Fronterne trækkes op - skarpt!

Det er ikke længe siden, at et Fritids- og Kulturudvalg lagde op til en lukning af KunstCentret Silkeborg Bad. Formanden for dette udvalg, Silkeborgs viceborgmester (!) Steen Vinding løb forholdsvist hurtigt tør for argumenter i den forbindelse, og påpegede, at han slet ikke var ude på at likvidere Badet.

Når man ikke har særligt vægtige grunde til at udføre en så voldsom kulturpolitisk handling, som en lukning af Badet må siges at være, er det godt, at man har forbundsfæller, som kan komme én til undsætning. I et debatindlæg i Midtjyllands Avis bedyrer Silkeborgs konservative folketingsmedlem Steen Konradsen, at Silkeborg Bad repræsenterer middelmådigheden.

Skulle man foretage nogle punktnedslag i forhold til Konradsens tekst? Jo, lad os bare: ”Nej, det er naturligvis Byrådets dybe indsigt i kunst, der gør, at vi satser på Badet. Her er virkeligt noget, der er kendt helt til Engesvang og Brædstrup” ”Sandelig om ikke den prægtige kreds omkring Badet formåede at få Jyllands Posten til at servere en historie om, at det er Jyllands svar på Louisiana. Fint at de vil gøre sig selv til grin, men det trækker desværre os stakkels borgere med”. Han slutter sin svada af med følgende påstand: ”Et dybt buk for middelmådigheden. Ikke så mærkeligt de griner af os rundt omkring”.

Det er tilsyneladende steget Konradsen til hovedet, at han nu er at finde i Folketinget – på et ”wild card” ganske vist; men jeg kan godt huske, hvordan han fik røven på komedie, da der skulle spilles ’Buttadeo’ i Jysk Musik- og Teaterhus for snart mange år siden. Her var det vist Konradsen, der var til grin i forhold til de ”kjøwenhavnere”, han dengang prøvede at nedgøre efter bedste evne.

Oven i købet på landsdækkende TV.

Køer i skulpturparken

Det er ikke fordi publikum står i kø for at komme ind i skulpturparken i Birk Centerpark i Herning, hvor parken bag det gamle kunstmuseum lever en lidt kummerlig tilværelse. Næh, køerne er såmænd rigtigt levende – og de holder græsset nede på den cirkulære plæne, som er omgivet af skulpturer.

Nogle af disse kunne såmænd godt komme frem i et tydeligere lys igen; men mange af dem er forlængst blevet overhalet af tiden. Man kan lige ane et udsnit af én af de bedre på billedet herover. Kunstneren er Bent Sørensen. Da han levede, var han en af de mere solide billedhuggere på den danske kunstscene.

En kort... En lang

”Og det blev kun bekræftet da jeg så fik kisten hjem på værkstedet og prøvede at lægge mig i den og konstaterede at familien da til sin tid skal huske at bestille en XXL. Jeg kunne med andre ord ikke være der uden at skulle krølle mig godt sammen, og tanken om at skulle ligge i evighed i den stilling var ikke rar. Med andre ord mine fødder – støbt i aluminium – stikker ud igennem den ene ende. Det er også lidt humoristisk tror jeg nok…”

Billedhuggeren Thomas Andersson er høj. Sandsynligvis et godt stykke over 1,90 – og han deltager for tiden i udstillingen ’Relikvie mortum’ på Galleri NB i Viborg. Her holdte han ved åbningen af udstillingen en kort artist talk, hvori han påpegede det problematiske ved netop ligkisters standardlængde.

Hans bud på, hvordan man kan bruge dette sidste – alment i spøg kaldt en étværelses med låg – hvilested, blev netop en kommentar til kendsgerningen, at kister er konstrueret til mennesker af gennemsnitshøjde – eller nærmere -længde. Man ligger jo ned i den situation.

Det gør ikke noget, det er set før

I forbindelse med et besøg på Århus Kunstbygning – som repræsentant i udstillingsudvalget – fik jeg lige lejlighed til at se Det Jyske Kunstakademis afgangselevers udstilling.

