tirsdag den 28. juli 2026

"Dronningen af dem alle" i rodet udstilling på Tate Modern

 Frida Kahlo: ’Still Life (I Belong to Samuel Fastlich)’, 1951 (pressefoto: Tate Modern)

»Spørgsmålet er bare, hvor meget hun kan bære? Her er Tate Modern mærkværdigvis helt tavs. Men ligesom virkelighedens Frida Kahlo blev knust af sygdom, ulykker og sikkert også hjertesorger, er hendes ansigt nu i fare for at blive trivialiseret, tæmmet og uskadeliggjort«


Politikens kunstanmelder Trine Ross har klare bekymringer vedrørende den mexicanske maler Frida Kahlo (1907-1954) og hendes rolle som symbol på, hvordan en kunstners eftermæle kan illustreres. 


Få kunstnere i verdenshistorien er blevet mishandlet visuelt mere end Kahlo – og man kan se hende ikke blot som mere eller mindre posthum frivillig repræsentant for feminismen, men også i rent kommercielle sammenhænge. 


Ross er i sin fire-hjertede anmeldelse stærkt skeptisk over for udstillingen på Tate Modern i London, og i hendes underrubrik hedder det: »Tate Modern skuffer med en rodet udstilling, men Frida Kahlo beviser endnu en gang, at hun er dronningen af dem alle«. 


Det forekommer næsten symbolsk, at udstillingen, der kan ses frem til d. 3. januar 2027, har fået titlen ’The Making of an Icon’.