Når man nærmer sig Horsens med tog, får man ret hurtigt øje på de grimme lysmaster ved byens fodboldstadion og ”Fængslet”, der nu fungerer som kulturcenter.
Ikke desto mindre er Horsens en udmærket by med blandt andet et glimrende kunstmuseum.
Hedensted ved jeg ikke så meget om, andet end at der på et tidspunkt i byen var placeret en destruktionsanstalt, der ofte lagde en dyne af en sødlig, rådden lugt af døde dyr over området.
Vejle har jeg et familiært forhold til, så den er vanskelig at kritisere.
Byen er dog forvandlet til lidt af et arkitektonisk eksperimentarium, hvilket især kommer til udtryk i byens havneområde.
Der findes imidlertid dejlige naturområder omkring alle tre lokaliteter, hvilket forhåbentlig kan ses på tegningerne herunder.