søndag den 19. juli 2015

Terry Winters skuffer

Da jeg erfarede, at den amerikanske maler og grafiker Terry Winters udstiller på Louisiana, opsøgte jeg, hvad jeg kunne finde om kunstneren på internettet, da jeg må erkende, at jeg ikke før udstillingen på museet i Humlebæk var bekendt med kunstneren og hans arbejder. 

Via museets hjemmeside kunne jeg se, at det aktuelt drejer sig om en grafik-udstilling i rækken af udstillinger, som Louisiana har sat i scene med kunst på papir. 

Jeg oparbejdede visse forventninger til Winters' udstilling, men jeg blev faktisk skuffet over de mange sært intetsigende grafiske arbejder - primært litografier, man kan se på Louisiana indtil d. 30. august.