Fra bryggeri til kunsthal

I bydelen Neukölln i Berlin kan man finde KINDL Centre for Contemporary Art, og hvis Kindl siger en og anden ølglad person et eller andet, kan forklaringen findes i, at kunsthallen er indrettet i et nedlagt bryggeri i en bygning, der fremstår ganske imponerende. 

Især caféområdet bør fremhæves. Her finder man seks kæmpestore kobberkedler, som dominerer rummet med 10 meter til loftet. 

Duften af humle vil sikkert være til stede i rummet længe, som den var det, da jeg besøgte KINDL for nyligt. 

Udstillingerne i kunsthallen var dog af en lidt tyndere karakter, end hvad de ydre omstændigheder indbyder til. En udstilling med titlen 'Up and Down' indeholdende historisk avantgardekunst, rummer således kun få interessante indslag. 

Mere substans er der i en fotoudstilling med den iransk fødte Shirana Shahbazi med titlen 'First Things First' (billedet). 

Den rækker ganske vist ud i mange retninger, men i sin alsidighed alligevel ganske seværdig. Shahbazi er bosat i Zürich. 

Begge udstillinger kan ses frem til d. 6. august.

Akvareller fra Berlin - nu i 2017

Da jeg opdagede, at der var indløbet et afbud til Billedkunstnernes Forbunds lejlighed i Berlin, var jeg ikke sen til at ansøge om en uges ophold i lejligheden i Friedrichshain. 

Akvarellerne, som kan ses herover er et - foreløbigt - resultat af opholdet.

Köpenick

Jeg nævnte Berlin-forstaden Köpenick i et indlæg, jeg skrev tidligere her på blog'en; men I, kære læsere af samme blog, skal da ikke snydes for nogle stemningsbilleder fra loaliteten.

Disse fotos er taget i dét, der hedder Alt-Köpenick, som er den ældre del af byen.

Martinsen om grafikken

Søren Martinsen bruger blandt andet dette håndkolorerede træsnit af Palle Nielsen til at illustrere debatindlægget om grafik: 'Soldaten og Barnet - det nytter ikke' fra 1954. Courtesy: Clausens Kunsthandel.

 "Dette forekommer at stå i en kolossal kontrast til en samtidskunst, hvor bevidst kalkulation og et køligt overblik hører til de vigtigste redskaber i fagets værktøjskasse. Indhold, stil, mængde og virkemidler bliver så præcist afmålt som guldstøv på en atomvægt i en kunst, der perfekt tilfredsstiller galleriernes behov for en ensartet, kvalitetsstyret vare"

Det "dette", som Søren Martinsen refererer til i citatet herover, er såmænd noget så umoderne som grafik. 

Teksten er et uddrag af et debatindlæg, som Martinsen har skrevet til kunstportalen Kunsten.nu, og baggrunden er faktisk nogle genvordigheder, som Martinsen har haft i forbindelse med udarbejdelsen af et linoleumssnit. 

Han kommer vidt omkring i sin beskrivelse af grafikken som kunstnerisk metode, og konkluderer, at fotogravuren er den populæreste grafiske teknik for tiden.

Tilbage i Berlin

I skrivende stund har jeg netop tilbragt min første hele dag i et ugelangt ophold i den tyske hovedstad Berlin. 

Jeg besøgte forstaden Köpenick, som faktisk udgør en selvstændig enhed i forhold til den vestligere beliggende metropol. 

Senere på dagen besøgte jeg Deutche Banks kunsthal, som er beliggende i forbindelse med bankens hovedkvarter på gaden Unter den Linden. 

Hvert år udnævner kunsthallens kuratorer "årets kunstner", og denne er i år den sydafrikanske kunstner Kemang Wa Lehulere, som er født i 1984. 

Udstillingen 'Bird Song' som også inkluderer mindre værker af en anden - og noget ældre - sydafrikansk kunstner Gladis Mgudlandlu (1919-1973), varer frem til d. 18. juni.

KP 2017 åbnet

Den 1. april (jo, såmænd!) var jeg til åbning af Kunstnernes Påskeudstilling anno 2017 i Kunsthal Aarhus, og det var faktisk meget hyggeligt.

Jeg savnede måske et kunstværk, der fik mig til at falde om af begejstring og forundring, men jeg skal ikke anmelde udstillingen i år, så det går nok...

Ondak i Weekendavisen

"En skov af specialbyggede montrer understøtter denne analoge følelse: her vises et stort antal teenageværker af Ondák, som hans forældre har gemt. Det er smukke enkle tegninger og akvareller af ting: en lerkrukke, en stol, en petroleumslampe, et tinkrus, et reb. Det hele ligner noget fra meget gamle dage, men flere af værkerne er dateret til en gang tidligt i 1980erne"

Citatet herover stammer fra Maria Kjær Themsens anmeldelse i Weekendavisen af Roman Ondaks udstilling 'History Repeats Itself', som for tiden kan ses på museet Kunsten i Aalborg. 

Anmelderen har blandt andet i sin beskrivelse af udstillingen, som det fremgår, lagt vægt på en serie værker, som på sin vis tager udgangspunkt i den klassiske disciplin opstillingen eller "nature morte", hvis det skal være på fransk. 

Her har Ondak skabt en tre-dimensionel verden, hvor både værkerne og de oprindelige genstande optræder i disse tableauer, som kan findes i de omtalte monterer på udstillingen. 

Jeg har selv anmeldt udstillingen, og denne anmeldelse ligger lige nu i anmelderkøen hos redaktionen på et større dansk dagblad, men jeg vender naturligvis tilbage til denne anmeldelse og Roman Ondak nogle dage efter, at avisen har lanceret den. 

'History Repeats Itself' kan i øvrigt ses på Kunsten helt frem til d. 17. september.