Det er måske ikke så mange, der ved det; men i Ikast har man oparbejdet et glimrende udstillingssted i et nedlagt stationspakhus. Kunstpakhuset er qua udstillingsleder Bente Jensens dygtige dispositioner, blevet et meget kvalificeret indslag i et mangefacetteret kunstlandskab.Jeg kom i den forbindelse i tanker om en udsendelse, som jeg så på TV for nyligt, hvor kulturmedarbejder på DR, Adrian Hughes, rejste spørgsmålet om, hvorvidt, der er alt for mange kunstmuseer i Danmark. Han lavede en sammenligning med Sverige, hvor der tilsyneladende er langt færre kunstmuseer pr. indbygger end man ser det herhjemme. Blot glemte Hughes en pointe: En hvilken som helst lille flække i Sverige har en kunsthal af netop samme type som Kunstpakhuset. Dermed kommer kunsten ud i lokalområderne, og det er nok så væsentligt i et land, hvor afstandene er indlysende større end herhjemme.
Lige nu viser Kunstpakhuset udstillingen ’Hede’, hvor fire yngre danske kunstnere afslører, hvordan man kan tolke dette fænomen. Udstillingen er klart seværdig; og jeg byder ind med en grundigere beskrivelse af netop denne udstilling senere. Et klart highlight udgøres af maleren Linda Bjørnskov, der med fire halvstore malerier sætter afgørende nye standarder for, hvordan man rent koloristisk og stilistisk kan arbejde med et så klassisk medie som maleriet.
