torsdag den 7. december 2017

Maleri krævet fjernet fra museum

Balthus: 'Thérèse rêvant' (Thérèse Dreaming), 1938, olie  lærred (pressefotoMetropolitan Museum of Art)

På foranledning af en kvinde ved navn Mia Merrill er der blevet foretaget en underskriftindsamling, som har til hensigt at få fjernet et maleri af den afdøde polsk-franske kunstner Balthasar Klossowski - bedre kendt som Balthus - fra væggene på The Metropolitan Museum of Art i New York. 

Maleriet forestiller en pige, der sidder i en stol og læner sig tilbage, således at hendes undertøj er synligt for beskueren. 

Ifølge den engelske avis The Guardian har klageren udtalt følgende med henblik på at få fjernet værket: "I betragtning af det nuværende klima omkring seksuelle overgreb og offentlige, daglige påstande, romantiserer The Met voyeurisme med børn som tema". 

For at perspektivere tingene yderligere, har klageren forslået, at man erstattede det pågældende maleri med et værk af en kvindelig kunstner skabt i samme periode, hvilket er 1938. 

Heldigvis har ledelsen på museet afvist at fjerne maleriet, men der er tilsyneladende ingen grænser for hvilke reaktioner, som sagen kendt under hashtagget #MeToo har akkumuleret. 

Maleriet af Balthus er for øvrigt et smukt værk af kunstneren, og ifølge dagbladet Politiken afviste han til sin død i 2001, at billedet havde et seksuelt tema. "Ser nogen det sådan, er det deres eget problem", tilføjede kunstneren dengang. 

Det er der tilsyneladende nogle, der gør i disse kropsforskrækkede tider.