tirsdag den 13. oktober 2020
mandag den 12. oktober 2020
Fem stjerner fra Stiften til 'Colony Sound'
"Der er ikke sparet på den teatralske iscenesættelse i den amerikanske kunstner duo Jonah Freeman og Justin Lowes americana-dystopiske totalinstallation COLONY SOUND på Aros. Publikum kan vente sig en ordentlig én på opleveren - men der er også substans under overfladen"
Den første - mig bekendt - anmeldelse af udstillingen, som beskrives i citatet herover, er bragt i Århus Stiftstidende, hvor Christian Salling giver fem stjerner til den nyåbnede udstilling i ARoS' Niveau 1.
Jeg har selv længere tilbage på denne blog givet en kort beskrivelse af 'Colony Sound', men den bliver underbygget af en anmeldelse, som bliver bragt online på Jyllands-Postens hjemmeside på et tidspunkt.
lørdag den 10. oktober 2020
'Colony Sound' åbnet på ARoS
Allerede under pressevisningen på udstillingen 'Colony Sound' - en totalinstallation af kunstnerduoen Jonah Freeman & Justin Lowe - på kunstmuseet ARoS i Aarhus, følte jeg mig på den ene side i en anden verden, og på den anden side i en verden, som jeg har kendt alt for godt tidligere i livet.
Årsagen til sidstnævnte oplevelse skal findes i udstillingens brug af genstande og udtryk, som ligger tilbage til en epoke, hvor nutidens teknologi var i sin vorden.
Ironisk nok "sælges" udstillingen på et princip om, at der er tale om en dystopisk fremtidsvision, hvori storbyerne San Diego og San Francisco er - så at sige - groet sammen til én enhed.
San San forvandler dermed Los Angeles til en ubetydelig del af denne fiktive metropol, da LA som bekendt er beliggende mellem de to storbyer.
Ikke desto mindre udgør udstillingen et mangesidigt vidnesbyrd om en civilisation, der er under et stærkt pres fra industrien og det allestedsnærværende menneske, som har gjort kloden til et sted præget af hæslighed og mental degeneration.
Det lyder muligvis voldsomt, og man er da også ganske godt tilfreds med tingenes tilstand, når man har tilendebragt sin rejse i San San og igen kan ses sig om i museets velkendte ramme.
Jeg har netop afsendt en anmeldelse af udstillingen, som kan ses på ARoS frem til d. 21. februar 2021.
onsdag den 7. oktober 2020
mandag den 5. oktober 2020
International samtidskunst på ARoS
"Med tusindvis af elementer danner COLONY SOUND en gigantisk labyrintisk totalinstallation, hvor man som besøgende selv skal gå på opdagelse og vurdere, hvad der er fiktion, og hvad der er fakta"
Man må sige, at folkene på kunstmuseet ARoS har en forbilledlig evne til at skabe nye perspektiver inden for den internationale samtidskunst.
Citatet herover stammer fra pressemeddelelsen til en udstilling, der åbner snart på museet med duoen Freeman & Lowe.
Jeg har tilmeldt mig pressemødet til udstillingen, som kan ses til d. 21. februar 2021.
torsdag den 1. oktober 2020
Lemmerz og Tadeusz på Horsens Kunstmuseum
"Christian Lemmerz og Norbert Tadeusz har begge arbejdet med kroppen og kødet som kobling til døden, såvel i skulptur og maleri som i installationer. De fremviser både det groteske og det smukke ved kødet og kroppen"
Teksten herover er et uddrag af en præsentation af en udstilling, der snart åbner på Horsens Kunstmuseum.
De to kunstnere, der refereres til i teksten, skulle i 2016 udstille på en dialogudstilling i Beijing, men her blev Tadeusz bortcensureret af de kinesiske myndigheder, og derefter ophængte man et antal blanke lærreder sammen med Christian Lemmerz' skulpturer som en form for statement i forhold til Tadeusz, der levede fra 1940 til 2011.
Jeg skal se udstillingen, når den åbner med henblik på en anmeldelse, så derfor kommer der noget senere om denne udstilling, der varer fra d. 3. oktober 2020 til d. 17. januar 2021.
























