På en blåfrossen novemberdag har danskerne valgt det samme grimme segment af politikere, som har styret landet med en umenneskelig hård hånd de sidste år. Det bliver også fremover med en politik, der fedter et stadigt mere grisk og strømlinet erhvervsliv op og ned ad ryggen, forankret i principper, der sætter lighedstegn mellem værdi og købekraft.
Jeg har netop på TV set De Konservatives formand i et kvalmende selvglad scenarie. Som en anden rockstar blev denne odenseanske politimand hyldet, som var han noget som helst. En vissen Pia Kjærsgaard værfede arrogant pressen af på sin vej ind til Christiansborg. Hun havde ellers ikke noget at klage over! Fremgangen giver yderligere plads til de kristne fundamentalister, som den borgerlige regering har lænet sig op af på en mørk og dyster politisk scene i de seneste år.
Bliver folk da aldrig trætte af disse ensrettede karakterer? Disse forstokkede erhvervsledertyper, der ikke tænker en eneste tanke, der kunne være forankret i en humanistisk filosofi? Man kan vel efterhånden roligt spørge sig selv om, hvor et evt. ungdomsoprør bliver af?
Men svaret giver sig selv! Ungdommen er blevet indhyllet i materialismens narkotikum. Denne generation har tilsyneladende så travlt med at efterligne deres småborgerlige forældre, at de er blevet historieløse. Den tid vi gennemlever nu, vil i historien blive sammenlignet med 50’erne. De mørke og triste 50’ere, hvor kommunistskrækken næsten nåede samme højder som dén skræk vi har over for Islam i dag. Det er som om, at man skal have et skræmmebillede. Man skal have noget at være bange for, så man har noget at gå til valg på. Det er tilsyneladende angsten, der giver disse borgerlige politikere så meget vind i sejlene. Angsten for Islam og angsten for at miste noget af dét, man har raget til sig.
Vores statsminister har sendt Danmark i krig som allieret til én af moderne politiks mest latterlige statsmænd. Han gnækker sig igennem det ene mærkværdige politiske statement efter det andet. Den køber vælgerne i det lille, kolde land oppe mod nord. Det ser for alvor kulsort ud!
Jeg har netop på TV set De Konservatives formand i et kvalmende selvglad scenarie. Som en anden rockstar blev denne odenseanske politimand hyldet, som var han noget som helst. En vissen Pia Kjærsgaard værfede arrogant pressen af på sin vej ind til Christiansborg. Hun havde ellers ikke noget at klage over! Fremgangen giver yderligere plads til de kristne fundamentalister, som den borgerlige regering har lænet sig op af på en mørk og dyster politisk scene i de seneste år.
Bliver folk da aldrig trætte af disse ensrettede karakterer? Disse forstokkede erhvervsledertyper, der ikke tænker en eneste tanke, der kunne være forankret i en humanistisk filosofi? Man kan vel efterhånden roligt spørge sig selv om, hvor et evt. ungdomsoprør bliver af?
Men svaret giver sig selv! Ungdommen er blevet indhyllet i materialismens narkotikum. Denne generation har tilsyneladende så travlt med at efterligne deres småborgerlige forældre, at de er blevet historieløse. Den tid vi gennemlever nu, vil i historien blive sammenlignet med 50’erne. De mørke og triste 50’ere, hvor kommunistskrækken næsten nåede samme højder som dén skræk vi har over for Islam i dag. Det er som om, at man skal have et skræmmebillede. Man skal have noget at være bange for, så man har noget at gå til valg på. Det er tilsyneladende angsten, der giver disse borgerlige politikere så meget vind i sejlene. Angsten for Islam og angsten for at miste noget af dét, man har raget til sig.
Vores statsminister har sendt Danmark i krig som allieret til én af moderne politiks mest latterlige statsmænd. Han gnækker sig igennem det ene mærkværdige politiske statement efter det andet. Den køber vælgerne i det lille, kolde land oppe mod nord. Det ser for alvor kulsort ud!
