VM i bold

Nu varer det ikke så længe. Snart fløjtes åbningskampen i gang i Sydafrika, og i den anledning har jeg netop fået opdateret lidt historik om VM gennem tiderne.

Der er naturligvis de øjeblikke, man husker uden historiebøgernes hjælp. F.eks. kan jeg tydeligt huske, da jeg sad oppe midt om natten og så Danmark gennembanke Uruguay i 1986 på det lille 14” TV, som stadig er i funktion på husstanden. Og netop Uruguay spillede en stor rolle, da det allerførste VM fandt sted, netop i – Uruguay.

Værtslandet vandt også trofæet ved at besejre Argentina i finalen; men hvad der er nok så interessant er den første officielle VM-plakat, som blev designet af den uruguayanske billedkunstner Guillermo Laborde (1886-1940), som i sit udtryk var stærkt påvirket af den samtidige Adolphe Mouron Cassandre (1901-1968). Faktisk havde Laborde sit kunstneriske afsæt i en form for post-impressionistisk maleri; men som plakatkunstner fandt han altså, også, inspirationen fra Europa.

Endnu en ny udstilling på Silkeborg Bad

Jeg har netop fået kataloget til udstillingen ’Painterly Delight’, som er et fælles dansk/svensk projekt, hvor yngre kunstnere fra de to lande sætter hinanden visuelt stævne inden for primært maleriet. Jeg havde lige mulighed for at iagttage ophængningen ude på Badet – og det tegner lovende, må jeg sige.

Blandt de danske kunstnere, som jeg har et vist kendskab til, optræder Ida Kvetny, som jeg tidligere har beskrevet i forbindelse med udstillinger hos Charlotte Fogh i Århus. Blandt andre kunstnere, hvis værker, jeg har stiftet bekendtskab med, er Asbjørn Havsteen-Mikkelsen og Mie Olise Kjærgaard. Derudover kan man opleve værker af et fint segment af kunstnere fra Sverige og Danmark.

TILSTÅELSE!!!

Nå, hr. Kunstskribent! Hvad har De at sige til Deres forsvar? Ups, ja… Den var værre – og der er ikke så meget at sige, bortset fra, at jeg ikke altid er lige god til at læse de tekster, der følger med, når man skal navigere rundt i samtidskunstens utallige udtryk.

I forbindelse med udstillingen ’Indian Highway’ På kunstmuseet HEART i Herning benævnte jeg i min reportage i den sidste Kunstavis Bharti Kher’s skulptur som ”store menneskehjerte i glasfiber”.

Værket har titlen ’An Absence of Assignable Cause’ og består, som jeg ganske rigtigt anfører af et hjerte i glasfiber; men der er ikke tale om et overdimensioneret menneskehjerte. Derimod er der taget udgangspunkt i et hvalhjerte i størrelsesforholdet 1:1. Og hvordan har jeg så fundet ud af dét? Jo… Såmænd ved at nærlæse udstillingens katalog (med norsk tekst); men det har jeg først gjort længe efter, jeg skrev min egen tekst – så hvad jeg har gjort mig skyldig i, er at tolke værket ud fra min intuition – eller den første indskydelse.

Jeg tilstår betingelsesløst!!!!

Jeg glemmer ikke maleriet

Langt om længe – vi skulle frem til ultimo maj – kan jeg præsentere et nyt oliemaleri. Dette første maleri siden 2009 er et af fire malerier, der er undervejs i størrelsen 114 x 146 cm. Med andre ord er der tre på vej i samme format; men foreløbigt kan det første ses herover.

Performance på en forårsdag

Det er ikke så sjældent i den sidste tid, at danserne fra Performers House i Silkeborg har beriget nogle af de kulturelle begivenheder med en performance. Arrangementerne på KunstCentret Silkeborg Bad har således dannet ramme om nogle af disse forestillinger, som giver en ekstra dimension til de øvrige begivenheder på Badet – som f.eks. i forbindelse med den amerikanske kunstner Joan Hall’s udstillingsåbning.

Joan Hall's mixed media

Den amerikanske kunstner Joan Hall er stærkt inspireret af det maritime. Hendes installationer i diverse transparente materialer underbygger denne påvirkning i en både nænsom og tydelig grad. Billedet herover viser et udsnit af en af Hall’s væginstallationer, som indtil den 5. september kan opleves via udstillingen ’Your Existence is Not Unlike My Own’ på KunstCentret Silkeborg Bad

Silkeborg Bad og Museum Jorn under samme paraply?

Debatten omkring nedskæringerne i Silkeborg Kommune, som har været tæt på at koste KunstCentret Silkeborg Bad livet, fortsætter med uformindsket styrke. Dagen efter, at én af Museum Jorns bestyrelsesmedlemmer i et debatindlæg i Midtjyllands Avis angreb Badet for at forherlige middelmådigheden, træder direktøren for Museum Jorn, Jacob Thage, nu frem på scenen.

I en artikel, som er skrevet af avisens kulturmedarbejder Christian Kloch Larsen, fremgår det, at det fra politisk hold er blevet foreslået et tættere administrativt samarbejde mellem Badet og museet. Om denne idé lader sig udføre, er umiddelbart svært at sige; men det fordrer klart en langt mere konstruktiv dialog mellem de forskellige fløje i det lokalpolitiske univers, end det har været tilfældet hidtil.

Jacob Thage forholder sig da heller ikke til emnet; men kommenterer blot de besparelser, som museet er stillet i udsigt.

De lød oprindeligt på 400.000 kr.; men siden er det blevet meddelt, at Silkeborg Museum, Museum Jorn og Silkeborg Bad skal finde yderligere besparelser på en halv million. På den måde bliver de penge, som tilføres Badet, taget fra bl.a. Museum Jorn – og det er klart noget som Jacob Thage ser på med stor bekymring.

Han udtaler blandt andet til Avisen: ”Vi har planlagt udstillinger over de kommende tre år – og det er udstillinger med Picasso, Munch og Kandinsky, hvor hver enkelt udstilling har et budget på 5-8 millionerog det er vel at mærke udstillinger, hvori, der ikke indgår kommunale budgetter. Men skal vi skære i medarbejderne, kan vi ikke gennemføre så store udstillingsprojekter”. Han fortsætter: ”Ved at spare et forholdsvist lille beløb, bremser man ikke blot en positiv udvikling, hvor Museum Jorn har stor publikumsfremgang: Man risikerer også at det medfører en negativ spiral. Museum Jorn er et museum, som er kendt i hele verden og folk kommer ikke bare fra København og det øvrige Jylland. Også fra udlandet”.

Jacob Thage kommenterer ikke situationen på Silkeborg Bad og ej heller tankerne omkring et tættere samarbejde de to institutioner imellem.