Croquis-tegning er en disciplin, som jeg ofte er vendt tilbage til, når tegneegenskaberne har trængt til en opstramning. Ofte foregår det i et institutionelt univers, hvor modellen er professionel og engageret; men ofte har min egen udgave af croquis fundet sted i forbindelse med lokailteter, hvor folk færdes i nøgen tilstand. Her må man naturligvis forvente en vis form for uforudsigelsighed - og det er noget, jeg finder interessant.Nu forholder det sig jo imidlertid sådan, at jeg er engageret som tegne- og grafiklærer på Herning Billedskole, som er en kunstskole for børn og voksne. En del af et sådant forløb har i sagens natur croquis som en del af undervisningen - og jeg skal ellers love for at sådan en koncentreret gang tegning kan give ro i lokalerne.
Det er fantastisk at se, hvordan et antal elever skildrer modellen på hver deres måde. Og det er ligeledes interessant at iagttage, hvordan den enkelte administrerer den tid, der er afsat til den enkelte tegning. Sådan er det ikke om sommeren ude på stranden. Her må man tage det som det kommer - og det er der også nok så megen udfordring i.
