Et kinesisk stjerneskud

"Song Dong er absolut blandt de mest interessante kinesiske kunstnere netop nu, og besidder en underfundighed og poesi, som man nogle gange kan savne hos hans mere hypede og eksplicit politiske landsmand Ai Weiwei. Udstillingen besidder både dybde såvel som en umiddelbar tilgængelighed, der understøttes af et vellykket formidlingsmateriale"

Aarhus Stiftstidendes kunstanmelder Christian Salling var sandsynligvis til stede, da udstillingen 'Song Dong - Collaborations' åbnede i Kunsthal Aarhus for nyligt. 

Anmeldelsen, fra hvor citatet herover stammer, er under alle omstændigheder publiceret. 

Jeg har netop selv set udstillingen med det kinesiske stjerneskud, og min egen anmeldelse er netop afsendt til redaktionen. 

Salling giver i øvrigt fem ud af seks stjerner til udstillingen, som kan ses frem til d. 29. oktober - og den fylder HELE kunsthallen.

Maleren Marina

Som jeg tidligere har nævnt her på blog'en, var jeg for nyligt på besøg på kunstmuseet Louisiana, hvor jeg blandt andet så udstillingen 'The Cleaner' med værker og dokumentation af diverse aktioner og performances af Marina Abramovic.

Abramovic er vel mest - i den brede offentlighed - kendt for sidstnævnte kunstneriske praksis, og derfor var jeg faktisk en smule overrasket over, at hun som ung Marina begyndte sin karriere som maler.

Disse malerier havde ofte automobilulykker som tema, og hvad kan man næsten forvente andet af en kunstner, som senere ikke var bange for konfrontationen i sine mange kunstneriske udtryk?

Billederne herover burde illustrere Marina Abramovic som en endog lovende ung maler.

Marina Abramovic som musealt tema

Marina Abramovic: 'Energibeklædning (Konisk hat)'. 2001. Fem hatte, papir, stof, magnet.

"Siden den retrospektive præsentation af Abramovic på Kunsthallen Brandts i Odense i 1996 har der ikke været nogen større udstilling med hende i Danmark. Det er glimrende, at hun nu bliver kanoniseret med en spektakulær udstilling af selveste Louisiana. Men ærgerligt, at det ikke sker med samme portion mod og konsekvens, som kunstnerens tidlige værker var kendetegnet ved"

Citatet herover stammer fra en anmeldelse af Rune Gade, der blev bragt tidligere på sommeren i avisen Information i forbindelse med åbningen af den omfattende udstilling med action- og performancekunstneren Marina Abramovic på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk. 

Meningerne har været delte blandt anmelderne af Abramovic-udstillingen, men Tom Jørgensen gav dog seks stjerner i Jyllands-Posten til, hvad han betegner som "performancekunstens ukronede dronning". 

Ellers er kritikpunkterne forankret i, at Abramovics ofte radikale og grænsesøgende aktioner nu er blevet musealiserede og fremstår i en æstetisk korrekthed, som ligger langt fra det oprindelige udtryk. 

Jeg har netop selv set udstillingen, og den er voldsom, og på museet har man valgt at benytte udsagnet"museet er et frirum, hvor kunstnere kan eksperimentere med værdier og normer", som en anelse mærkværdigt bliver efterfulgt af noget, der nærmest ligner en advarsel: "Marina Abramovics kunst rummer voldsomme billeder, pågående lyd og nøgne kroppe". Så kan man tygge lidt på dét! 

Udstillingen kan ses frem til d. 22. oktober.

Tal R i uanede mængder

I forbindelse med et besøg i hovedstadsområdet, havde jeg mulighed for at se udstillingen 'Academy of Tal R' på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk, og jeg må sige, at det er svært på mange niveauer ikke at holde af Tal R som billedkunstner. 

Én ting er dog imidlertid, hvordan Tal R udvikler sine værker og en anden ting er, hvordan en sådan udstilling iscenesættes. 

