

Denne meget lidt optimistiske tekst er skrevet af Politikens Per Theil som et oplæg til Århus Teaters opførelse af Samuel Beckett’s absurde teaterstykke ’Mens vi venter på Godot’ (forfattet i mit fødeår 1953).
Og hvofor nu pludseligt denne interesse for dette stykke, som opføres på teatret i perioden 16. februar-3. marts? Jo, jeg er blandet ind i det på scenografiplan. Ikke at jeg står for noget som helst, der har med den overordnede scenografi at gøre; men man har fra teatret valgt at det træ, der er stykkets fysiske omdrejningspunkt, skal tegnes med kridt på en plade, som udgør scenens baggrund – og hver aften vil træet være anderledes, end det var aftenen før.
Det skyldes at teatret har hyret lige så mange kunstnere (16), som der er opførelser – og jeg laver altså mit træ i forbindelse med opførelsen den 24. februar.
Blandt de øvrige tegnere, kan jeg lige – efter hukommelsen – nævne Hans Krull, Steen Rasmussen og Søren ”Papfar” Behncke. Det er meningen at kunstnerne i løbet af en halv time, mens publikum indfinder sig, laver deres træ og i pausen tegner blade på træet. Jeg må lige tænke kraftigt over, hvordan jeg griber denne opgave an.