Jeg fik en enkelt tilkendegivelse fra en afvist kunstner i forbindelse med censureringen af udstillingen InSide 2010 i Kunstpakhuset i Ikast. Kunstneren, der var blevet afvist i første runde uden synderlige kommentarer til sit værk var indigneret over dén måde, udvælgelsen foregik på – og set i dét lys, kan man naturligvis stille nogle spørgsmål: Er det rigtigt at foretage en offentlig censurering? Er det i det hele taget relevant at lave censurerede udstillinger uden for de statsanerkendte institutioner?Man kan selvfølgelig ikke forbyde kunstforeninger at foretage offentlige censureringer af dén karakter. Det er så op til de indbudte, potentielle censorer, at tage et opgør vedr. om de i det hele taget finder det hensigtsmæssigt at være med i en sådan forestilling.
Det er naturligvis væsentligt at finde et passende balancepunkt mellem ren og seriøs bedømmelse af kunstværker og det showmæssige, der godt kan give arrangementet et mere ”X-factor-agtigt” udtryk.
Jeg føler dog ikke, at jeg har sat min integritet på højkant i forbindelse med InSide 2010 – og det er heller ikke min oplevelse at mine medcensorer, Camilla Rohde fra Rohde Contemporary i København og billedkunstneren Linda Bjørnskov, har gjort det.
Under alle omstændigheder ser jeg frem til at se udstillingen i sin fulde udstrækning, når den åbner 30. oktober.
