Clyfford Still-arkiv åbnet online

 

Den amerikanske maler Clyfford Still, der levede fra 1904 til 1980, står som en væsentlig historisk personlighed i udviklingen af den abstrakt-ekspressionistiske kunst i USA i 1900-tallet. 

Man påstår oven i købet, at han var længere fremme i genren end væsentlige kunstnere som Villem de Kooning, Jackson Pollock, Robert Motherwell og Franz Kline fra samme periode, men det vil jeg ikke her gå ind i en historisk analyse af. 

Til gengæld vil jeg gerne formidle, at Clyfford Still Museum, der er beliggende i Denver i USA er i besiddelse af 93 % af kunstnerens efterladte værker og at disse nu kan ses online, da museet har åbnet deres kæmpestore arkiv af værker og øvrigt arkivmateriale over kunstneren. 

Dette arkiv, som åbnede for offentligheden for få dage side, kan ses HER>

Talentfuld - bare ikke her

 

Alexander Tovborg: ’Menneskehedens alter (symbolet er genopstået) tilbedelsen af mammon’, u.å. Mixed media

»Det mest irriterende er, at Tovborg er så talentfuld. Han er klasser over de fleste af de andre kunstnere, der i disse år lader sig inspirere af tidligere tiders formsprog. Så hvorfor bruger han ikke de kreative kræfter til at presse det kunstneriske udtryk fremad? Til at skabe noget nyt?«

Kunstanmelder Trine Ross er relativt nådesløs over for udstillingen på ARoS i Aarhus med titlen ’Divine Comedy’ med værker af Alexander Tovborg. 

En del af fortællingen handler om Dantes Guddommelige Komedie, men den beretter Tovborg ikke helt overbevisende ifølge Politikens anmelder, som giver tre (ud af seks mulige) hjerter. 

Talent eller ikke talent? Jeg mener nu, at udstillingen er aldeles seværdig – og den kan ses på ARoS frem til d. 4. januar 2026.

Michael Mørk drager vestpå

 

Michael Mørk: ’Buddy’ , u.å. Mixed media (pressefoto: Kunstpakhuset)

»Med afsæt i det 19. århundredes amerikanske slogan ”Go West” – et opråb om at kolonisere det ukendte og erobre friheden – bliver udstillingens titel en metafor for den moderne længsel efter forandring, uafhængighed og selvrealisering. Men Mørks tilgang er hverken glorificerende eller nostalgisk. I hans værker gemmer sig også erkendelsen af, at denne søgen indebærer usikkerhed, risiko og tab«

Ved indgangen til august begynder udstillingsinstitutionerne for alvor at tilbyde publikum nye oplevelser og aktuelt drejer det sig om billedkunstneren Michael Mørk, som kan ses i forbindelse med udstillingen ’15:40 Go West’ i Kunstpakhuset i Ikast i perioden 9. august- 21. september. 

Jeg kunne sagtens føle mig fristet til at lave lidt anmelderi af udstillingen, da jeg ser Mørk som en stærk repræsentant for et stramt billedkunstnerisk udtryk på den danske samtidskunstscene.

Skybrud og Tour de France

 

I den seneste uges tid – altså i skrivende stund – har mine aktiviteter dels på grund af nogle ret kraftige skybrud – af DMI defineret som ”meget farligt vejr”, begrænset sig til at se de daglige reportager på TV2 og Eurosport fra årets Tour de France, og når jeg ikke lige snupper en ”morfar” under en af de langstrakte etaper på flad landevej, rækker jeg ud efter skitsebogen, som er placeret i umiddelbar nærhed af lænestolen og tv-apparatet. 

Vejret blev ikke helt så farligt i vores område, som Dansk Meteorologisk Institut forudsagde; men regn kom der.

Kunsthistorikere antyder Erik A. Frandsen som fascist

 

’Bar Roma’, som jeg snapshottede i det tidlige forår ved lokaliteten Thors Trappe i Randers.