I forhold til den sidstnævnte problematik besidder udstillingen visse udfordringer, men ikke desto mindre er den absolut seværdig, hvilket flere gode anmeldelser i diverse dagblade også antyder. 

Jeg var i hvert fald så glad over at se udstillingen, at jeg investerede i kataloget, som rummer flere udmærkede beskrivelser af Tal R's værker og teorier. Ikke mindst af kunstneren selv. 

Udstillingen kan ses på Louisiana frem til d. 10. september, så den kører altså absolut på sidste vers.  

Majestæten føler sig provokeret

"Jeg kan godt se, hvad de synes, de tror, de gør, men ligefrem at male græsset og træerne, som nu skal fældes, det er jeg ikke sikker på, er den mest fikse løsning, jeg har hørt om"

Med denne udtalelse placerer Hendes Majestæt Dronning Margrethe sig i koret af rindalistiske kritikere af Katherina Grosses meget omtalte værk (billedet) ved udstillingen 'The Garden - The Future' ved Mindelunden i Aarhus i sommer. 

Dronningen supplerer med "det er ærgerligt, når noget kun er provokerende". 

Det er kunstmuseet ARoS, der stod bag udstillingen med det omtalte værk, og museets direktør Erlend Høyersten imødegår majestætens udtalelse: "Vores samfund er fuld af fordomme mod det, der er anderledes, og når det modtages som en provokation, spejler det en fordomsfuldhed". 

Han tilføjer ifølge dr.dk: "Det er ikke noget problem for os, men man kunne jo ønske, at netop regenten ville sige, at det er vigtigt, vi har kunst, som både sætter dagsordenen, udfordrer vanetænkningen og gør os mere bevidste om, hvilke fordomme vi har". 

Jeg blev ikke selv specielt provokeret af Grosses rød-hvid bemalede landskab på 'The Garden' - jeg blev langt værre stødt over dronningens og prinsens udstilling på ARoS for nogle år tilbage. 

Det er virkeligt provokerende, at et kunstmuseum bruger udstillingsareal på så mange kunstneriske ligegyldigheder.

I den gode smags tjeneste

Jeg tror, der er almindelig kulturradikal enighed om, at Vilhelm Lundstrøm, Finn Juhl og Poul Henningsen i dag repræsenterer den gode smag inden for billedkunst, møbelarkitektur og design. 

Med Vilhelm Lundstrøm som det altafgørende omdrejningspunkt kan man snart på kunstmuseet Kunsten i Aalborg se og opleve udstillingen 'Vilhelm Lundstrøm og den gode smag', hvor netop værker af Lundstrøm suppleres med Juhl og PH. 

Jeg har netop set udstillingen på Brandts i Odense, og jeg kan love, at der venter publikum en stor oplevelse, når museet i Aalborg slår dørene op for modernisme på højt niveau. 

Udstillingen har været vist i Odense frem til d. 27. august. Herefter kan den ses på Kunsten i tidsrummet 15. september 2017- 25. februar 2018.

Ulrik Møller - sidste udkald!!!

Hvis man vil se udstillingen 'Landskab' med malerier af Ulrik Møller på Brandts 13 i Odense, skal man være hurtig, da udstillingen har sidste åbningsdag d. 27. august. 

Under et besøg i Odense så jeg udstillingen lige på falderebet, og jeg må sige, at den anmelderroste udstilling skuffede mig i nogen grad. 

Møllers malerier har et afsæt i et fotorealistisk univers, men det er som om fokusmekanismen er slået fra. 

Frem for at fremstå mystiske og dragende virker de mange malerier nærmest, som støder de beskueren fra sig i kraft af deres - ofte - monokrome og tågede overflader. 

Der er dog anmeldere, som har været ganske positive over for Møllers værker. Blandt andre Tom Jørgensen i Jyllands-Posten og Peter Michael Hornung i Politiken.