"Paradiset"

Når man iagttager Borre Sø fra den nordlige søbred, vil man se en ø ude midt i søen, og det er den største af de såkaldte "Paradisøer". 

Der er fire i alt, og hvis man - som jeg gjorde, da jeg besøgte området omkring Slåensø - ser "Paradiset" fra den sydlige søbred, som man finder, hvis man følger Millingebækken fra Slåensø ud mod Borre Sø, får man en vinkel, som jeg har forsøgt at skildre på akvarellen herover.

Jorn og det oprindelige urpunkt

Asger Jorn: 'Vellystig pastorale/Barneleg', 1957-58. Olie på lærred. 130 x 130 cm. (pressefoto: Museum Jorn Silkeborg)

"Her er alt i spil. Vi aner væsenerne og ansigterne, fuglene, der langsomt dukker ud af farvens mylder. Her er billedet - i samme forstand som billedet for Jorn var det primære, det oprindelige urpunkt i den gamle nordiske kunst. Efter billedet kommer ordet. Gennem billedet skabes nye virkeligheder, der forlanger at få ord sat på sig"

Carsten Bach-Nielsen er kunstanmelder på Kristeligt Dagblad, og han har været på besøg på Museum Jorn i Silkeborg med henblik på at anmelde udstillingen 'I begyndelsen var billedet', som viser værker af Asger Jorn fra den imponerende, norske Canica Kunstsamling. 

Bach-Nielsen afslutter sin anmeldelse med "Museet står der og lokker - også med et godt katalog", og det har den sympatiske anmelder fuldstændigt ret i. Han giver fem ud af seks stjerner til udstillingen, så der er han og jeg på bølgelængde. 

Udstillingen kan ses frem til d. 29. maj.

Den "store" sømaler

Det med "store" skal absolut ses i en fysisk og bogstavelig forstand. Jeg havde netop forårsklargjort cyklen og begav mig som noget af det første ud til Slåensø uden at tænke over, at cyklen hen over vinteren havde stået plantet i husstandens drivhus. 

Af samme årsag havde jeg ikke så mange kilometer i benene, og set i lyset af, at den store sømaler måske besidder en overvægt på 12-14 kilo, var det måske optimistisk at begive sig ud på en vej, som må siges at være ganske kuperet. 

Jeg nåede dog Slåensø, og faktisk fik jeg samlet lidt materiale fra Borre Sø og Julsø på den samme tur.

Akvarellen, der kan ses herover måler 41 x 54 cm. og er malet på Zerkall akvarelpapir.

Elin Engelsen i ZENIT

Elin Engelsen: 'Opbrud', 100 x 240 cm., olie og akryl på lærred, 2015 (foto: Galleri V58)

'Zenit' er titlen på en udstilling, der åbner d. 16. april kl. 13, og når jeg er så præcis i min beskrivelse af udstillingen, der viser værker af maleren Elin Engelsen, er det fordi, jeg faktisk skal åbne udstillingen i det fine Galleri V58, der er beliggende på adressen Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12 i hjertet af Aarhus. 

Indholdet af min åbningstale vil jeg ikke røbe her; men jeg kan dog afsløre at begrebet "farve" bliver en del af temaet.

Usædvanlig udstilling i Skive

Kunstmuseet i Skive har fået det umundrette navn "Muserum Krydsfelt", men det skal ikke afholde mig fra at omtale museets næste kunstudstilling, som viser værker af fotograf og skulptør Tune Andersen. 

Udstillingens titel er 'Sine Missione', og værkerne kredser om helt basale elementer som liv kontra død. Tune Andersen arbejder med sammensatte dyrefragmenter i et højst usædvanligt og surreelt univers, som jeg ser frem til at iagttage nærmere, når udstillingen åbner d. 9. april.

