fredag den 12. april 2019

Skovgaard - langt senere!

Niels Skovgaards maleri fra Vesterhavet kan nok få én til at længes efter en tur derud, når sommeren slår igennem.

"Også et maleri af brændingen ved Jyllands vestkyst og af bølgerne, der skummende ruller ind over den oplyste strandbred, ønskede han at behandle mere end én gang. I dette motiv mærker man også den sympati, som han nærede for franskmanden Gustave Courbets billeder"

Det kan godt umiddelbart virke en smule ejendommeligt, når man læser en anmeldelse af en udstilling, jeg selv har set - ganske vist delt i to på Skovgaard Museeet i Viborg og Vejen Kunstmuseum - på et tidspunkt, hvor der var sol og højsommer i Danmark. 

Det er der som bekendt ikke længere, og udstillingen med værker i massevis af Niels Skovgaard kan nu ses på Fuglsang Kunstmuseum ved Toreby på Lolland frem til d. 28. april. 

Citatet stammer fra Peter Michael Hornungs anmeldelse af netop denne version af udstillingen i dagbladet Politiken, hvor han tildeler den unge Skovgaard (1858-1938) fire hjerter.

tirsdag den 9. april 2019

Mindre teknologi - mere øko...

'Tomorrow is the Question': Mona Hatoum: 'Hot Spot', 2013

"På sin vis minder det om en selektion af en stor biennale, og de fleste værker har da også været vist rundt omkring de seneste 10 års tid. De mandlige kunstnere, for dem er der en overrepræsentation af, er åbenbart dem, der mener mest og flytter mest rundt på vores opfattelser af verdens tilstand. Jeg savner nogleøkohaver på udstillingen, noget håndgribeligt sanseligt, mindre teknologisk orienteret og mindre som "karriere-som-bekymrings-kunstner"-agtigt"

Der er ingen tvivl om, at udstillingen 'Tomorrow is the Question' på ARoS rummer flere futuristiske elementer af teknologisk karakter, hvilket Kristeligt Dagblads kunstanmelder Erik Steffensen også antyder i citatet herover. 

Han fremhæver dog et par af udstillingens vægtigste indslag, Tomás Saraceno og Doug Aitken som højdepunkter i selskab med den japanske gruppering teamLabs fremragende installation. 

Steffensen lader sig nøje med fire stjerner til udstillingen og dét antal ligger ganske fint i forlængelse af anmeldelsens tekst. 

Min egen anmeldelse er netop blevet publiceret i Jyllands-Posten - og dét vel at mærke såvel online som på print. 

Jeg giver fem stjerner til 'Tomorrow is the Question', der kan ses på ARoS frem til d. 4. august.

mandag den 8. april 2019

Glasset som råstof

John Moran: 'Endless Night', 2016 (fotoAlicja Kielan)

"I udstillingen 'On Solid Water' holder den amerikanske kunstner John Moran et spejl op for verdens absurditeter anno 2019 ved hjælp af skulpturer i stort format, der både anvender satire og humor, men også kan virke foruroligende og provokerende i bestræbelserne på at vække museumsgæsten fra apati og resignation over for emner af politisk, filosofisk og etisk karakter. Moran er en unik figur på den internationale glaskunstscene og det er første gang, han præsenteres for et dansk publikum"

Jeg har i min egenskab af kunstanmelder med jævne mellemrum besøgt Glasmuseet i Ebeltoft, og lige så overrasket er jeg ofte blevet over, hvad glaskunst er og hvad materialet faktisk er i stand til i hænderne på de rigtige kunstnere. 

De fleste vil nok få associationer til smuk kunsthåndværk, når råstoffet er glas, og det kan man naturligvis også opleve på museet; men ind imellem bliver man overrasket. 

Det håber jeg at blive, når jeg snart besøger udstillingen, som omtales herover i et udsnit af pressemeddelelsen om museets udstilling med værker af John Moran.

lørdag den 6. april 2019

Stjerner i Stiften












Når jeg i overskriften skriver "stjerner i Stiften", kan det forstås på to måder. Dels har Århus Stiftstidendes anmelder Christian Salling begavet udstillingen 'Tomorrow is the Question' på ARoS med fem stjerner, og dels optræder et antal store stjerner på dagens kunstscene på udstillingen.

Jeg har blandt andet lagt billeder af værker af Tomás Saraceno, Hito Steyerl, teamLab og Doug Aitken ind som illustrationer til dette blogindlæg. 

Min egen anmeldelse er blevet skrevet og sendt, og den vil være at læse online på Jyllands-Postens hjemmeside på et tidspunkt... 

