderne teknologier, som gør nutidens håndværkere i stand til at forstørre skulpturer op i stort set hvilket som helst materiale ved hjælp af 3D-teknologi og sindrige computerprogrammer. 

Tony Cragg samarbejder med en virksomhed, der hedder Henraux, og det er faktisk ikke en hemmelighed. 

Til gengæld har jeg netop sendt en anmeldelse af Cragg-udstillingen af sted til avisredaktionen, og den bliver sandsynligvis publiceret en af dagene. 

I øvrigt er min egen holdning til den nye teknologi, at man naturligvis bør bruge de muligheder, som er til stede, og hvordan Tony Cragg bruger disse, kan man se på HEART frem til d. 21. august, og det er naturligvis fra udstillingen, billederne herover stammer.

Mere olie på lærred

 

'Rødt håndklæde', olie på lærred. 65 x 81 cm.

Frisbee', olie på lærred, 54 x 73 cm.

Der er ikke så meget andet at sige, end at produktionen af oliemalerier fortsætter. 

Det har her i de første måneder af 2022 været det foretrukne medie, og det har den udmærkede egenskab, at man kan gå til og fra i et passende flow.

Engelsk skulptør i retrospektiv udstilling på HEART

 

Denne skulptur af Tony Cragg, som for tiden kan ses på pladsen foran HEART i Herning passer ind i miljøet som hånd i handske (foto: HEART)

»Tony Cragg udforsker forskellige materialers muligheder og betydningsdannelse. Han benytter blandt andet restprodukter og begynder tidligt at arbejde med plastik. Der ligger ikke en direkte kritik af forbrugskulturen i hans materialevalg. Måske nærmere en accept af plastikkens eksistens, egenskaber og endda skønhed«

Blandt andet sådan kan man læse i kunstmuseet HEART's pressemeddelelse om den engelske billedhugger Tony Craggs kommende udstilling på museet. 

Jeg skal gerne indrømme, at jeg har taget et smugkig på udstillingen, og den tegner et billede af en kunstner, som gennem tiden har benyttet sig af adskillige materialiteter, og årsagen til, at dette er tydeligt på udstillingen, som har fået titlen 'Made on Earth', skal nok findes i, at der er tale om et retrospektivt forløb over Craggs karriere. 

I øvrigt er det første gang, at Tony Cragg, som er født i 1949, bliver foldet ud i en soloudstilling i Danmark. 

Udstillingen, som jeg har planlagt en anmeldelse af, kan ses på museet i Herning frem til d. 21. august.

Bruun Rasmussen om væsentligt Per Kirkeby-værk

For nyligt kunne jeg på blog'en her berette om et værk bestående af 11 individuelle malerier af Per Kirkeby, som kommer under hammeren ved auktionshuset Bruun Rasmussens kommende auktion i begyndelsen af marts.

De 11 malerier er hver især indrammet i rammer, som Kirkeby selv designede, og det må siges at være en bemærkelsesværdig begivenhed, at det nu kommer under hammeren i samlet og hel forfatning.

Værket blev udstillet i Århus Kunstbygning i 1975 og er blevet vurderet til 2-2,5 millioner kroner.

Niels Boe-Hauggaard fra Bruun Rasmussen fortæller om "Kirkebys leg med museet" i videosekvensen, som kan ses herover.
 

"Nye historier" på ARoS. Jagt på nye målgrupper eller rendyrket populisme?

 

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen har valgt et ganske fremtrædende værk på ARoS til 'Another Story': Joana Vasconcelos' 'Valkyrie Rán', om hvilket hun siger: »For mig udtrykker skulpturen den kraft, som kunsten også har i sig, og som man kan mærke helt ned i maven, når man møder den«

»Vi skal ramme andre og nye målgrupper, og det må du da give os, at vi gør med Tøfting«. 

