Krøyer og Ancher - for millioner?

 

Der er andet end værker af skagensmalere under hammeren ved den kommende auktion hos Bruun Rasmussen. Dette lille studie af guldaldermaleren Christen Købke er vurderet til 150.000-200-000 kr. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Når jeg placerer et spørgsmålstegn ved de to berømte skagensmalere, skal det perspektiveres i, at auktionshuset Bruun Rasmussen torsdag d. 8. maj afholder live-auktion med ældre malerkunst som tema, og med skagensmalere i en primær rolle. 

P.S. Krøyer forventer man med maleriet ’Vrag på Skagen Nordstrand’ en pris på 1.000.000-1.200.000 kr. og Michael Anchers ’Sommerdag på Skagen Strand’ ikke mindre end 2-3 millioner. 

Der er ud over de to mest berømte malere fra Skagen masser af kunst fra perioden, man kan svælge i, og auktionen kan følges, mens den finder sted på Bruun Rasmussens hjemmeside. 

Tidspunktet er kl. 17.00.

Nye anmeldelser (9)

 

Poeten skriver billederne

Digteren Peter Laugesen har i årtier levende skrevet sig ind i billedkunstens råstof, og en stor del af disse tekster er nu samlet i bogen ’Billedskrivninger’. ⭐⭐⭐⭐⭐⭐

Kunstens legitime censur 

Kunstnernes Påskeudstilling hører til blandt censurerede udstillinger, der udgør et traditionsbundet element i det danske kunstlandskab. ⭐⭐⭐⭐

Anmeldelse af Kinga Bartis-udstilling på Kunstmuseum Brandts publiceret

 

Kinga Bartis: ’From this home’, 2025. Olie på lærred på plade

Alt imens redaktør Hillestrøm, KULTURINFORMATION, har travlt med at producere sommerudgaven af magasinet, finder han heldigvis også tid til at få udgivet nyt materiale på tidsskriftets webportal. 

Således er min anmeldelse af udstillingen ’Closelings’ med værker af Kinga Bartis netop blevet publiceret. 

Udstillingen giver næring – også blandt mine anmelderkollegaer – til diskussionen vedrørende maleriets rolle på samtidskunstscenen, men jeg vælger at beskrive og forholde mig til det personlige aspekt i Bartis’ produktion, og anmeldelsen af udstillingen kan læses HER>

Laugesen om Jorn - blandt andet

 

Dette træsnit fra 1970 af Asger Jorn blev brugt til at illustrere Peter Laugesens anmeldelse af ’Jorn komplet – det grafiske værk’ i 2009. Titel: ’Im Vogeltal’. Fotografiet bliver i bogen ’Billedskrivninger’ krediteret Silkeborg Kunstmuseum/Museum Jorn, men det er faktisk mig, der har taget det oprindelige billede. Den historie må I have til gode. I øvrigt lykkedes det Information at få tilføjet en forkert titel til illustrationen i sin tid.

»Jorn er, og rejs nu selv til Silkeborg og se det, i sin vulgære og dumdristige uforskammethed, en læremester og vejviser for alt, hvad der senere fortsat har skræmt snævre små kræmmersjæle med hårdrejsende og forfærdeligt øjeblikkeligt håndgribelige, stadig skiftende og uforudsigelige konstante kortslutninger af sandhed og skønhed«

Opfordringen til at besøge Silkeborg og købstadens kunstmuseum skal vi helt tilbage til 2009 for at finde i en anmeldelse af udstillingen ’Jorn komplet – det grafiske værk’, som forfatteren Peter Laugesen skrev til dagbladet Information. 

Anmeldelsen udgør samtidigt et afsnit i en relativt nyudgivet bog med titlen ’Billedskrivninger’ indeholdende tekster om billedkunst af netop Laugesen foretaget over adskillige årtier. 

Jeg har selv forfattet en anmeldelse af bogen, og denne er netop blevet publiceret på KULTURINFORMATION, hvor den kan læses HER>

AI-genereret kunst var ikke opfundet på Jens Juels tid; men ellers....?

 

»Faktisk er Juels portrætter som AI-genererede billeder: Knapperne skinner overbevisende, kalvekrøset sløjfer sig selv, som det skal, og den røde krave står rank og markerer rumligheden. Men ansigtets træk er slørede, og der er noget, der hele tiden råber: Illusion!«

Politikens kunstanmelder Trine Ross har været på besøg på Kunstmuseum Brandts i Odense med henblik på at forfatte en anmeldelse af Jens Juel-udstillingen ’Under huden’, og hun har faktisk adskillige glimrende pointer i forhold til Juels portræt kunst. 

Jeg har netop selv set udstillingen, og får bekræftet mine fordomme om Jens Juel og hans ret parfumerede portrætværker hvori, man skal anstrenge sig voldsomt, hvis man vi se et penselstrøg på lærrederne. 

Jeg er langt mere fascineret af kunstnerens landskabsbilleder, og her synes det, som tager han forskud på 1800-tallets naturalisme, berømmet som Guldalderen i dansk malerkunst. 

Juel levede fra 1745 til 1802, og udstillingen på Brandts kan opleves frem til d. 24. august, hvorefter den flytter til Fuglsang Kunstmuseum og Ribe Kunstmuseum.

Stjerner til Kinga Bartis

 

Installationsfotoet her viser en særegen, men vellykket udstillingsarkitektur i Kinga Bartis-udstillingen på Brandts

»Oprindeligt voksede hun op i Transsylvanien som en del af det ungarske mindretal i den rumænske provins, og måske mærker man den længselsfulde fremmedhed gennem hendes billedsprog«

Det bør ikke være nogen hemmelighed, at jeg har været relativt optaget af udstillingen ’Closelings’ med værker af Kinga Bartis, som gav mig en mulighed for at genbesøge Kunstmuseum Brandts i Odense efter adskillige år. 

Citatet herover stammer dog fra Erik Steffensens 5-stjernede anmeldelse i Kristeligt Dagblad, og det er glimrende, at udstillingen får en vis bevågenhed – også i dagbladene. 

Jeg har også selv forfattet en anmeldelse af udstillingen, og den er netop blevet fremsendt til redaktionen af KULTURINFORMATION, som arbejder hårdt med henblik på at få mine og andre skribenters budskaber ud.

Fra fortiden til en nutid med mytologiske fortællinger

 

Værket, der har givet titel til udstillingen ’Closelings’ med værker af Kinga Bartis på Brandts i Odense, synes ikke af meget på gengivelsen her; men den snyder i voldsom grad. Mixed media-værket er ganske enkelt kæmpestort

Der er sikkert ikke mange, der vil påstå nogen som helst lighed mellem den danske 1700-tals-maler Jens Juel og den dansk-rumænske samtidskunstner Kinga Bartis (f. 1984). 

Ikke desto mindre er det kun en enkelt etage, der adskiller de to kunstnere på Kunstmuseum Brandts i Odense for tiden. 

Jeg besøgte dog Brandts for at se udstillingen ’Closelings’ med værker af Bartis med henblik på en anmeldelse, som jeg er i gang med. 

Kinga Bartis kan ses som en mytologisk fortæller i sine ofte kæmpestore værker, som dog suppleres på udstillingen af meget mindre malerier i en i øvrigt interessant iscenesættelse. 

Udstillingen med Bartis kan ses på Brandts frem til d. 4. januar 2026. 

Jens Juel kommer senere på turné til Ribe Kunstmuseum og Fuglsang Kunstmuseum, så han er i sin historiske fremtoning langtidsholdbar.