Om den også bliver trykt i papirudgaven, er tvivlsomt, da man fra redaktionen har valgt en ny strategi, der prioriterer kunstanmeldelser væsentligt lavere, end man har oplevet det indtil for nyligt. 

Det er naturligvis beklageligt over for de potentielle læsere, der interesserer sig for kunst - og som måske køber avisen i løssalg eller blot læser den på biblioteket. Men det kan jeg ikke gøre noget ved!   

fredag den 5. april 2019

Er KP et fortidslevn?

Charlotte Echsen deltager med dette værk på Kunstnernes Påskeudstilling 2019

"Et åndehul eller et fortidslevn?" Sådan spørger Århus Stiftstidendes kunstanmelder Christian Salling i forbindelse med sin vurdering af Kunstnernes Påskeudstilling anno 2019, som for tiden vises sammen med tilføjelsen Spring i Kunsthal Aarhus' underetage. 

Jeg har netop taget min egen iagttagelse på udstillingen og jeg må sige, at Sallings spørgsmål kan forekomme ret relevant - desværre! 

Tidligere, da jeg var ung, var det nærmest en betingelse for at skabe sig en karriere inden for kunstverdenen, at man deltog i én eller allerhelst flere af de såkaldt censurerede udstillinger. 

Nu ser alt anderledes ud og det kan forekomme oplagt, at yngre kunstnere i dag går andre veje med henblik på at sparke løbebanen i gang. 

Salling giver udstillingen tre stjerner - og det er bestemt et udtryk for en tolerant vurdering hos anmelderen. 

Det er tyndt, hvad censurkomiteen har udvalgt til årets KP. Man bliver, som så ofte før, ret meget i tvivl om, hvorvidt de antagne værker udgør et kriterium for den generelle kvalitet i forhold til de værker, der er indsendt til vurdering.

KP-Spring kan ses frem til d. 24. april.

Ping-pong om stjernerne

Doug Aitken: 'New Era', 2018, videoinstallation

Da pressemødet ved udstillingen 'Tomorrow is the Question' nærmede sig sin afslutning, udfordrede kunstmuseet ARoS' direktør Erlend Høyersten mig til en bordtennismatch, og resultatet af de seks bolde, der blev spillet, skulle angive hvor mange stjerner, jeg skulle give udstillingen i den anmeldelse, jeg arbejder på lige nu, mens man forbereder ferniseringen på museet. 

Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg i ping-pong-spillet var min modstander stærkt overlegen - de mange timer ved bordtennisbordet i ungdomsklubben for næsten et halvt århundrede siden havde ikke været forgæves - så jeg lod direktøren vinde de første fem bolde. Herefter satte jeg trumf på, og vandt den sidste. 

Det ville Høyersten imidlertid ikke godkende, da han mente, at spillet var afgjort allerede med seks vundne bolde til hans fordel. 

Således - forankret i denne uenighed - må jeg nok alligevel lade en kunstfaglig iagttagelse danne grundlag for mit stjernedrys. 

Udstillingen, der viser værker og koncepter af et stort antal af samtidens fremmeste kunstnere, kan ses på ARoS frem til d. 4. august.

mandag den 1. april 2019

1. april vel overstået

Snart åbner ARoS udstillingen 'Tomorrow is the Question med blandt andet dette værk 'Future Fossil Spaces' af Julian Charrière (foto: Jens Ziehe)

Datoen i skrivende stund er d.1. april, og netop på dén dag kan man som bekendt ikke tro på nogen over et dørtærskel. 

Aviserne gik således helt amok i diverse mere eller mindre fantasifulde løgnehistorier. 

Kulturordføreren fra Dansk Folkeparti foreslog blandt andet, at man river Arne Jacobsens bygning, der udgør Nationalbanken, ned. 

Det kunne man imidlertid godt tro på, var sandt, men kunstmuseet ARoS i Aarhus ville også lege med. 

Her hed det fra museets direktør Erlend G. Høyersten, at museet fra og 2020 vil tælle alle, der bevæger sig på Vestre Allé neden for museet med som besøgende, da de vil få en kulturel oplevelse ved at passere museet og iagttage det. 

Direktøren har dog valgt at trække 20% fra, da man har regnet ud, at netop den procentsats udgøres af passerende personer, der helt uforståeligt ikke kigger på museets arkitektur. 

Ikke desto mindre forventer man i kraft af den nye metode et besøgstal på i omegnen af fem millioner. 

Naturligvis skal denne joke ses som en kommentar til de mange kritiske stemmer, der har antydet, at museet tæller alle, som går gennem ARoS' offentlige område som regulære gæster. 

De har dog selvironi på ARoS.