Det skriver de om 'The Rainbow Panorama':

”Indefra er det en fin sanselig oplevelse at kunne bevæge sig rundt langt over Århus og f.eks. betragte Bispehavens betonboliger i et blåligt skær og se domkirkens smukke tårn i en gullig udgave. Og kigger man længe nok ud gennem de farvede glas, producerer man automatisk efterbilleder, der komplementerer de sete farver”
Henrik Broch-Lips i Aarhus Stiftstidende

”Men det kunne blive et refugium en gang, et sted at søge eftertænksomheden oppe under skyerne og det evigt skiftende vejr. Your Rainbow Panorama vil blive et vartegn for Aarhus, der med den evigt skiftende og om natten lysende, glorieagtige cirkel vil pege på sig selv som en moderne og dynamisk by med energi og forandring som kvaliteter”
Torben Weirup i Berlingske

”Den tunge og ikke just kønne museumsbygning og den svævende, farverige cirkel er ikke gode dansepartnere. Det svarer lidt til, hvis en elefant bød en sommerfugl op til dans. Det letter ikke. Det bliver ikke bedre af al den visuelle 'støj' fra iøjnefaldende og ikke altid lige heldige bygningsværker tæt på ARoS. De virker forstyrrende ind på værket”
Lisbeth Bonde i Weekendavisen

Cirklen på taget

’Your Rainbow Panorama’ på toppen af kunstmuseet ARoS i Aarhus er nu officielt indviet.

Den gigantiske istallation, som er udviklet af Olafur Eliasson, har været længe undervejs – og som en del af processen har man været nødsaget til at sluge en enkelt to-puklet kamel, da en stålkugle, der skulle være en del af det samlede værk af økonomiske årsager måtte udsættes.

Det ser kunstneren nu ikke som et problem, da cirklen udmærket kan fungere som et selvstændigt værk. Måske oven i købet skarpere og lang mere præcist end det ville være med den store kugle i spil. Sådan anskueliggjorde kunstneren det i hvert fald ved Q and A-seancen under pressemødet før åbningen den 27. maj. Jeg var naturligvis til stede og tog et ocean af fotos

Asger Jorn - en biografi. Nu i ét bind

Hvis man vælger at tage imod et tilbud om at blive skribent på Kunstavisen, skal man ikke gøre det for pengenes skyld. Det er et såkaldt ulønnet job, som jeg udfører con amore, fordi jeg synes det er morsomt og et engagement, som kaster en del interessante oplevelser af sig.

Samtidigt ryger der somme tider fuldstændigt uforudset en appelsin lukt ned i ens turban, som nu, da jeg netop har modtaget en moppedreng af en biografi om Asger Jorn. Den er ganske vist ikke ny; men i høj grad relevant for mig, da jeg ikke i forvejen ejer biografien, som tidligere udkom i to bind.

Forfatteren er tidligere museumsinspektør – og nuværende seniorkonsulent – ved Museum Jorn (tidligere Silkeborg Kunstmuseum) Troels Andersen. Han griber beskrivelsen af Asger Jorns liv og arbejde overordentligt minutiøst an, og jeg glæder mig til at læse bogen, som jeg har lovet Kunstavisens udgiver at lave en anmeldelse på.

Et vartegn! Et kunstværk?

Nu varer det ikke længe, før man kan opleve Olafur Eliassons imposante installation på taget af kunstmuseet ARoS i Aarhus. 'Your Rainbow Panorama' vil meget naturligt, i kraft af værkets omfang, påkalde sig en del opmærksomhed både blandt publikum, museumsfolk, kunstnere og - ikke mindst - kritikere.

Jeg vil selv være blandt de mange fra skribent- og formidlingssegmentet, når ARoS fredag den 27. maj afholder presseevent i forbindelse med åbningen af installationen, og jeg føler mig overbevist om, at et ord vi kommer til at høre flere gange, især fra ARoS' direktør, er "vartegn". Aarhus har fået et nyt vartegn! Det ligger uden for enhver diskussion.

Projektet er omfangsrigt, men det er Eiffeltårnet i Paris jo sådan set også! Tårnet har siden opførelsen i 1800-etellerandet udviklet sig til et vartegn for Paris. Bygningsværket er ikke kønt! Det rummer ikke en eneste skulpturel værdi, og det var da også blot meningen, at det skulle fungere i en kort periode som vartegn for en verdensudstilling.

I New York har de Frihedsgudinden, som for øvrigt rummer et skelet af samme Eiffel - altså ham med tårnet i Byernes By. Frihedgudinden er ligeledes stor. Imponerende stor! Men rummer damen med faklen kunstneriske kvaliteter?

Eliassons projekt er ret enkelt i sit udtryk. Faktisk meget enkelt, når man fraser de tekniske problematikker, der ligger til grund for en sådan konstruktion. Spørgsmålet er nu: Er fysisk størrelse en garanti for kunstnerisk format? I grunden består Eliassons værk af en cirkel, der er beklædt på yder- og inderside af pleksiglas i alle regnbuens farver. Det virker faktisk en anelse banalt i en simplificeret forstand.

Jeg har i sagens natur - indtil fredag d. 27. - kun oplevet værket fra distancen. Måske får jeg en oplevelse for livet, når jeg trodser min højdeskræk og går nærmere i klinch med uhyret? men umiddelbart synes jeg, der er gået lidt for megen luftgynger og rutchebane i den del af samtidskunstnen, der har til hensigt at puste luften ud af lungerne på os almindelige dødelige - og en rutchebane kunne jeg aldrig drømme om at placere mig i.

Hyldest til kvadratet

Det er altid interessant at se udstillinger, der tager afsæt i kunstneres mere skitseprægede materiale.

Om ikke så længe (1. juli-28. august) viser Louisiana i Humlebæk en række arbejder på papir af den tysk-amerikanske kunstner Josef Albers, som var en af de ledende kræfter på Bauhaus-skolen i mellemkrigsårene. Albers var samtidigt én af de kunstnere, der ret hurtigt efter nazisternes magtovertagelse i Tyskland i 1933, tog konsekvensen af det historiske magtskifte og rejste til USA.

Hans største bidrag til kunsthistorien må siges at være anskueliggøreslsen af kvadratet som motiv. Et af hans hovedværker bærer faktisk titlen ’Homage to the Square’ fra 1965. Albers blev født i Tyskland i 1888 og døde i 1976 i New Haven, USA.

Dyre damer på Badet

Dagen efter åbningen på Galerie MøllerWitt, åbnede en udstilling med titlen DyreDamer på KunstCentret Silkeborg Bad. Overskriften til dette kapitel skal altså ikke forstås i forstanden ”kostbare”.

Jeg fik udstillingens katalog ved åbningen og der er mange interessante arbejder, der alle på den ene eller anden måde refererer til dyr.

Udstillingen finder sted i den smukke Skovvilla på Badet.

Never ending ferniseringstour

Der er masser af ferniseringer for tiden. Torsdag den 19. maj åbnede f.eks. en fin udstilling med værker af skulptøren Bjørn Poulsen i Galerie MøllerWitt i Aarhus. Jeg Arriva’ede lige til staden dén dag, da jeg samtidigt var ret nysgerrig efter at se Lars Møller Witts nye gallerilokaler i Christiansgade, hvor galleriet nu er nabo til Århus Kunstbygning.

Der er i stor grad tale om et step ahead i forhold til de gamle lokaler i Vestergade. I Christiansgade er der i flere betydninger højere til loftet. Samtidigt er lokalerne nymalede og lækre. Der er klasse over det nye Galerie MøllerWitt – og det samme kan man roligt sige om udstillingen med Poulsen.