Således lød svaret fra kommunikationsafdelingen på ARoS, da jeg antydede en populistisk undertone i museets nye tiltag 'Another Story', der bringer et antal mere eller mindre relevante celebriteter ind i museets rum, hvor de skal fremhæve et værk fra samlingen, som de kan relatere til - eller for den sags skyld et sted eller en oplevelse på museet, som de mener bør fremhæves. 

Når jeg fremhæver Stig Tøfting, er det med udgangspunkt i, at jeg ofte nyder hans skarpe analyser i forbindelse med fodboldkampe, men når jeg samtidigt kritiserer museet for netop det valg, er det ud fra et budskab, der går på, at fodboldanalytikeren aldrig har været på museet. 

Men han er kendt og det synes som det væsentligste udgangspunkt i udvælgelsen af de mange personer, som er valgt til begivenheden. 

»Formålet med projektet er at demokratisere kunstoplevelsen, tiltrække nye brugere og gøre det sjovt og nemmere at bruge ARoS og kunstmuseer generelt«, udtaler ARoS direktør Rebecca Matthews i pressemeddelelsen. 

Blandt de øvrige navne - foruden Stig Tøfting - finder man kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen, skuespilleren Ellen Hillingsø, forfatteren Svend Aage Madsen og direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm. 

Hvem der ellers deltager i projektet, og hvilke værker fra ARoS samling de hver især har peget på, kan man læse HER> - og så kan I selv vurdere om 'Another Story' er rendyrket populisme eller blot et forsøg på at ramme de omtalte nye målgrupper, hvem de så end er?

En nødvendig bog skrevet af en hvid, heteroseksuel mand - født i 1953

 

Forfatteren ryger en smøg på Sunset Boulevard. Billedet er gengivet på omslaget af den aktuelle udgivelse, som det langt om længe er lykkedes mig at få fingre i.

Når jeg i overskriften til dette blogindlæg ironiserer over kunsthistorikeren Lennart Gottliebs fødselsår, er det fordi, han er født i præcist samme år som denne blogs redaktør. 

Med andre ord: Der hersker en omsiggribende opfattelse af, at personer fra denne generation er så alderdomssvækkede, at deres/vores syn på kunst og samfund bør smides ad helvede til. 

Ikke desto mindre har Gottlieb forfattet en relevant bog, hvori han tager et nødvendigt opgør med nogle begivenheder, der har fundet sted inden for den nære kunsthistorie for nylig. 

Bogens væsentligste grundlag er en skulptur, som er blevet opsat ved Københavns havnefront. 'I Am Queen Mary' er skabt af den danske kunstner Jeannette Ehlers og den skulle i sin banale udførelse (i polystyren) fungere som en symbolsk kommentar til Danmarks rolle som slavenation, da kongeriget stadig rådede over Den Vestindiske Øer. 

Man må sige, at Gottlieb har været grundig i sin research i bestræbelserne på at belyse præmissen for Ehlers' kunstværk, som tilsyneladende eksisterer på nogle højst fejlagtige historiske forhold. 

I samme bog tager han et opgør med Den Hirschsprungske Samlings køb af et maleri af Bertha Wegmann, og i sin anmeldelse af bogen i Jyllands-Posten skriver avisens anmelder Tom Jørgensen: »Et maleri, han mener er teknisk godt udført, men alt for sukkersødt, nærmest kitschet«. 

Dette er naturligvis en stærkt forenklet beskrivelse af Gottliebs tanker om og indkøbet af Wegmanns maleri, som i øvrigt fremstiller P.S. Krøyers senere hustru Marie, som da billedet blev udført, hed Triepcke til efternavn. 

Uanset, hvordan man ser på helheden, er bogen 'Identitet - Om identitetsproblemer og det særligt privilegerede i tidens kunstskulptur', forbandet velskrevet, og bør ses som et vigtigt indslag i en kunstdebat, der for tiden forherliger visse begreber og generationer i kunstverdenen. 

