Klein - Byars - Kapoor på ARoS

Selv om der er tale om en trio-udstilling med de tre ret forskellige kunstnere, Yves Klein, James Lee Byars og Anish Kapoor, er der alligevel mulighed for at opleve de tre kunstnere hver for sig på kunstmuseet ARoS i Aarhus i perioden 9. februar-26. maj.

Dette skal forstås på dén måde, at særudstillingsgalleriet på ARoS er delt op i tre dele, hvor de tre kunstnere – to afdøde og én nulevende – er placeret hver især med en farve som afsæt.

Det kan nok ikke virke overraskende på ret mange, der er bekendt med kunstneren, at Yves Klein (1928-62) står for den blå afdeling. Kleins indslag er ret stilfærdigt og man har i kraft af hans blå værker skabt et helt fantastisk rum.

Det samme kan man sige om James Lee Byars (1932-97), der om muligt fungerer endnu mere tyst end Klein. I Byars' værker har man taget udgangspunkt i kunstnerens hvide minimalisme.

Sidst – og mest støjende – fremstår Anish Kapoor (f. 1954) med blodrøde voksskulpturer i kæmpeformat. Disse værker skal ses. De lader sig ganske enkelt ikke beskrive.

Kapoor er også kunstneren bag en spektakulær kanon, der skyder røde projektiler op på en væg, hvorved disse ”kanonkugler” smadres og skaber en kæmpe plamage af rød voks på vægge og gulv. Denne kanon affyres med et rungende brag – og derfor kan man roligt sige, at Kapoors indslag er larmende i flere dimensioner.

Charlottenborg og Fabricius

"Jeg har fulgt Charlottenborg igennem mange år og synes, at dette sted har nogle helt fantastiske muligheder. Charlottenborg har været igennem nogle turbulente år med skiftende direktører, men jeg ser meget frem til dette her. Jeg glæder mig virkelig meget til at vi kan få en frisk start - både for mig personligt og for Charlottenborg som institution."

Udtalelsen kommer fra Kunsthal Charlottenborgs nye direktør, Jacob Fabricius, der tiltrådte sin stilling i kunsthallen d. 1. februar.

Der har været en del palaver omkring Charlottenborg i de senere år; men ifølge kunstportalen Kopenhagen er Fabricius klar til at tage kampen op. Jacob Fabricius kommer fra en tilsvarende stilling som direktør for Malmö Konsthall.

Billedet: Kunsthal Charlottenborg viser for tiden en vistnok ret kontroversiel udstilling, der præsenterer Leigh Ledare, der viser fotos af sin mor i diverse mere eller mindre pikante og erotiske situationer (pressefoto)

Relevant kritik

”Sidste år var det Arken, som præsenterede os for Dronningens husflid. Så var der Statens Museum for Kunst, som viste Bob Dylans ret så tvivlsomme billeder, og nu kan vi læse, at ARoS vil satse stort i år ved at vise os en ny omgang Dronning tilsat Prins Henrik. Suk. Uanset hvor meget verbal stepdans d’herrer direktører kan hitte på, er det svært at snakke sig uden om ordet opportunisme. Der skal skaffes publikum og så lefler man uden at blinke for hattedamerne og Billedbladets læsere. Shame on you.”

Citatet herover er et uddrag fra redaktør Ole Lindboes leder i det sidste nummer af MagasinetKUNST.

Det er fint, at der er nogle, der ”tør” gå imod strømmen af skribenter, der tilsyneladende ikke har mod til at kritisere disse dispositioner fra de store museumsinstitutioner i landet. Godt brølt, hr. redaktør...

Kunstner med potentiale i Café Galleriet

Navnet Johnny Schmidt Erbs er i de senere år dukket på forskellige steder – bl.a. på de censurerede udstillinger KP og KS, henholdvis i Aarhus og i Tistrup.

Erbs er uddannet på Aarhus Kunstakademi, og nu kan man se en del af hans værker i Café Galleriet i Odder, hvor han udstiller solo for første gang efter, at han forrige år deltog på en gruppeudstilling i galleriet.

