ARoS '13 af dem selv

For noget tid siden var jeg til pressemøde/julefrokost på kunstmuseet ARoS med henblik på at blive indviet i museets udstillingsprofil for 2013.

Til stede var også TV-producenten Jack Fridthjof, der lavede et indslag, som giver museets direktør Jens Erik Sørensen og overinspektør Marie Nipper (billedet) mulighed for at komme til orde. Klippet kan ses HER>

Powerlisten 2012

Tidligere i år offentliggjorde kunsttidskriftet ArtReview deres liste over de mest indflydelsesrige kunstpersonligheder i det forløbne år på den internationale scene.

Sådanne lister er naturligvis altid stærkt subjektive; men ikke desto mindre underholdende læsning. Herhjemme har vi også en sådan liste, der tager udgangspunkt i den danske scene, og den har kunstanmelderen Michael Jeppesen fra Information udarbejdet.

Denne top 100 er akkurat lige så baseret på anmelderens personlige iagttagelser, som den vi tidligere har set fra Art Revirew – og sådan er dét! Lad os tage en iagttagelse på sagerne:

Årets ubetingede højdespringer er den nyudnævnte kulturminister Marianne Jelved, der kom fra ingenting og direkte ind på listens 7.-plads. Ikke overraskende er tidligere kulturminister Uffe Elbæk overhovedet ikke at finde på listen, og det på trods af, at han faktisk har bestyret posten i langt det meste af 2012.

En anden gedigen højdespringer er overinspektør på ARoS, Marie Nipper, der hopper fra nr. 96 og helt frem som nr. 45.

Derudover finder man naturligvis diverse rokeringer i forhold til sidste år. Bl.a. har nr. ét og to på listen byttet plads, således at kunstmuseet Louisianas direktør Poul Erik Tøjner nu har henvist Olafur Eliasson til 2.-pladsen… se den komplette liste på Kopenhagen.dk HER>

Jeg havde nok kunnet finde et mere kvalificeret billede af Poul Erik Tøjner, hvis jeg havde ledt grundigt i mit fotoarkiv; men fotoet herover er et stillbillede fra videoen, jeg lavede om Louisianas store udstilling med Per Kirkeby for nogle år siden.

Lokalt i 2013

Jeg har tidligere på denne blog nævnt, hvad man f.eks. kan opleve på kunstmuseet ARoS i Aarhus i 2013; men naturligvis sker der også noget i lokalområdet omkring min egen beskedne hjemby Silkeborg i det kommende år.

Først og fremmest har Museum Jorn nogle interessante udstillinger, som ganske vist peger bagud i kunsthistorien; men de navne, der optræder i udstillingssammenhængene er ikke desto mindre fænomener som Picasso og Karel Appel.

I en række af udstillinger, hvor museet parrer Jorn med interessante kunstnere, som han dokumenteret har ladet sig inspirere af, er turen nu kommet til den vel nok væsentligste kunstner overhovedet i det 20. århundrede, nemlig Pablo Picasso (1881-1974). Denne udstilling kan ses på Museum Jorn i perioden 7. september-8. december.

Desuden viser museet et udvalg af Cobra-kollegaen Karel Appels værker med afsæt i perioden 1959-62, hvor Appel stiftede bekendtskab med metropolen New York. Det kom der en del voldsomme værker ud af – og mæske derfor har udstillingen, der finder sted over sommeren – fra 2. juni til 4. august, fået titlen ’I do not paint – i hit!’. Herudover vil man bl.a. på Museum Jorn kunne se Dubuffet fra museets samling samt en udstilling baseret på Jens Olesens samling af Cobra-kunst.

KunstCentret Silkeborg Bad lægger ud med en udstilling, der viser et udsnit af Thomas og Poul Pedersens store samling af grafiske arbejder. Senere i januar åbner en udstilling med sammenslutningen med det besynderlige navn KONTEKST. ’Landet ud af skabet’ kredser om forholdet mellem betragtning og landskabelighed. Sådan hedder det i hvert fald på Badets hjemmeside.

Senere har man på Silkeborg Bad – igen – Artist Books og hen over efteråret viser man en stor udstilling med værker af min gode ven Steen Rasmussen. Titlen er ’Grafisk Metamorfose’.

Lidt længere vestpå – i Kunstpakhuset i Ikast – kan man i det kommende år se arbejder af Bjørn Nørgaard – og denne udstilling har sit afsæt i en udsmykning har foretaget ved Ikast Kirke. Denne har jeg ikke endnu haft mulighed for at se; men det bliver der sandsynligvis mulighed for i løbet af året?

Senere på året vil man kunne opleve en udstilling med den spændende unge kunstner Mie Mørkeberg i Kunstpakhuset; men ellers ser det rimeligt stilfærdigt ud i Ikast.

Stalingrad ved jordens undergang

Det synes jeg faktisk er interessant her ved begyndelsen til afslutningen: Ifølge Troels Andersens store antologi om maleren Asger Jorn, foretog Jorn de sidste justeringer af maleriet 'Stalingrad - stedet som ikke er eller modets gale latter' i dag for præcist 40 år siden.