»Frandsen er ikke interesseret i at fjerne noget fra det offentlige rum. I stedet lægger han noget nyt til. Ved at lægge afstand til dem, der har ”travlt med at fjerne ting fra det offentlige rum”, synes Frandsen at lægge sig i forlængelse af kritikerne, som har rammesat den seneste tids antiracistiske og antidemokratiske ikonoklasme som voldelig og antidemokratisk«

Teksten herover er hentet fra kataloget til udstillingen ’Ikonoklasme – Kunsten som kampplads’, der fandt sted på Ny Carlsberg Glyptotek i København i tidsrummet 5. december 2024-18. maj 2025. 

En del af katalogteksten er forfattet to kunsthistorikere, professor Mathias Danholt og lektor Amalie Skovmøller, og handler om Erik A. Frandsens skulptur ’Bar Roma’, som befinder sig i Randers. 

Netop dette kunstværk bliver analyseret på et ret subjektivt grundlag af de to kunsthistorikere, som i kraft af deres autoritet begaver Frandsen med nogle egenskaber, der bunder i en reaktionær tilgang til kunstværker, der i de senere år er blevet fjernet fra det offentlige rum. 

I en rubrik i Weekendavisen kan man nu imidlertid læse, at Frandsen har taget til genmæle over for den akademiske analyse af hans værk, som er inspireret af et besøg i en italiensk landsby, Tresigallo, hvor man stadig finder åbenlyse spor af fascistisk arkitektur. 

Her ligger en bar med navnet – Bar Roma, såmænd! 

Ifølge artiklen i Weekendavisen har Erik A. Frandsen klaget til Københavns Universitets Praksisudvalg over, at forskerne har hængt ham ud som ”noget nær fascist”. 

Ironisk nok kommer dette for dagens lys samtidigt med, at dagbladet Politikens kunstanmelder skriver om ’Bar Roma’ i forbindelse med en artikelserie om kunst i det offentlige rum. 

Her tildeles værket fire (ud af seks) hjerter under rubrikken ”Den faldne mand i Randers er dejlig tvetydig”. 

Sådan bør den – efter min ringe mening – også ses på trods af, at Politikens anmelder afslutter med ”Det er købstadskunst, når den er bedst. En egen stille form for fascisme”.

Anders Brinch solo hos Annika Nuttall i Aarhus

 

Anders Brinch: ’I Could be a Butterfly’, 2025. 25 35 cm. (pressefoto: Annika Nuttall Gallery)

»Udstillingen handler om tid, eksistens og en svimlende undren over altings både langsomme og frygtindgydende hurtige udvikling«

Ordene er nedskrevet af billedkunstneren Anders Brinch i forbindelse med udstillingen ’Darwins Motel’, der åbner d. 1. august hos Annika Nuttall Gallery i Aarhus. 

Her lover galleriet en udstilling ”hvor evolutionsteori, popkultur og drømmelogik smelter sammen i en maksimalistisk fortælling om tid, transformation og eksistens”. 

Jeg overvejer stærkt at besøge udstillingen, der kan ses frem til d. 6. september, og som på sin vis markerer en række af udstillinger, der kan ses hen over sensommeren og efteråret i diverse gallerier og kunsthaller samt kunstmuseer i vores landsdel.

Frandsen i kæmpeformater på Horsens Kunstmuseum i 2026

 

Erik A. Frandsen: Procesfoto, foråret 2025 (foto: Horsens Kunstmuseum)

»Malerierne, der måler helt på til 4 x 10 meter, har konceptuelle referencer til tidligere tiders monumentalmaleri. En afgørende forskel vil være, at det ikke er de store tematikker eller begivenheder, der vil kunne opleves i malerierne, men værkerne vil være fortolkninger af hjemmets sfære og stemninger fra kunstnerens eget liv og hjem«

Det er bestemt ikke usædvanligt, at billedkunstneren Erik A. Frandsen har brugt sit eget nærmiljø som motivisk tema i sine værker. 

Det har man blandt andet kunnet opleve i forbindelse med kunstnerens udstilling ’Giottos metode’ på Trapholt i Kolding i 2022. 

I begyndelsen af 2026 åbner Horsens Kunstmuseum en udstilling med værker af Frandsen, og nu giver han formatet endnu et løft, hvilket kan tolkes ud af teksten herover, der er hentet på Horsens Kunstmuseums hjemmeside. 

Jeg vender naturligvis tilbage med udstillingen, når der foreligger en dato for åbningen.