Sådan præsenterer DR de seks kunstnere i ’Kunstnerkolonien i Hornbæk’ (foto: DRTV)
I tidernes morgen fandtes der kunstnerkolonier, hvor malere, grafikere og billedhuggere samledes på en given lokalitet i en form for arbejdsfællesskaber, der muligvis rummede sociale funktioner.
Denne form for kollektiv filosofi, tror jeg, er kendetegnet ved kongeriget, hvilket tillige bekræftes af fænomenet kunstnersammenslutninger, som jeg mener, er et specifikt dansk begreb.
På DRTV kører for tiden en programserie, der har titlen ’Kunstnerkolonien’ og aktuelt har man samlet et antal kunstnere i Nordsjælland – nærmere bestemt i Hornbæk, hvor de skal lave et antal værker, som efterfølgende skal vises på Nivaagaards Malerisamling.
Man kan vælge at se programmet som ren underholdning, og det har jeg valgt at gøre, men hvis der skal tages et overordnet blik på de mange serier med ’Kunstnerkolonien’ som tema, mener jeg faktisk, at det er ved at udvande sig selv en anelse.
Princippet om mangfoldighed i alder, køn og kunstneriske metoder er såmænd fint nok; men jeg har en fornemmelse af, at hele forløbet er konstrueret ud fra et manuskript, som har afsæt i den enkelte kunstners grundlæggende filosofier i den billedkunstneriske praksis, og her synes jeg, at glansen går lidt af Sct. Gertrud i relation til at give et billede af, hvordan billedkunstnere arbejder.
Jeg ville meget hellere, at Statsradiofoniens afdeling for levende billeder i det daglige gjorde mere ud af at formidle den danske kunstscene på kunstscenens egne betingelser, men det er nok for meget at forlange.
