torsdag den 13. juni 2013

Facebook taler!

Der har længe været en del palaver omkring illustrationerne i Peter Øvig Knudsens Hippie-bog-serie og bogens illustrationer, som har kostet Øvig flere karantæner på det sociale netværk Facebook

Og netop på Facebook offentliggør man ikke billeder badende hippier fra begyndelsen af 70’erne – og i bar figur. Det koster, og Peter Øvig er i den forbindelse blevet sat uden for døren som en uartig skoledreng.

Nu har en repræsentant for Facebook imidlertid udtalt sig på dansk TV, og han slår ubetinget fast at grænsen går ved synlige brystvorter – altså i forbindelse med kvinder!

Der er jo lande udenfor Danmark og Norden, hvor den slags regnes for at være pornografisk, og det handler Facebook altså efter. Det er væsentligt, synes jeg, at se på Facebook som et amerikansk foretagende – og netop fra USA kommer det mest klamme og kvindefornedrende porno i en lind strøm – ud over den ganske verden.

Men moral er godt og dobbeltmoral altså – ifølge Facebook – dobbelt så godt.