Karen Degett 1954-2011

Der findes mennesker, der besidder så megen livskraft, at det næsten kan synes naturstridigt, at de kan dø. Denne power havde maleren og grafikeren Karen Degett. Man skulle stå tidligt op, hvis man talte med Karen i telefonen eller i virkeligheden, for hun havde meget på hjerte og kunne tale meget og længe om emner, der optog hende. Nu er stemmen imidlertid for evigt forstummet.

Karen Degett døde onsdag den 9. februar af kræft og det i en uretfærdig ung alder. Og det er set i perspektivet, at Karen Degett var en kunstner, der også visuelt havde meget på hjerte. Lidenskaben boblede så at sige ud af hendes værker – uanset, om det var landskaber eller det menneskelige, der rent motivisk optog hende. Karen Degett blev kun 56 år.

Æret være hendes minde!

Døddrukne danskere

”Foran Døddrukne danskere leder jeg ikke efter folkesjælen eller stangstive danskere på toldfri sviretur. Jeg oplever derimod en energi så voldsomt og et kaos så vildt, at enhver genkendelig figur straks opløser sig for øjnene af mig”

Årsagen til at jeg stoppede som skribent for webportalen KUNSTEN.NU i sin tid – eller i det mindste én af årsagerne – var, at da jeg foreslog en reportage fra udstillingen ’Jorn Komplet – det grafiske værk’ på Museum Jorn, gloede lokalredaktøren på mig, som havde jeg kastet op ud over ham, og bekendtgjorde over for mig, hvor uinteressant en sådan udstilling var for et magasin, der beskæftiger sig med samtidskunst.

Heldigvis for KUNSTEN.NU og portalens mange (må man formode) læsere, har piben nu fået en helt anden lyd på redaktionskontoret. Således stammer citatet herover fra Kasper Lies anmeldelse af udstillingen ’Jorn International’, der som bekendt finder sted på kunstmuseet ARoS for tiden.

Det manglede da også bare! Skulle landets fremmeste organ for billedkunst på nettet ikke omtale en så væsentlig udstilling, hvem skulle så? Jo – alle dagbladene har været der, naturligvis, og sidst på måneden kommer Kunstavisen med mit bud på en beskrivelse af ’Jorn International’.

Mere end 5.000 anslag bliver det til ved den lejlighed.

Nye malerier

Det er tilfredsstillende, at konstatere udviklingen på værkstedet i disse dage, hvor jeg faktisk allerede har tangeret sidste års produktion af oliemalerier. To stk. på hver 114 x 146 cm. er nu færdigjort.

Derudover er der naturligvis tingene på papir. Jeg har prøvet med lidt tørpastel som supplement til gouacherne, der var det store hit i 2010.

Kvinder i Klostergade

Det er fem kvindelige kunstnere, der sætter dagsordenen på udstillingen ’Vision of Abstraction’ på Charlotte Fogh Contemporary i Århus – nærmere bestemt i galleriet på Klostergade 32. Krista Rosenkilde (billedet), Milena Bonifacini, Ida Kvetny, Kirstine Roepstorff og Ellen Hyllemose giver hver især et bud på, hvordan abstraktion kan udføres på samtidskunstscenen.

Med Google på kunstmuseum

Søgemaskine-imperiet Google har indledt et samarbejde med et antal kunstmuseer rundt i verden.

Ved hjælp af helt nye tekniske muligheder – den såkaldte giga-pixel teknologi – er det nu muligt, at gå ind på Google Art Project og søge på udvalgte museers værker. Her har man så mulighed for at nærstudere f.eks. Van Goghs penselstrøg via Van Gogh-museet i Amsterdam eller hvilke krakeleringer, som tiden har forsynet Caravaggios mesterværker med på Uffizinerne i Firenze.

Herudover kan man blandt MANGE andre finde National Gallery og Tate Britain i London, Metropolitan og MoMA i New York samt foruden Van Gogh-museet, Rijksmuseum i Amsterdam.

Se Google Art Project HER>

Fred og frihed - Picasso på Louisiana

Pablo Picasso besidder så stor historisk betydning, at en udstilling med den spanske mester næsten kun kan skuffe.

Nu har vi på husstanden netop fået leveret kataloget til den 101 værks store udstilling ’Fred og Frihed’, hvor man på kunstmuseet Louisiana har valgt at præsentere Picasso gennem tegninger, grafiske og keramiske arbejder samt et halvt hundrede oliemalerier, som gerne ifølge museets direktør Poul Erik Tøjner, skulle føje nye sider til vores indblik i kunstnerens drivkraft.

Det handler om den politiske og socialt engagerede kunstner, og om hvordan disse elementer spillede ind i en del af hans kunstneriske arbejde. Kataloget giver i hvert fald ikke anledning til, at man ikke burde kunne forvente en gedigen oplevelse i Humlebæk fra den 11. februar og frem til den 29. maj, hvor udstillingen kører.

Mens vi venter på Godot

”Bare Århus Teater nu ikke kommer i den situation, at de må sidde og vente… på publikum. Men okay, Beckett skal også have sin chance, men bliver det kedeligt, så er der for alvor dømt slutspil”

Denne meget lidt optimistiske tekst er skrevet af Politikens Per Theil som et oplæg til Århus Teaters opførelse af Samuel Beckett’s absurde teaterstykke ’Mens vi venter på Godot’ (forfattet i mit fødeår 1953).

Og hvofor nu pludseligt denne interesse for dette stykke, som opføres på teatret i perioden 16. februar-3. marts? Jo, jeg er blandet ind i det på scenografiplan. Ikke at jeg står for noget som helst, der har med den overordnede scenografi at gøre; men man har fra teatret valgt at det træ, der er stykkets fysiske omdrejningspunkt, skal tegnes med kridt på en plade, som udgør scenens baggrund – og hver aften vil træet være anderledes, end det var aftenen før.

Det skyldes at teatret har hyret lige så mange kunstnere (16), som der er opførelser – og jeg laver altså mit træ i forbindelse med opførelsen den 24. februar.

Blandt de øvrige tegnere, kan jeg lige – efter hukommelsen – nævne Hans Krull, Steen Rasmussen og Søren ”Papfar” Behncke. Det er meningen at kunstnerne i løbet af en halv time, mens publikum indfinder sig, laver deres træ og i pausen tegner blade på træet. Jeg må lige tænke kraftigt over, hvordan jeg griber denne opgave an.