lørdag den 26. april 2014

Næsten hovedløst

Performancekunstneren Uwe Max Jensen er ofte havnet i søgelyset hos medierne - og man kan vel roligt sige, at det er lykkedes ham at gøre opmærksom på sine mange projekter forskellige steder i verden.

Den 26. april kunne man se kunstneren i den internationale webavis Artdaily, da han dagen inden markerede 50-året for afhugningen af Den Lille Havfrues hoved.

Afhugning er nok ikke helt det rigtige ord at bruge, da der sandsynligvis var brugt en nedstryger til at skille damens hoved fra kroppen; men Jensen fandt under alle omstændigheder begivenheden dengang så væsentlig, at han lavede en lille happening ved turistmagneten.

Hvordan det fandt sted, kan man se på billedet herover - hvor kunstneren nøjedes dog med at placere en sort spand over sit hoved. Han optræder tillige i samme kostume som havfruen.

I øvrigt tilskriver historien det oprindelige havfruemord digteren og billedkunstneren Jørgen Nash.