tirsdag den 4. juni 2024

Hvem beslutter, hvornår et maleri er færdigt?

 

’Med solen i ryggen’. Olie og spraymaling på lærred. 38 x 46 cm.

Spørgsmålet kan besvares klart og udtrykkeligt: Det gør kunstneren naturligvis. 

Nogle gange skal man ikke desto mindre selv som erfaren maler igennem nogle processer, der ikke mindst tager udgangspunkt i, hvornår det sidste penselstrøg er afsat på et lærred. 

Maleriet herover har muligvis været færdigt i et tidligere stadie, og herved fraviger jeg et af mine kerneprincipper, som kort og godt hedder »stands i tide«. 

Den skarpt optegnede horisontlinje, der har optrådt på en del af mine seneste malerier, bringer for nogle sikkert tankerne tilbage til maleren Niels Lergaard (1893-1982), og i det aktuelle maleri anes muligvis tillige enkelte modernistiske elementer. 

Det kan såmænd både være godt og mindre godt, men beslutningen er taget… 

Maleriet er nu færdigt og jeg vil nu kigge fremad.