Tredje sæson i Herning

Jeg har haft to sæsoner som underviser på Herning Billedskole, og det har været både hyggeligt og berigende at undervise eleverne i tegning og grafik i de hyggelige lokaler på Knudsvej.

Nu er vi så gået i gang med endnu en sæson på billedkolen og det er såmænd den tredje i træk. Jeg glæder mig allerede til at vise, hvad mine elever – hvoraf nogle faktisk har været med i alle årene – har produceret på billedskolens årlige elevudstilling i foråret 2012. Men inden da går der lige nogle timer og måneder med fordybelse i tegnekunstens mysterier og grafikkens metoder.

Steinicke tænder på kunsten

Gennem de seneste år har man på Museum Jorn i Silkeborg lavet en serie arrangementer med titlen ’Kunst jeg tænder på’.

Jeg har såmænd selv været involveret i et sådant projekt, og det udviklede sig til lidt af et udstyrsstykke med titlen ’Et musikalsk elastikspring’. Blandt publikum ved den lejlighed, tilbage i 2009, var billedhuggeren Frode Steinicke – ikke unaturligt, da netop Steinicke måske er den person, jeg har kendt længst af alle de kunstnere, jeg er stødt på gennem årene. Og nu er Frode Steinicke selv ”in charge”, når Museum Jorn den 4. oktober kl. 16 byder på en ny gang kunst med tænding.

Jeg er spændt på, hvad den non-figurative billedhugger kan finde fra museets samling at tale om.

Kan man nu begribe det?

Nej; det er svært at tro! Den 27. september runder kvinden på billedet herover et skarpt hjørne. Jeg vil ikke gå i afslørende detaljer, men blot konstatere, at fødselsåret er 1961 - et godt år for Bordeaux-vine, i øvrigt - og bestemt også et godt år for meget andet.

Stort tillykke til min smukke og utrættelige kone Annette Smed Svanholm...

'Land skaber mennesker'

Ordspillet i overskriften kan muligvis godt virke en anelse konstrueret; men det er ikke desto mindre, hvad maleren Jon Gislason og billedhuggeren Liné Ringtved Thordarson har kaldt deres fælles udstilling i Skovvilla på KunstCentret Silkeborg Bad.

Som udgangspunkt er de to kunstnere ret forskellige; men alligevel er det lykkes at skabe en seværdig og harmonisk udstilling. Gislason er ellers en kunstner, der både koloristisk og i format ikke er bange for at hæve den visuelle stemme, hvor mange af Thordarsons skulpturer befinder sig i en mindre og langt mere monokrom skala.

Men det gør ikke noget! Der skal være noget til at trække intensiteten ind i det mere stilfærdige leje – og ikke dermed sagt at Thordarsons arbejder mangler dynamik. Det er blot på en anden måde, end man ser det hos Gislason. Jeg havde en dobbelt agenda i forbindelse med åbningen af udstillingen d. 24. september. Dels skulle jeg hygge mig og dels var hensigten at lave en beskrivelse af de to kunstneres arbejder til Kunstavisen.

Klee og Cobra

”Forbindelsen mellem Paul Klee og Cobra er måske ikke umiddelbart indlysende. Problemet er ikke bare et spring i tid og den deraf følgende mangel på kronologisk fællesskab, men også de iøjnefaldende forskelle og modsætninger mellem de yngre Cobra-folk og deres ældre forbillede”.

Denne iagttaggelse er blot én af mange, som direktør for kunstmuseet Louisiana, Poul Erik Tøjner, foretager i forbindelse med forordet på det nys udkomne Louisiana-magasin, der har den kommende udstilling med afsæt i netop Klee og Cobra som tema.

Alene den kendsgerning, at Klee døde i 1940, et tidspunkt, hvor Cobra ikke engang var en idé, fritager vel schweizeren for yderligere ansvar i relation til kollegaerne fra Danmark, Holland og Belgien.

Ikke desto mindre er der lighedspunkter, og disse synes meget opstået af netop Cobra-kunstnernes store inspiration fra Klee. En fællesnævner kunne være fascinationen af børns kunstneriske frembringelser; men dette forhold synes jeg nok er ved at være voldsomt fortærsket. Ikke desto mindre udgør det et overordnet tematisk udgangspunkt i magasinet.

R.E.M. opløst

Jeg må indrømme, at jeg undrede mig lidt over, at det amerikanske rockband R.E.M. ikke efterfulgte deres - kritikerroste - sidste CD med en verdensturné. En del af forklaringen skal nok findes i en vis træthed blandt bandets medlemmer. I hvert fald har de nu oplyst, at de går hver til sit efter mere end 30 år.

Heldigvis nåede jeg at opleve bandet i 2005, da de spillede en fremragende koncert i Horsens (billedet). Jeg blev selv fan af gruppen tilbage midt i 80'erne, hvor de bestemt i en international forstand tilhørte undergrunden. Det blev der senere lavet om på, og specielt nummeret 'Losing my religion' udgjorde et bredere gennembrud - uden at de dog mistede deres musikalske integritet. Måske netop derfor synes det logisk, at medlemmerne nu i god ro og orden har opløst gruppen?

Trailer

Der begynder at tegne sig et mønster vedrørende den nye grafiske serie, der for tiden er under udarbejdelse på værkstedet. Jeg filmer hele processen med henblik på at give dels et pædagogisk indblik i dybtrykkets mysterier og samtidigt et indtryk af, hvordan jeg arbejder med mediet.

Jeg tror ikke, der er to grafikere, der arbejder 100 % identisk. Det er klart, at en sådan film først vil være færdig, længe efter, at de grafiske tryk er produceret; men jeg har lavet en lille trailer, der viser den første del af seancen – og denne trailer kan ses HER>