Bogen er udgivet på forlaget Frydenlund og kan sandsynligvis erhverves i en hvilken som helst boghandel.  

Sonia Delaunay-katalog havnet på husstanden

 

Billedkunst og design går i forbilledlig samklang på Sonia Delaunay-udstillingen på Louisiana, hvilket kan ses på dette installationsfoto (foto: Louisiana)

Når ens bedre halvdel er medlem af Louisiana Klubben, giver det ikke blot hende gratis adgang til museet i Humlebæk, men også til en række museer, som Louisana samarbejder med. 

Samtidig dukker der med jævne mellemrum kataloger og magasiner op i postkassen på husstanden. 

Således modtog vi forleden dag Louisiana Revy, der handler om den aktuelle udstilling med den ukrainsk-franske kunstner Sonia Delaunay (1885-1979), hvis værker Jyllands-Postens anmelder Tom Jørgensen blandt andet har beskrevet således: »De bobler af livsglæde og overskud og et ønske om at gøre kunst og design til hvermandseje. De gør en glad og let om hjertet. De er champagne for såvel øje som sjæl«. 

Kunstchampagnen kan ses på Louisiana frem til d. 12. juni 2022.

Værkstedet d. 17. februar 2022

 

Høj vurdering på Kirkeby

 

Per Kirkeby: Uden titel, 1974. En serie på 11 billeder. Olie og syntetisk maling på compoboard monteret på møbelplade. Originale rammer designet af kunstneren.Vurd: 2.000.000-2,500.000 kr. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

»Jeg havde også det lille grafikrum inde ved siden af, og dertil havde jeg lavet en stribe på 10-12 billeder malet på papplader og relativ fulde af kitsch. Et af billederne forestillede en majskolbe og et andet en dreng med en stor tåre, der løb ned ad kinden. Jeg fik lavet rammerne til billederne i forskellige varianter, men alle sammen i stilen fra århundredeskiftet, sorte med guld«

Udtalelsen er fremsat af Per Kirkeby i en samtale foretaget med idéhistorikeren Lars Moréll i 1997 og temaet er et antal værker - 11 faktisk - som blev udstillet i Århus Kunstbygning (nu Kunsthal Aarhus) i 1975. 

Årsagen til, at jeg fremdrager disse værker, er, at de om kort tid bliver sat til salg hos auktionshuset Bruun Rasmussen i København. 

Vurderingen på de 11 malerier, som sælge samlet d. 8. marts, er på 2-2,5 millioner kr.

Værkstedet d. 16. februar 2022

 

Beskedne forventninger til ældre kunst hos Bruun-Rasmussen

 

Laurits Tuxen, 'Liggende kvinde på stranden', 1908, olie på lærred. Vurd.: 100.000-150.000 kr. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Der er ingen vurderinger på over en million, når auktionshuset Bruun-Rasmussen inviterer til traditionel auktion over ældre kunst på Bredgade i København d. 1. marts. 

Det er dog en gammel kending, der trækker gennemsnittet op. Et af Paul Fischers velkendte motiver fra København er vurderet til mellem 600.000 og 800.000 kr. 

Ellers er det stort set de samme som vanligt fra Guldalderen og fra kredsen omkring skagensmalerne, der kommer under hammeren. 

Auktionen begynder kl. 16.

Billeder fra Gernes X Kirkeby

 

Udstillingen på Kunsten i Aalborg fokuserer på Poul Gernes og Per Kirkeby, da de begge var engageret i den legendariske Eks-Skolen i København i 1960'erne.

Her var en del af mantraet, at man ikke arbejdede med fine og dyre oliefarver på fint og dyrt lærred, men derimod med uprætentiøse materialer som cykellak på masonitplader.

Jeg tror, de fleste vil være i stand til at adskille de to kunstneres værker på billedserien herover, så jeg publicerer dem uden yderligere kommentarer - og er i øvrigt i gang med en anmeldelse af udstillingen.