tirsdag den 6. november 2007

Den sorte kunst, kapitel 2

Grunden til at kolnålsraderingens streg rummer en vis grovhed, er at der danner sig en grat i forbindelse med radernålens kontakt med pladen. Denne grat samler trykfarve, som ikke bliver fjernet i aftørringsfasen. Man kan tildels undgå dette, hvis man f. eks udjævner stregen med et såkaldt skrabestål, som blot er ét af mange redskaber til udarbejdelse af grafiske arbejder. Hvis man i dybtrykket vil udarbejde en streg af mere ensartet karakter, og samtidigt arbejde mere utvunget og let med radernålen, er der ingen vej uden om stregætsningen.

Som betegnelsen antyder, kommer der nu nogle kemiske midler i brug, som det til en begyndelse er nødvendigt at fastslå nogle sikkerhedsmæssige retningslinier omkring: Man bruger syre til at ætse sin plade med. Disse syreopløsninger kan være mangeartede, alt efter om man bruger zink eller kobber. I denne beskrivelse tager jeg udgangspunkt i salpetersyre - og det kan ikke siges ofte nok: Omgangen med salpetersyre fordrer den største forsigtighed og diverse forholdsregler i relation til egen sundhed samt miljø.

Dampene fra salpetersyre kan såmænd under koncentreret brug ødelægge fyldningerne i ens tænder. Derfor er det vigtigt at man i første omgang anskaffer sig en kvalificeret maske som åndedrætsbesyttelse. Det er også tilrådeligt at man sikrer en god udluftning i dét rum, man benytter. Allerhelst direkte udsugning. Alternativt kan man foretage ætsningsprocessen udendørs - og her er det væsentligt, at syrens evne til at "bide" ændrer sig med temperaturen. Jo koldere des længere ætsetider.

Når man foretager en stregætsning, er det vigtigt at ens plade er rengjort grundigt, inden man begynder på processen. Det er også vigtigt i forhold til en koldnålsradering, da sådanne metalplader rummer nogle affaldsstoffer som afsættes som en gråtone under trykningen. Indledningsvis bør man behandle pladen med ståluld for at fjerne evt. ridser. Dernæst polerer man pladen grundigt med Brasso eller Slipol, således at pladen fremstår blank som nypudset sølvtøj.

For at lave en stregætsning er det til en begyndelse afgørende at man afdækker pladen med en form for grund, som syren ikke kan trænge igennem. Denne grund kan være en flydende, som kan påføres pladen med en pensel. Det kan også være en fast hårdgrund, som man påfører den opvarmede plade ved hjælp af en gummivalse. Uanset hvilken metode, man benytter, er det vigtigt at man udgår utætheder i grunden, da syren vil være gennemtrængende de steder, hvor sådanne forekommer. Man kan nu, efter at grunden er tør, meget let tegne sit motiv - og de steder, hvor man tegner med en knapt så spids radernål i forhold til koldnålen, bliver metallet fritlagt, således at syren kan angribe pladen, hvor man tegner.

Som nævnt er der flere metoder, der kan anvendes i ætseprocessen; men jeg arbejder i zink og bruger en opløsning, som består af syre og vand i forholdet 1:5. Her er det vigtigt at man husker, når man foretager sin blanding: Altid HÆLD SYRE I VAND aldrig vand i syre, da denne proces vil få blandingen til at "koge op" og fremkalde kolossalt giftige dampe. Hvis man blander i glas, vil dette springe. Så husk: ALTID SYRE I VAND IKKE VAND I SYRE!

Under iagttagelse af de tidligere nævnte forholdsregler hælder man nu sin syreopløsning op i en fotobakke eller lignende. Herefter placerer man sin plade med motivet i opløsningen, vel at mærke efter at man har behandlet pladens bagside med et syrebestandigt materiale. Her er shellak udmærket. Det er nemt at påføre og det tørrer hurtigt. Stregen i en stregætsning bliver naturligvis kraftigere, jo længere tid man ætser. Omkring et minut er passende; men man må eksperimentere med tiderne. Det er et temperamentsspørgsmål, hvor intens en streg, man vil have.

Når man har ætset pladen i den tid, man finder nødvendigt, lader man den dryppe af i ætsekarret, hvorefter man skyller den i rent vand. Dette er for at fjerne de sidste rester af syre. Under udførelsen af disse processer er det hensigtsmæssigt at supplere sin gasmaske med et forklæde og et par gummihandsker.

Når man har fjernet hård- eller blødgrunden med petroleum eller - som jeg bruger - rapsolie, fremstår stregen ganske klart i pladen. Nu er det tydeligt, hvordan ens tegning fremtræder.

Så kan man vælge at trykke sit motiv i trykpressen; men man kan også arbejde videre med en såkaldt akvatintegrund. Denne vender jeg tilbage med i kapitel 3.