Maleriet, som er gengivet herover, er lavet ud fra en skitse, der blev udført på et tidspunkt, hvor dagslyset var fremherskende i det meste af døgnet - altså omkring midsommer. Deraf titlen.
At jeg så har færdiggjort maleriet midt i juli bør nok tilskrives alment sommersløvsind på trods af, at man som billedkunstner aldrig som sådan holder ferie.
Der er altid noget, som skal skildres. Også om sommeren…
På et tidspunkt undrede jeg mig over, at det her, når det drejede sig om kunstanmeldelser, var med hovedvægten på begivenheder øst for Storebælt.
Jeg kontaktede hjemmesidens redaktør, og han kunne fortælle mig, at mange kunstudstillinger bliver flyttet rundt fra institution til institution og ganske ofte vises på Sjælland og i Hovedstadsområdet.
Der er dog heldigvis undtagelser, og jeg har tilbudt mine services vedrørende, hvad der sker på kunstfronten i hvad jeg i min besked til redaktøren beskrev som det ”brostensbelagte og vindblæste Jylland”.
Udkommet blev, at jeg nu leverer på filantropiske betingelser nogle kritiske skriverier til portalen… Man kan finde kulturinformation.org HER>
»Cirkel i rum af blod. Fra Prinzendorf. Malet i 2022, det år, Nitsch døde. Altså næppe rigtigt blod, men i udstillingens sammenhæng er det. Det er et blodbad, man kommer ind igennem, og efter det, vågner verden med sine malerier, sine tegninger, masser af begge dele, sine monokrome, små hilsner til Yves Klein, der også var tidligt ude med flammekasteren i en besynderligt vinklet udstilling, også på Museum Jorn, for ikke så længe siden«
Det er naturligvis den østrigske konceptkunstner Hermann Nitschs udstilling på Museum Jorn, som forfatter og kunstkritiker Peter Laugesen refererer til i en veloplagt anmeldelse i dagbladet Information for nylig.
Udstillingen har jeg beskæftiget mig meget med på blog'en her, så jeg vil blot bekræfte, at den kan ses på Museum Jorn i Silkeborg frem til d. 22. september.
Forleden dag døde, kan jeg roligt sige, en af samtidskunstens helt store skikkelser, den amerikanske videoinstallationskunstner og mester inden for genren, Bill Viola, blot 73 år gammel.
Som det kan ses på filmen herover, som er produceret af Louisiana Channel, var Viola en kunstner, der ofte lod de menneskelige relationer spille ind i sine værker, hvilket især kom til udtryk i et værk, som jeg holder særdeles meget af, nemlig 'The Raft', som viser, hvordan mennesker agerer i udfordrede situationer.
Bill Viola døde ifølge Artdaily.com som følge af Alzheimers.
»Men gak til Louisiana, kære læser! Det er en højst seværdig udstilling og for de fleste et ganske nyt og spændende kunstnerbekendtskab«
Jeg kan kun bekræfte opfordringen fra Lisbeth Bonde, der i Kristeligt Dagblad giver fem ud af seks stjerner til udstillingen ’Blow-Up’ med værker af Franz Gertsch (1930-2022).
Jeg har sammen med min hustru netop set – og især oplevet udstillingen på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk, og har man først ladet sig forføre af Gertschs kæmpemæssige fotorealistiske malerier og minutiøst fremstillede træsnit i for metoden usædvanligt store formater, bør man investere 51 minutter på at se filmen ’At give tiden tid’, der tegner et stærkt og gennemarbejdet billede af en usædvanlig kunstner, som man iagttager arbejdende faktisk til stort set det sidste på trods af en høj alder.
Udstillingen og filmen kan ses på Louisiana frem til d. 10. november 2024.
