Have med ny udstilling

For nyligt så jeg på den udmærkede TV-kanal DR-K en udsendelse, der handlede om den britiske kunstner David Hockney, som på sine ældre dage har genopfundet landskabsmaleriet på en ikke mindre end overbevisende måde.

Han er tilsyneladende rejst fra det solbeskinnede Los Angeles tilbage til England, hvor han nu giver landskabsmaleriet en ny dimension.

Pudsigt nok, da jeg så reportagen, kom jeg til at tænke på en dansk kunstner, Finn Have, der bruger landskabet som motivisk afsæt, og den pågældende kunstner arbejder for tiden – hvis jeg kender ham ret – koncentreret frem til sin næste udstilling, som vil finde sted i Galleri Salling med åbning den 2. april.

Jeg er ikke helt på det rene med, hvor Galleri Salling er placeret; men jeg må hellere finde ud af det, da jeg faktisk har lovet Finn Have at være til stede under åbningen med henblik på at afholde åbningstalen.

Kunstbygningen som drivhus

”Udstillingen ’Growing Vegetables on a Coral Island’ giver indblik i alternativ og bæredygtig fødevareproduktion. Søren Dahlgaard flyttede i 2002 til Maldiverne med sin maldiviske kone og deres barn for over en 2-årig periode at opbygge et øko-system på den 17 hektar store ø Hibalhidhoo. Som eksperiment ønskede Dahlgaard at gøre Maldiverne selvforsynende med grønsager, på trods af øernes begrænsede dyrkningsbetingelser med for sandet jord og for højt saltindhold i vandet. Growing Vegetables on a Coral Island genskaber dele af og viser dokumentarisk materiale fra drivhusprojektet på Maldiverne”.

Dette er et uddrag af hjemmeside-teksten til en udstilling, der for tiden finder sted i Aarhus Kunstbygning. Og man må sige, at netop kunstbygningen, hvis man skal bedømme ud fra vækstkvoten af de udstillede tomat- og agurkeplanter, er særdeles velegnet som drivhus.

Samtidigt går en masse kunstnere rundt og er frustrerede over, at de ikke har mulighed for at udstille deres værker. Sådan er verden besynderligt skruet sammen til tider.

Hvor lang er en arm?

Herren på billedet til højre ser ikke glad ud! Faktisk ligner han én, der netop har slugt en citron; men dét behøver han ikke at gøre. Han er nemlig billedkunstner og udvalgt til at udføre en stor udsmykningsopgave til Viborgs nye rådhus.

Byggeriet er tegnet af Henning Larsen Akitekter, så denne del af sagen burde være i orden. Problemet er nu blot, at et udvalg, ledet af byens borgmester, har udnævnt en lokal gallerist som kurator i forbindelse med den kunstneriske udsmykning af rådhuset - og netop en norsk kunstner, som er tilknyttet galleriet, er blevet udpeget til at foretage den omtalte udsmykning.

Alt dette har bragt sindene i oprør i domkirkebyen. Et bredt spektrum af kunstfaglige personligheder har i Viborg Stifts Folkeblad gjort opmærksom på, at sagen er lidt - eller meget - ulden i kanterne, da man mener, at det såkaldte armslængdeprincip, som skulle sikre en overordnet kunstfaglighed i det offentlige, er trådt under fode.

Det kan man naturligvis sagtens imødekomme, dét kritikpunkt. Hvorfor udpeger man en lokal gallerist som kurator? Det er et spørgsmål, som blandt andet bliver stillet af museumsdirektør, kunstnere og en enkelt kunstanmelder.

Havde jeg været indehaver af et galleri i en mellemstor dansk provinsby, ville jeg havde taget imod kuratoropgaven med kyshånd. Her handler det som bekendt om at skabe omsætning, og en sådan stor opgave vil i sagens natur give et klækkeligt honorar til den norske kunstner. Hermed er galleriet sikret en del af dette honorar, da dette er én af betingleserne for at formidle udsmykningsopgaver kunstner og galleri imellem.

Problemet må siges at være den måde, Viborgs konservative borgmester har søgt at løse opgaven på. Han har, som det bliver fremstillet, givet fanden i kunstfaglighed og pricipper om armslængde.

Nu kan man jo altid diskutere, hvor lang en arm er, eller hvor lang, den burde være, men i det aktuelle tilfælde, har den vistnok været amputeret ved albuen?

Mere 'Jorn International'

”Der er forskelige antaster til analyse til de syv værker, men man mangler en dybere forskningsbaseret undersøgelse og fremlæggelse som et stort kunstmuseum bør kunne levere, når man satser så meget. Museets direktør afviser på et direkte spørgsmål, at museet har denne forskningsmæssige forpligtelse, men hvem har den så?”

Erik Meistrup har fundet det nødvendigt at supplere min anmeldelse i Kunstavisen med én, som nu kan læses på Avisens hjemmeside, om udstillingen ’Jorn International’ på ARoS i Århus (Dansk Sprognævn har underkendt brugen af dobbelt-a’et).

Det er faktisk glimrende at få belyst en så væsentlig udstilling fra flere vinkler. Det er blot ikke normal praksis; men jeg tror Meistrup er brændt inde med nogle problemstillinger vedr. udstillingen, som jeg ikke berører.

Fomsgaard og hvalen

Der var dog nogle, der valgte Fomsgaard frem for hvalskelettet

En smuk udstillingsgæst

"Det er mærkeligt, at publikum hellere vil se hvalskelettet end kunstudstillingen..." Noget i den retning hørte jeg en medarbejder sige til en anden på Vejle Kunstmuseum, da jeg var til fernisering på udstillingen 'Maze' med værker af billedkunstneren Jes Fomsgaard.

Man kan jo have mange teorier om, hvorfor det forholder sig på dén måde; men det er da ganske rigtigt, at der var et stort opbud af mennesker, der tydeligtvis var kommet for at se - ikke giraffen; men hvalen.

Én af teorierne er, at finhvalen, som endte sit 130-140 år lange liv i Vejle Fjord, næsten besidder en celebrity-status, som det sikkert ikke er blevet Fomsgaard til dels - eller nogen anden kunstner, for den sags skyld. Folk hval-fartede som bekendt til, da det store dyr tilsyneladende valgte at dø i Vejle Fjord i sin tid. Derfor det store opbud af mennesker.

At Fomsgaards udstilling er resultatet af års arbejde med lærred, plade, farve, pensler og kridt, syntes ikke at interessere publikum. Kunst er tilsyneladende for de få?

The tree project

Jorn, Lemmerz og Olsen

Det nye nummer af KunstmagasinetJANUS er netop udkommet og jeg medvirker som skribent med to artikler om hhv. maleren Ina Olsen og billedhuggeren Christian Lemmerz (der kan ses i kort tid endnu på kunstmuseet ARoS i Århus med udstillingen’Genfærd’). Artiklerne er smukt sat op.

Kunstavisen er samtidigt udkommet med bidrag af mig. Her er det bl.a. Jorn på ARoS, jeg har skrevet om.