Johnny Schmidt Erbs billedverden tager ofte afsæt i naturen; men det er ikke i en romantiseret form, man oplever naturen hos Erbs. Kompositionerne er fyldt med referencer til f.eks. forurening og miljøbaserede problematikker.

Erbs er tydeligt vist stærkt optaget af at skabe en connection mellem abstrakte enheder og stærkt figurative detaljer i sine fint forarbejdede værker – og motiverdenen spænder langt ud over den rene naturalisme.

Udstillingen på Café Galleriet kan ses frem til d. 28. februar.

Claus Svanholm - 50

Den 2. februar 1963 var jeg - på en lørdag - på vej hjem fra skole. Jeg gik den sædvanlige vej hen over den lille mark, der dengang omkransede mit barndomshjem. Jeg var sandsynligvis iklædt terylenebukser og gummistøvler på denne råkolde; men dog snefrie dag.

Min mor var højgravid, og da jeg nærmede mig huset, kunne jeg tydeligt fornemme - og se, at noget helt usædvanligt var i gære.

Hun havde netop født min lillebror Claus, og fødslen havde være kompliceret og smertefuld, hvilket afstedkom, at min mor kort efter blev kørt på hospitalet i en ambulance.

Jeg husker ikke klart, om min nyfødte lillebror ledsagede min mor på hospitalet; men efterfølgende blev husets dagsorden sat af en såkaldt "husmorafløser" - en Fru Lind.

Tingene ordnede sig dog; og inden ambulancen dukkede op med sit hæse udrykningshorn, nåede jeg dog lige at "hilse" på min bror. I mellem jordemødre og andre sundhedsfolk (tænk, jeg syntes huset var FYLDT med fremmede) gik jeg målrettet hen imod den lille kurveflettede vugge og iagttog den nyfødte. "Han er godt nok lille!" udbrød jeg, og denne konstatering gav dog - situationens alvor til trods - anledning til smil i selskabet.

Claus Svanholm - min kære broder - fylder 50 i dag, og i skrivende stund er jeg i gang med at soignere mig til festen... TILLYKKE CLAUS med at du nu er en del af det modne segment. Det er ikke så galt!!!

På billedet ses Claus og jeg i omkring 65-66. Kasketten skyldes at jeg er blevet klippet for nyligt - og dét kunne jeg ikke li'!

Fra notesbogen

Man kan i princippet tegne hvor som helst. Man kan tegne i en bus på vej fra Silkeborg til Viborg eller i et tog, for den sags skyld. Det eneste der er nødvendigt, er noget papir og et redskab, der kan afsætte en streg.

Aktuelt herover er det blot en notesbog, som egentligt skulle bruges til at skrive en synopsis til en anmeldelse, der netop fandt sted i Viborg. Så tegnede jeg lige lidt…

Relieffer og ætsninger på Brænderigården

Fredag d. 1. februar var jeg til åbningen af to interessante udstillinger på Kunsthal Brænderigården i Viborg.

Den ene viser et væsentligt aspekt i billedhuggeren Bjørn Poulsens arbejde, nemlig relieffet. Udstillingen er bygget op over en installation med et gulvrelief som centralt punkt. Omkring dette er dels konstrueret et større antal ”havelåger” i stål samt to store relieffer i fiberbeton. Installationen er skabt specielt til rummet på Brænderigården, og suppleres med yderligere et antal værker fra kunstnerens produktion fra de seneste fem år.

I den anden udstilling sættes der fokus på grafikken – og i særdeleshed dybtrykmetoden ætsning. Det glæder mig naturligvis, når væsentlige udstillingsinstitutioner tager grafikken op, og aktuelt kan man opleve en perlerække af eksempler på ætsninger såvel i et historisk som i et nutidigt perspektiv. Udstillingen har ganske vist fået den lidt spooky titel ’ETCHING Highlights’, men det skal ikke afholde mig fra at anbefale den.

Øverst et relief udført i fiberbeton af Bjørn Poulsen og nederst et grafisk arbejde af Käthe Kollwitz.