torsdag den 7. april 2016

Jorn og det oprindelige urpunkt

Asger Jorn: 'Vellystig pastorale/Barneleg', 1957-58. Olie på lærred. 130 x 130 cm(pressefoto: Museum Jorn Silkeborg)

"Her er alt i spil. Vi aner væsenerne og ansigterne, fuglene, der langsomt dukker ud af farvens mylder. Her er billedet - i samme forstand som billedet for Jorn var det primære, det oprindelige urpunkt i den gamle nordiske kunst. Efter billedet kommer ordet. Gennem billedet skabes nye virkeligheder, der forlanger at få ord sat på sig"

Carsten Bach-Nielsen er kunstanmelder på Kristeligt Dagblad, og han har været på besøg på Museum Jorn i Silkeborg med henblik på at anmelde udstillingen 'I begyndelsen var billedet', som viser værker af Asger Jorn fra den imponerende, norske Canica Kunstsamling. 

Bach-Nielsen afslutter sin anmeldelse med "Museet står der og lokker - også med et godt katalog", og det har den sympatiske anmelder fuldstændigt ret i. Han giver fem ud af seks stjerner til udstillingen, så der er han og jeg på bølgelængde. 

Udstillingen kan ses frem til d. 29. maj.