Fars på ARoS

Kunstværker i en grårød fars. Installationsfoto fra 'Objects of Wonder - from Pedestal to Interaction. Kan ses på ARoS indtil 1. marts 2020 (foto: Lise Balsby)

"En umiskendelig tæppelugt slår beskueren i næsen, når hun træder ind i, hvad der faktisk kunne ligne et totalmiljø i Tæppeland. Blegrøde vægge, søjler og udstillingsplader rejser sig over et grårosa tæppe, der flyder så langt øjet rækker, og endda skvulper venlige sæder op omkring søjlerne. Med deres associationer til kød og krop skal disse grårøde farver øjensynlig skabe en slags fars, hvor alle de vidt forskellige ingredienser kan røres ind og jævnes"

Jacob Wamberg har i sin anmeldelse i Weekendavisen af udstillingen 'Objects of Wonder - from Pedestal to Interaction' på ARoS i Aarhus adskillige kommentarer til udstillingens koloristiske iscenesættelse. 

Han fremstiller adskillige morsomme beskrivelser af rummet, og det er da også rigtigt, at udstillingen, der viser et større antal skulpturelle værker fra Tate's samling, er pakket ind i en lyserød finish, hvilket man kan mene om, hvad man vil. 

Jeg mener i princippet, det er et interessant scenisk greb med den lettere liderlige farve, der præger scenariet. 

Da jeg skulle finde et billede på ARoS' hjemmesides presserum, blev jeg lige mindet om, hvor tåbeligt museets nye hjemmeside fungerer; men beklageligvis hersker der en stadig større bevidsthed om - i kunstinstitutioner - at hjemmesider primært skal se smarte ud frem for at fungere på en overskuelig måde. 

ARoS' nye ser desværre blot ikke engang smart ud. Den er grim og overbroderet med ligegyldige udsagn, som man kan læse, alt imens man prøver at finde ind til det væsentlige. 

Det er en ommer, ARoS!   

Stjerner til Moesgaard

Graffiti anno 79 e.Kr. på Moesgaard Museum

"Der er kælet for detaljerne: Rundt omkring på væggene finder man således forskellige former for graffiti, vittighedstegninger og slagord skrevet med kul. Det kræver måske nok lidt latinkundskaber at afkode teksten, men budskaber som "den sidste dag er kommet" lader sig tyde med lidt god vilje (eller Google Translate). Til gengæld kræver det ingen særlige kundskaber at afkode vittighedstegningerne og den - i øvrigt fuldstændigt autentiske - obskøne graffiti af mandspersoner med voldsomt erigeret lem. Hvor meget verden end forandrer sig, forbliver nogle ting dog de samme!"

Det er et uddrag fra Christian Sallings anmeldelse i Århus Stiftstidende af udstillingen 'På vej mod katastrofen - Pompeji og Herkulanum', der citeres fra herover. 

Udstillingen, som jeg selv har anmeldt, finder sted på Moesgaard Museum syd for Aarhus, og Salling lægger foruden den frække graffiti vægt på de smukke objekter, der fremstår som de netop er produceret, og at romeren, der har skabt dem, har lagt dem fra sig for at gå til frokostpause. 

Sådanne iagttagelser kan man gøre på udstillingen, som Salling giver seks ud af seks stjerner i Stiften.  

Pompeji og Herkulanum genopstået på Moesgaard Museum

Jeg er ikke i tvivl om, at det har været lidt af en præstation at skabe udstillingen 'På vej mod katastrofen - Pompeji og Herkulanum' på Moesgaard Museum syd for Aarhus. 

Alene de mange effekter, som udstillingen viser, har været på en rejse fra området omkring Napoli til Moesgaard, og det i sig selv udgør adskillige logistiske udfordringer. 

Nu er udstillingen imidlertid åbnet, og den kan ses frem til d. 10. maj 2020 - og mon ikke den bliver et tilløbsstykke? 

Der var i hvert fald mange til åbningen, og det udgjorde lidt af en udfordring i forhold til at få set udstillingen med henblik på en anmeldelse, som jeg er i fuld gang med.

Om udstillingen 'Objects of Wonder' på ARoS

Museumsinspektør Pernille Taagaard Dinesen fortæller om udstillingen 'Objects of Wonder - from Pedestal to Interaction', der åbnede for nyligt på kunstmuseet ARoS i Aarhus.