Fire hjerter til ARoS' nordmand

Leonard Rickhard: 'Modelflybygger i affekt' 1986-87

"Med en norsk direktør ved roret ville det være mærkeligt, hvis museet i Aarhus ikke fra tid til anden præsenterede os for nogle norske samtidskunstnere, der kunne tåle at blive prøvet af uden for deres hjemland. Leonard Rickhards malerier - med deres gennemgående kølige, tørre, tydelige og lidt skematiske opbygning, rummer dobbeltspil og arketypiske symboler - minder heller ikke udpræget om, hvad der er skabt i de seneste 50 års danske kunstliv. Han er noget for sig selv"

Frem til den 15. maj kan man stadig se den norske maler Leonard Rickhards udstilling 'Mellem krig og fred' på kunstmuseet ARoS i Aarhus. 

Denne udstilling har jeg som bekendt selv beskæftiget mig med og anmeldt. Citatet herover stammer dog fra min kollega Peter Michael Hornungs fire-hjertede anmeldelse i dagbladet Politiken. 

Hornung har i samme avis for nyligt beskæftiget sig med udstillingen 'Kunstnersammenslutningen Martsudstillingen', som jeg anmeldte sidste vinter i forbindelse med en udstilling på Holstebro Kunstmuseum. 

Nu er den flyttet til Fuglsang Kunstmuseum på Lolland, hvor den kan ses indtil den 16. maj - hvorefter den flyttes til Vendsyssel Kunstmuseum, hvor den kan ses fra den 27. maj. 

"Fornem udstilling på Fuglsang Kunstmuseum minder om Martsudstillingens ubestikkelige moral og høje kunstneriske standard" hedder det blandt andet i Hornungs fem-hjertede anmeldelse i Politiken.

Silkeborg-København t/r

'Tæt på - Intimiteter i kunsten': Egon Schiele, selvportræt fra 1913

Ed Atkins, still fra videoinstallationen 'Safe Conduct'

Charlottenborgs Forårsudstilling: Thiemo Kloss (DE), 'White Rooms #14, 2014-15. Metal, glas, plastik og LED

Umiddelbart i forlængelse af påsken tilbragte jeg nogle dage i København, og naturligvis skulle jeg under opholdet se på lidt kunst.

På Statens Museum for Kunst kan man for tiden se museets direktør Mikkel Boghs debut som kurator i forbindelse med en udstilling på nationalgalleriet. 

'Tæt på - Intimiteter i kunsten' beskæftiger sig med kunstneres tolkninger af privatsfæren, og mange af værkerne (primært malerier) er set mange gange tidligere. 

Af samme årsag bliver det nærmest en sport at gå på opdagelse i en sådan udstilling med henblik på at finde indslag, der kunne besidde overraskelsesmomenter. Disse fandt jeg blandt andet via værker af Egon Schiele, Edward Hopper, Eugène Delacroix og L.A. Ring. 

Til gengæld havde jeg ikke nogen som helst forventning til Ed Atkins' videoinstallation 'Safe Conduct', som vises i Statens Museum for Kunsts eksperimenterende udstillingssal. 

Her bliver man i surrealistiske forløb mindet om, hvad der sker, når man befinder sig i lufthavnes sikkerhedsområder. 

Det hele akkompagneres af Ravels Bolero, der som bekendt kan opleves som dybt enerverende. Samlet set er Atkins' installation absolut værd at opleve, og der er faktisk fri entré til denne del af museet. 

Charlottenborgs Forårsudstilling er i år ganske omfattende og kan sagtens umiddelbart opleves som rodet og usammenhængende. Sådan er det, når man skal iscenesætte mange kunstnere på et begrænset areal. 

Når jeg alligevel finder udstillingen interessant, er det fordi den viser tendenserne inden for samtidskunsten, og hvor udstillingen tidligere primært præsenterede danske debutanter, har den i dag et langt mere internationalt snit. 

Der er meget at se på, og der er samtidigt også enkelte indslag, der er værd at ofre lidt ekstra opmærksomhed. Derfor kan man nemt bruge en eftermiddag på Forårsudstillingen trods flere ret uinteressante værker.