HEART ramt af millionunderskud

 

I 2022 viste HEART en fantastisk udstilling med værker af den britiske billedhugger Tony Cragg

På webportalen Kulturmonitor kunne man for nylig læse, at HEART Herning Museum of Contemporary Art i 2024 har haft et underskud på hele 4,6 millioner kroner. 

Årsagen skal blandt andet findes i stigende driftsomkostninger på museet og – ikke mindst, sikkert – finansieringen af kunstfestivalen Socle du Mondes ni udstillinger. 

Allerede i efteråret 2024 blev det publiceret fra museet, at HEARTs direktør Holger Reenberg var fratrådt stillingen, og at man i stedet valgte at konstituere museets formidlingschef Anja Lemcke Stær som direktør, indtil en permanent løsning er fundet. 

Det er imidlertid ikke sket endnu; men ansøgningsfristen er 31. august, så hvis man går rundt med en museumsdirektørdrøm i maven, er der stadig tid at løbe på.

Rembrandt, Dürer og Hammershøi til småpenge

 

Albrecht Dürer: ’Kanonen’. Tryksigneret, dateret 1518. Radering. 21,9 x 32,4 cm. Vurd.: 10.000-15.000 kr. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Det hører nok decideret til sjældenhederne, at man på en auktion har mulighed for at erhverve sig værker af store kunstnere fra kunsthistorien til under 10.000 kr. 

Hvis man imidlertid kan leve med, at værker af Rembrandt, Albrecht Dürer og Vilhelm Hammershøi er tryk eller tegninger på papir, er det faktisk muligt i august at erhverve sig kunst af nogle ret store kanoner hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner, og det er allerede faktisk allerede nu muligt at byde på værker af – foruden de nævnte – Martinus Rørbye, Christen Købke, C.W. Eckersberg, J.Th. Lundbye, Fritz Syberg og Johannes Larsen samt et hav af andre kunstnere på auktionen, der løber online og afsluttes d. 4. august.

Ribe Kunstmuseum skærper samlingen

 

William Scharff: ’Hønsebillede’, 1917. Ole på lærred. 66 x 75 cm. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

»Så har vi Rude. Så har vi Giersing. Så har vi Weie og Lundstrøm, men der er så også nogen, vi ikke har«

Udtalelsen fremsat af museumsdirektør Anne-Mette Villumsen er blot en lille detalje i forhold til en reportage, jeg lavede ved årsskiftet om Ribe Kunstmuseum. 

Til dels kom samtalen mellem museumsdirektøren og mig til at handle om museets samling og prioriteringen af den modernistiske kunst. 

Siden har Ribe Kunstmuseum skærpet samlingen og ifølge netmediet rykindribe.dk med ikke mindre end 12 nye værker. 

Her er det interessant at nævne netop et væsentligt modernistisk værk af maleren William Scharff (1886-1959), som netop tilhører kredsen af modernister, der havde en stor betydning i begyndelsen af 1900-tallet. 

Maleriet ’Hønsebillede’ fra 1917 blev således erhvervet med støtte fra Augustinus Fonden og Ny Carlsbergfondet af Ribe Kunstmuseum ved en auktion hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner tidligere i år. 

Maleriet var vurderet til 200.000-250.000 kr.; men prisen røg altså op i 750.000 kr. for maleriet. 

Ud over dette værk har Ribe Kunstmuseum erhvervet et landskab af Scharff, et maleri af Astrid Holm samt et antal skulpturer af Astrid Noack.

Telefontegninger

 

Altså bortset fra, at jeg ikke talte i telefon, mens jeg lavede disse tegninger på bagsiden af nogle giro-indbetalingspapirer, er det nok sådan, de fleste oplever tegninger, som er produceret uden synderlig grund – blot ud af intuition, og efter hukommelsen, måske? 

Jeg klæbede efterfølgende tegningerne op i en skitseblok og så blev de med ét ret eksklusive, men det sjove er, at den spraylim, jeg brugte, gjorde tegningerne fugtige så man kan ane teksten fra det oprindelige ark gennem papiret. 

Jeg valgte at opfatte det som en gave til værkerne.

'Kunsten... og dem der gjorde det' på vej som e-bog

 

Jeg laver alt lige fra tekst til design af ’Kunsten… og dem der gjorde det’. Så er projektet i sikre hænder.

Jeg har gennem de seneste par år forfattet et antal essays om mine oplevelser med billedkunsten gennem en del år af mit liv, og disse essays er jeg lige nu i gang med at redigere. 

Jeg regner med at kunne lave et link til en e-bog med titlen ’Kunsten… og dem der gjorde det’ inden længe. 

Jeg lover, at jeg kommer vidt omkring i kunsthistorien i bogen, og når jeg laver projektet på denne måde, er det fordi, at jeg for længst har erkendt, at ingen forlag vil bruge resurser på en forfatter, som er uden for det akademiske og kendisbaserede miljø. 

Det er fint nok! Jeg har altid gjort tingene på min egen måde.

Ud i det

 

Jeg overhørte en samtale mellem en kvinde og en mand ved stranden den 1. juli. 

Her burde man vel forvente, at vandtemperaturen ved min favoritstrand i Østjylland havde nået et anstændigt niveau; men det er stadig – undskyld mig – pissekoldt, og dialogen mellem de to drejede sig netop om, at kvinden blot konstaterede, at det handler om at kaste sig ”ud i det”, ellers kommer man aldrig i med hele kroppen. 

Det er så rigtigt, som det er udtalt.

500-600 mennesker klapper på 2 og 4

 

Basunisten Ole Mathiasen blæser redaktøren bag denne blog et stykke under Riverboat Jazz Festival 2025

»Umiddelbart er det på grund af musikken; men efterhånden som vi er kommet 7-8 år i træk, holder man også af Silkeborg, fordi byen er smuk, men musikalsk set er jeg også forundret og glad over er, at publikum klapper på 2 og 4. Du oplever ikke andre steder, at der sidder 500-600 mennesker og klapper på 2 og 4. Hvad der også er fantastisk ved Riverboat Jazz Festival, er hvor varieret, den er. I øjeblikket spiller Nanna Carling Swingband, vi har hørt fransk Sidney Bechet-præget musik og nu skal vi op og høre Mads Mathias synge Nat King Cole, og så er jeg glad for – altså 80 % af publikum er dem, der er grå i toppen – at der også kommer unge mennesker, som godt kan li’ det«

Udtalelsen er fremsat af radiomanden (RødoverKanalen) og basunisten Ole Mathiasen, som jeg lavede et interview med under årets udgave af Riverboat Jazz Festival. 

Uddraget skal bruges i en reportage, som jeg i skrivende stund er i gang med at forfatte om festivalen, der faktisk til næste år kan fejre 60 års jubilæum. 

Ellers bør jeg blot nævne, at det var på opfordring af kapelmesteren, at jeg ”crashede” Sigurd Barret & The Cigars’ koncert i min egenskab af ”Mr. Nobody”. Det hele var improviseret, hvilket mange, som jeg mødte senere under festivalen, var i tvivl om.