Det er Jack Fridthjof fra atvdenmark, der har produceret til TVAarhus.

Maleri og musikalitet

Bjørn Eriksen tager et granskende blik på sine malerier under åbningen af udstillingen hos Jarsbo i Aalborg.

Ved den indlagte artist talk i forbindelse med åbningen af Bjørn Eriksen og min udstilling i Jarsbo Contemporary i Aalborg, fremhævede Eriksen i sin del af seancen sammenfatningen mellem musik og maleri. 

Han brugte en for mig overset metafor, der går ud på det musikalske systems tolv toner som parallel til den tonale skala inden for farvespektret. 

Det skal da heller ikke være nogen hemmelighed, at netop Bjørn Eriksen er en kunstner, der bruger løs af farvernes muligheder - og dette oftest forankret i et stort mod. Det er nemlig ikke så nemt, det der med farven. 

For mit eget vedkommende den aktuelle artist talk mere eller mindre rodfæstet i min metode som maler i forholdet mellem det forberedende element - eller iagttagelsen - som oplæg til processen i værkstedet - transformationen af det sete til et sansbart kunstværk. 

Det lyder muligvis ret "langhåret" med disse teoretiske formler; men jeg er overbevist om, at de tilstedeværende ved åbningen af udstillingen alle fik noget ud af vore ord. 

Udstillingen kan ses hos Jarsbo Contemporary på adressen Adelgade 2 (man skal igennem porten) i Aalborg frem til d. 7. december. 

Akvarellen som forberedende arbejde

Man kan roligt sige, at der er stor forskel på at producere et oliemaleri og en akvarel. Ikke desto mindre kan der tillige ses en differens mellem en hurtigt foretaget akvarel og én, der måske er mere gennemarbejdet. 

Jeg ser i princippet arbejder, som de, der kan ses herover, som egentlige forberedende småværker i forhold til, hvad der dukker op som olie på lærred senere - og bare rolig: Lærrederne er opspændte og klare til at blive bearbejdet!

Kvinder i overtal - på KE!

Maria Kjær Themsen under censureringen af Kunstnernes Efterårsudstilling (foto: KE)

"Det tror jeg måske, at de færreste ansøgere gør sig klart, men det burde de få at vide, for når man som jury skal se over 2.000 værker igennem, så kræver det noget af præstationen at skille sig ud. Hvis man kan mærke, at ansøgeren virkelig har noget på sinde, og at de har lagt hjerte, sjæl og hjerne i præstationen såvel som i udviklingen af konceptet, så bliver jeg grebet af det"

Ordene er fremsat af billedkunstneren Maria Kjær Themsen, som har været én af de fem jurymedlemmer, der har udvalgt kunstværker til Kunstnernes Efterårsudstilling i år. 

Jeg har selv været igennem den nævnte procedure, og kan således nemt sætte mig ind i kunstnerens iagttagelser. 

Bortset fra dét er det blevet oplyst, at man på KE i år har antaget 103 værker af 40 kunstnere, og man har i pressemeddelelsen fundet det relevant at nævne kønsfordelingen mellem de antagne kunstnere. 72% af værkerne er produceret af kvinder, og af kunstnerne er 65% kvinder og 35% mænd. 

Der har været en del diskussion om, hvorledes balancen mellem de to køn er, når man ser kunstverdenen i et samlet perspektiv, og her udgør mandlige kunstnere både hvad angår det ene og det andet i museale og kommercielle sammenhænge en klar majoritet. 

Det kan man naturligvis godt undre sig over, hvis man isolerer problemet til danske forhold. Her vrimler det som bekendt med både kvindelige museumsdirektører, kuratorer, gallerister og kunsthalschefer. 

Dette forhold synes ikke at påvirke diskussionen vedrørende ubalancen mellem kønnene. Det er dog et tema, der muligvis burde berøres, inden man begynder at lovgive på området, som direktøren for Kunsthal Charlottenborg, Michael Thouber, har foreslået. 

Kunstnernes Efterårsudstilling åbner i Den Fries Udstillingsbygning i København d. 1. november og kan ses frem til d. 17. november.