Måske skulle der følge en manual med til de her afbillede arbejder på papir af Troels Skov Nielsen; men jeg valgte blot at iagttage værkerne på deres egne betingelser – og selv om det, der ses umiddelbart til højre godt kunne ligne noget, eleverne på Den Kreative Skole har produceret, er der alligevel et befriende blik bagud i kunsthistorien forbundet med værkerne. I særdeleshed kompositionen øverst kunne udmærket være udstillet på Grønningen for 25 år siden. Alligevel ganske befriende!

Blandt de øvrige færdigtuddannede fra Akademiet stod Toke Flyvholm stærkt i helheden med sine vægarbejder – underbygget med lyd – i den såkaldte rotunde (som naturligvis er en oktogonsal; men lad nu det ligge).

I øvrigt er der spændende udstillnger i vente i Kunstbygningen under Open Call-temaet ’IMAGINE. Mod en øko-æstetik’. Det lyder umiddelbart temmelig politisk korrekt på den hønsestrik-agtige facon; men her er kunstnernes rolle at gøre op med en anakronistisk pseudo-sundhedsforankret tilgang til temaet – og dét er bestemt lykkes for en del, kan jeg godt røbe her.

Men mere herom i 2011...

Sejr til den sunde fornuft

Silkeborg Kommunes Fritids- og Kulturudvalg signalerede i forrige uge, at man foreslog at fjerne driftstilskuddet til KunstCentret Silkeborg Bad. Når man iagttager udvalgets forslag til besparelser, var de 3,2 millioner absolut topscoreren blandt institutioner, der skulle være genstand for besparelser.

Det er påfaldende, at netop Silkeborg Bad skulle holde for med en total fjernelse af driftstilskuddet. Nu trækker formanden for udvalget Steen Vindum voldsomt i land: ”Silkeborg Bad er et fantastisk sted og Venstre har ikke haft nogen intention om at lukke det, men vi skulle finde 15 mio. kr. på et budget, hvor der er mange ting, som vi ikke kan røre ved. Det var min vurdering, at vi ikke kunne komme i mål uden besparelsen på Silkeborg Bad”.

Nu forlyder det fra Midtjyllands Avis, at et flertal i Silkeborg Byråd vil underkende beslutningen om at fratage Silkeborg Bad eksistensgrundlaget, og det er naturligvis tilfredsstillende. Men kulturrådsformanden må efter denne misere stå med en underlig følelse. Under alle omstændigheder er det signal, der er sendt, formentligt noget som vil påvirke Kulturudvalgets forhold til kunstmiljøet i mange år fremover.

Ud og Se med Olafur Eliasson

”Det er ikke sådan, at jeg bare er begejstret hver eneste dag – desværre. Men grundlæggende har jeg ikke tabt tilliden til, at det kan betale sig at lave kunst”

Således udtaler Olafur Eliasson blandt meget andet i DSB-bladet Ud og Se. Interviewet blev iværksat på betingelse af, at det kunne foretages i Eliassons ”spildtidsperioder”, og hvis man, som jeg, har spurgt kunstneren om de perioder, der tilbringes i lufthavsterminaler eller på fly kan bruges kreativt, ved man at de timer, han befinder sig på sådanne lokaliteter, er ”død” tid i en kreativ forstand.

Olafur Eliasson havde en anden betingelse i forbindelse med interviewet i Ud og Se. Han ville ikke fotograferes til artiklen; men heldigvis har jeg nogle billeder af den verdensberømte kunstner i mit arkiv. Olafur Eliasson er i øvrigt udstillingsaktuel – igen – med en meget rost udstilling på Martin Gropius Bau i Berlin.

Underskriftindsamling

Som det kan læses andetsteds på denne blog, har Fritids- og Kulturudvalget foreslået, at Silkeborg Kommune fjerner drifttilskuddet på 3,2 millioner årligt til KunstCentret Silkeborg Bad. En sådan disposition vil medføre at badet må lukke ved årsskiftet.

Heldigvis skal beslutningen godkendes af Silkeborg Byråd, og mon ikke der kan etableres et flertal baseret på sund fornuft blandt byrødderne?

På KunstCentret har man iværksat en underskriftindsamling, som man kan læse mere om HER>

Herfra skal der blot opfordres til at man støtter op om denne underskriftindsamling