INTROSPECTION - om kunstneren Steffen Tast

Overskriften udgør samtidigt titlen på en bog, der for nyligt udkom om Steffen Tast. Da jeg første gang stiftede bekendtskab med Tasts kunst, var jeg overbevist om, at han var den mest hysterisk pertentlige kunstner, jeg nogen sinde havde stiftet bekendstskab med. Værket bestod af hundredevis af små hvidmalede pinde, der var ophængt i lige så mange nylonsnører, således at de mange træstykker udgjorde en pyramideform.

Samtidigt blev jeg også ganske grebet af den akuratesse, som kunstneren lagde for dagen i forhold til værket.

Siden har jeg truffet Steffen Tast mange gange og fundet ud af, at der er mere end mening med galskaben. Han bruger ofte lyset i kontrast til mørket som udgangspunkt for sine skulpturelle installationer, og så har han faktisk en baggrund som grafiker, hvilket jeg som bekendt finder meget sympatisk.

Jeg har netop modtaget den nyudgivne bog, og glæder mig til at læse den med henblik på en senere anmeldelse.

I samme åndedrag bør det nævnes, at Steffen Tast vil være aktuel i forbindelse med en udstilling med kollegaerne Bruno Kjær og Frode Gundorf Nielsen i Kunstpakhuset i Ikast her i begyndelsen af 2013.

Illustrationen, der ledsager denne blog er en gengivelse af installationen ’Lysende stier II’ fra 2011 i neon, optiske fibre og glas. Værket blev udstillet i forbindelse med kunstnerens soloudstilling på KunstCentret Silkeborg Bad i 2011.

Project Mountain Yorokobu

Den 8. september åbnede en udstilling på Museum Jorn i Silkeborg. Udstillingen ’Screaming Yellow & Luninous Lavender’ introducerer designeren Henrik Vibskov som museumskurator, da Vibskov har udvalgt værker fra museets samling til en udstilling, der inkluderer et antal gul-grønne drivhuse med glughuller, hvorigennem man kan se – svagt – nogle kunstværker af rumlig karakter.

Hvad der er placeret på væggene, skal man bøje nakken for at opleve, da man har valgt at ophænge således, at billedernes underkanter er placeret i en gennemsnitspersons øjenhøjde.
Denne iscenesættelse forkommer mig mere som et fikst påfund, end en egentlig god idé.

Hvad der imidlertid var ret interessant ved åbningen, var at Vibskov viste sig som trommeslager og kapelmester i et ensemble med navnet Project Mountain Yorokobu, der udmærkede sig ved at give et sæt af meditativ improvisationsmusik, som ganske vist fik publikum til at fortrække ind i udstillingen; men mig til at blive og høre koncerten.

Vibskov fortalte mig efterfølgende at hele koncerten blev optaget med henblik på senere udgivelse, og hvis man via denne beskrivelse har fattet interesse for projektet, kan jeg oplyse at gruppen ved den pågældende lejlighed bestod af Vibskov selv på trommer, Mads Hyhne på trombone, Asger Baden på keyboards og synthesizers samt den energiske percussionist Ayi Salomon.

Som sagt er koncerten nu udgivet på plade (oven i købet på vinyl).

Fortsættelse følger - måske?

”Kunsthallerne rundt om i landet har alle sammen det problem, mere eller mindre, at de har enormt svært ved at generere en tilstrækkelig lokal interesse. Det er et dilemma og en udfordring, at de hårdest kuraterede internationale udstillinger har svært ved at tiltrække publikum modsat udstillinger med lokal forankring, som igen og igen kan få publikum op af sofaerne”

Teksten er et uddrag af en klumme af Trine Rytter Andersen på kunstportalen Kunsten.nu. Klummen har sit afsæt i en debat, som er indledt af udstillingsstedet Overgadens leder Merete Jankowsky, der ser sin egen institution som et modstykke til kunsthallerne og deres strategier.

I den forbindelse kunne jeg ikke lade være med at spekulere over, hvilken profil Århus Kunstbygning vil eksponere fremover.

Foreløbigt fremgår det af udstillingsstedets website, at man fra primo 2013 ændrer profil – og navn. Fremover skal man vænne sig til at kunstbygningen hedder Kunsthal Aarhus. Hvad dette indebærer på udstillingsfronten er svært at sige, da man ikke har været helt så præcis vedr. næste års udstillinger, som man har været med at formidle institutionens nye profil.

Selv blev jeg mødt med en mur af tavshed, da jeg i min egenskab af anmelder spurgte kommunikationsmedarbejderen i kunstbygningen om formidlingsmateriale omkring den aktuelle udstilling. Dettte er et dumt og arrogant signal at sende omverdenen, hvis man man som udstillingsinstitution gerne ser sine aktiviteter formidlet i et bredere perspektiv.

Værket - et udsnit af Gudrun Hasles 'Min Livshistorge', som er aktuel i Århus Kunstbygning - der ledsager denne blog, kunne måske fungere som fremtidsbillede i forhold til Kunsthal Aarhus?