onsdag den 10. april 2024

Sejr hos Bjørn

 


Installationsfotos med værker af Søren Sejr fra udstillingen ’I Call This Color’ (foto: Jacob Bjorn Gallery)

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg regner maleren Søren Sejr som et af de mest lysende talenter på samtidskunstscenen, og det ikke mindst fordi Sejr blæser højt og flot på, hvad der er trendy i et stadigt mere intellektualiseret og akademisk forankret miljø. 


Han beskæftiger sig med maleri i en non-figurativ version, og en vis inspiration fra konkret-abstrakte malere kan vel ikke afvises; men Søren Sejr er imidlertid sin helt egen, og aktuelt viser Jacob Bjorn Gallery i Aarhus udstillingen ’I Call This Color’, og netop farven må stå som et primært element i Sejrs metode. 


Udstillingen kan ses på adressen Mejlgade 35A, Aarhus frem til d. 10. maj.