Fire år mere

Billedet til højre er malet af Jasper Johns, og det symboliserer vel ganske godt nationen, som USA’s nu genvalgte præsident kalder ”the great american family”?

Jeg har netop set og hørt Barack Obamas sejrstale, og jeg må indrømme, at magen til fremragende retoriker skal man lede længe efter. Hvor hans modkandidat ved præsidentvalget har benyttet sig af den samme taleform som en af hans forgængere Ronald Reagan – hvilket i øvrigt også kendetegnede katastroferne George Bush sr. og jr. – besidder Obama helt sin egen måde at udtrykke sig på.

Jeg er sikker på, at analytikerne nu kommer frem på banen med henblik på at finde ud af, hvordan Obama, som har haft det svært i sin første perioede, kunne opnå genvalg. Spørgsmålene vil hobe sig op: Var modstanden fra republikanerne for sølle? Smed orkanen Sandy sand i maskinrummet hos Romney? Eller er Obama bare den rigtige til at regere landet fra den store hvide villa i Washington?

Måske er vi klogere om fire år…? Under alle omstændigheder er et nyt ord blevet lanceret under denne valgkamp: Mon alle alligevel ved, hvad en ”svingstat” er?

Gror som ukrudt

”Vi kan godt lide ukrudt, vi kan godt lide det, som ikke lader sig bremse af noget som helst, men vokser op alle steder og gennem beton, hvis det er påkrævet. 'Din Pik Gror Som Ukrudt' er en hyldest til den mandlige seksualitet”

Det er da under alle omstændigheder et sympatisk citat, forfatteren Merete Pryds Helle anfører her, og jeg har læst det på Politiken.dk, hvor det fremsættes i tilknytning til tyveriet af et flag, som billedkunstneren Anne Marie Ploug har produceret i forbindelse med en udstilling under den københavnske Kulturnat en gang i oktober.

Jeg ved ikke, om flaget, der måler 1,50 x 2,00 m. er blevet tilvejebragt, siden efterlysningen optrådte på Politiken.dk; men jeg vil i hvert fald gerne slå et slag for, at det kommer tilbage til dets rette ejermænd/kvinder, som jeg finder meget sympatiske – og dét kan jeg sige, da jeg faktisk har truffet dem begge – uafhængigt af hinanden.

Film om og med Jonna Pedersen

Tidligere i år viste Kunstpakhuset i Ikast en udstilling med de to danske kunstnere Jonna Pedersen og Bjørn Eriksen, der blev suppleret med de to New York-baserede kunstnere Grace Graupe-Pillard og Robin Tewes. En meget naturlig kobling i og med at udstillingen havde New York som tema.

De to amerikanske kunstnere spillede faktisk også en rolle i beskrivelsen af Jonna Pedersens kunst, som en ven af Kunstpakhuset, Bjarne Eriksen, foretog med videokamera under åbningen af udstillingen.

Det kom der naturligvis en lille film ud af, som jeg gerne vil slå et slag for på denne blog på trods af, at aktualiteten måske ligger nogle måneder tilbage.

Malerisk gensyn

Det virker næsten som hovedpersonen er ramt af en sjælden solstråle på billedet herover, der er taget ved åbningen af udstillingen Malerisk Gensyn på Odder Museum. Det er naturligvis Finn Have, der stadig fejrer sin nylige 60 års fødselsdag – nu med hele to udstillinger i hjembyen Odder.

Samtidigt med udstillingen på museet viser Café Galleriet, ligledes i Odder, et udvalg af Haves værker. Som det vil være jævnlige læsere af denne blog bekendt, har jeg selv netop afsluttet en – synes jeg – meget vellykket udstilling i netop Café Galleriet.

Kunstbygningens formidling?

”Det er ofte befriende med udstillinger, hvor alt ikke er forklaret til døde, og hvor værkerne netop får liv i samspillet med publikums sansning. Men det er ikke tilfældet i denne udstilling, hvor man for ofte mangler at få del i kuratorens intention med sammensætningen af værkerne”

Marianne E. Gasbjerg – anmelder ved kunstportalen KUNSTEN.NU – er ret kritisk over for formidlingen af udstillingen ’Selvportrætter – JEG’ i Århus Kunstbygning. Det er svært at være uenig med Gasbjerg, når man selv i sin egenskab af anmelder har prøvet at kontakte Kunstbygningens komminikationsmedarbejder med henblik på at få lidt formidlingsmateriale om udstillingen, og ellers er blevet ignoreret.

Den tidlige Kirkeby

Jeg har tidligere omtalt en donation på fire værker af Per Kirkeby til Museum Jorn i Silkeborg på denne blog.

Nu bliver denne donation fulgt op med et foredrag om ”Den tidlige Kirkeby” på museet af museumsinspektør Teresa Østergaard Pedersen, der har et indgående kendskab til kunstneren – bl.a. gennem sit engagement med at organisere en omfattende udstilling med arkivmateriale, som Kirkeby har skænket til kunstmuseet ARoS i Aarhus.

Jeg lavede faktisk en lille film om denne udstilling i sin tid, da et omfattende arkiverings- og katalogiseringsarbejde havde fundet sin midlertidige afslutning. Sådan et arkiv er en levende størrelse, som hele tiden vokser i kraft af, at kunstneren er særdeles levende og aktiv.

Jeg er i gang med at læse den seneste bog, som er udgivet med et stort antal af Per Kirkebys skrifter. Denne bog er en ’Læsebog’, og dét er også bogens titel. Jeg overvejer af samme årsag foredraget, som finder sted på Museum Jorn d. 21. november.

Kunstbygningen, Oddergrisen og slut i Café Galleriet

Det er altid sjovere at sætte en kunstudstilling op, end det er at pille én ned, så heldigvis var Finn Have allerede i gang med at disponere og ophænge sin udstilling, da jeg kom til Café Galleriet i Odder for at pille min netop afsluttede udstilling i galleriet ned. Dermed opstod der en fin vekselvirkning mellem det opbyggelige og det afsluttede.

Finn Haves udstilling i Café Galleriet kommer til at fungere som en dobbeltudstilling, hvor der samtidigt er lavet en udstilling med Haves værker over et retrospektivt forløb på Odder Museum. Og alt er sat i scene med henblik på at fejre kunstnerens 60 års fødselsdag for nyligt.

Udstillingen, der har fået titlen ’Malerisk Gensyn’ – en titel, den deler med en netop udgivet bog om kunstneren, og som bl.a. er blevet anmeldt af undertegnede på Kunstavisens website – giver et mere nuanceret billede af Finn Have end den rene landskabsmaler, man har kunnet opleve på museer, i kunsthaller og gallerier de seneste år. Landskaberne udgør dog det gennemgående tema i Café Galleriet. Begge udstillinger åbner d. 3. november.

På vej til Odder havde jeg den åbenbare fornøjelse at køre med ”Oddergrisen”, som er en privat jernbane, der befordrer passagerer fra Aarhus til Odder via en masse mindre stationer – eller trinbrætter, om man vil. At stige ind i dette tog er som at gå ind i en tidslomme. Samtidigt føler man sig hjemme på en anden måde end i de Arriva-togvogne, jeg er vant til. Man oplever noget, når man er Kunstner uden Kørekort!

Grunden til at jeg rejste til Odder via Aarhus var, at jeg skulle se den aktuelle udstilling i Århus Kunstbygning med henblik på en anmeldelse. Denne vender jeg tilbage til senere; men det er en udstilling, jeg har et lidt ambivalent forhold til.