Tysk malerkunst hos Annika Nuttall

 

Nina Bachmann: ’Wrapped’, 2024. Olie, akryl og oilstick på lærred. 60 x 50 cm.

Den tyske maler Nina Bachmann stammer fra München og man kan nemt forestille sig, at det kan være endog særdeles varmt i det område om sommeren. 

Det er i hvert fald, hvad maleren har taget udgangspunkt i, da udstillingen, som jeg deltog i åbningen af forleden dag hos Annika Nuttall Gallery i Aarhus, har fået titlen ’Summer Heat’. 

Jeg talte en del med kunstneren under ferniseringsarrangementet og især farven i hendes værker optog mig meget. 

Hun besidder således en stor bevidsthed om farvernes indbyrdes udstrækning på billedplanerne, og hendes figurer, kan virke ret amorfe, hvilket bringer mindelser frem i min bevidsthed om tysk ekspressionisme i malerkunsten i begyndelsen af 1900-tallet. 

Man finder med andre ord en helt særlig og original dynamik i kompositionerne. 

Nina Bachmann er født i 1990 og udstillingen i den fine galleri på adressen Østergade 33, Aarhus kan ses frem til d. 29. november.

Moesgaard Museum i 10 år - og med ny udstilling

 

Installationsfoto fra udstillingen ’Moder Jord’ på Moesgaard Museum (pressefoto: Moesgaard Museum)

»Tidligere – meget tidligere – kunne der over kulturhistoriske museer hvile en særlig støvet stemning, som nu også havde sine kvaliteter. Montre efter montre af fundne genstande lagt frem som beviser på ældre tider og kultur og sædvaner hos de mennesker, der har beboet kloden før os. Det princip gjorde Moesgaard endegyldigt op med, da museet åbnede for ti år siden«

Når Torben Weirup i sin anmeldelse af udstillingen ’Moder Jord’ på Moesgaard Museum nævner specifikt ti år, skal det perspektiveres i, at den store museumsudvidelse på museet syd for Aarhus fandt sted for netop 10 år siden. 

Den nyåbnede udstilling, som skildrer foranderligheden i en fjern fortid, da mennesket for alvor begyndte at dyrke jorden, får fire stjerner med på vejen i anmeldelsen, som kan læses i Kristeligt Dagblad. 

Jeg besøger selv Moesgaard Museum på et senere tidspunkt med henblik på en anmeldelse. 

Udstillingen kan ses frem til d. 10. august 2025.

Kunstnertrio i superkonversation med historien

 

Museum Jorn har blandt andet valgt at illustrere pressematerialet om udstillingen ’Superconversation’ med denne videostill af Superflex (foto: Museum Jorn, Silkeborg)

I skrivende stund sidder jeg og venter på, at udstillingen ’Superconversation’ skal åbne på Museum Jorn i Silkeborg. 

Så vidt jeg kan gennemskue, handler udstillingen, der indbefatter kunstnergrupperingen Superflex, om en konversation udviklet ved hjælp af kunstig intelligens mellem diverse, afdøde, repræsentanter inden for kunst, kunsthistorie og arkitektur angående mulighederne i relation til et nyt Museum Jorn i Silkeborg. 

Hvad udstillingen i øvrigt – rent fysisk – drejer sig om, glæder jeg mig til at erfare. 

Om Superflex kan kort siges: »Superflex er en dansk kunstnergruppe, der blev grundlagt i 1993 af tre kunstnere: Jakob Fenger, Rasmus Nielsen, og Bjørnstjerne Christiansen. De er kendt for deres kollektive arbejdsmetoder og har skabt sig et navn både i Danmark og internationalt med deres innovative tilgang til kunst og samfundsmæssige problemstillinger. Deres værker bevæger sig ofte i krydsfeltet mellem kunst, aktivisme og samfundskritik«. 

For en ordens skyld bør det nævnes, at teksten om Superflex er udviklet ved hjælp af AI-værktøjet ChatGTP. 

Udstillingen kan ses på Museum Jorn frem til d. 19. januar 2025

Fire stjerner til ARoS og 'Sky Gazing'

 

’Sky Gazing’: Willem Claesz Heda: Opstilling med forgyldt ølkrus’, 1634. Olie på plade.

»ARoS mangler den samlede fortælling om menneskets forhold til himmelrummet, og i høj grad også et katalog med tekster, der kunne perspektivere yderligere til dette meget væsentlige emne«

Jeg er helt enig med Lisbeth Bonde i hendes overordnede vurdering af udstillingen ’Sky Gazing’, som hun har anmeldt til fire stjerner i Kristeligt Dagblad. 

Udstillingen kan, som det også fremgår af citatet, ses på ARoS i Aarhus, og det kan den frem til d. 16. februar 2025. 

Min egen anmeldelse af samme udstilling kan læses HER>

Sensommermorgen

 

’Strand med turister IV’. Kul, akvarel og oliepastel på Hahnemühle akvarelpapir. 25 x 35 cm.

’Strand Morgen’. Kul, akvarel og oliepastel på Hahnemühle akvarelpapir. 36 x 26 cm.

Det var helt usædvanligt i september måned at indfinde sig på favoritstranden og opleve en lun morgen. 

Når jeg ankommer, er det for det meste meget tidligt, og der er ikke mange til stede; men denne morgen husker jeg tydeligt. 

En hundelufter marcherer forbi, og et par badegæster fra den nærliggende vinterbadeklub finder sikkert vandet for varmt, men de hopper i alligevel, mens en af de adskillige kajakroere passerer på afstand.

Kunstforeningen Limfjordens censurerede udstilling åbnet i Struer

 

John Elmelund Sørensen, ’Stoppested’. Olie og akryl på lærred (foto: Kunstforeningen Limfjorden)

Der har været lidt stille om Kunstforeningen Limfjordens censurerede udstilling, siden den åbnede lørdag d. 5. oktober. 

Jeg har dog ad omveje erfaret, at åbningen var uhyre velbesøgt og at der var positive meldinger angående, hvilke værker, vi havde antaget på udstillingen. 

Jeg har desværre ikke fået set udstillingen endnu og har derfor ingen mening om disponeringen af værker. 

To nye udstillinger på Silkeborg Bad går i direkte konvergens med omgivelserne

 

’Mærk skovens rum’: Pastose malerier af Helge Hommes

Billeder fra Mirko Zrinšćaks udstilling ’Essence of Nature’.

Man hører ofte museumsgæster udtale, når de befinder sig i Panoramasalen på KunstCentret Silkeborg Bad, at det må være svært for en kunstner at konkurrere med udsigten ud over Ørnsø. 

Man kan som kunstner faktisk godt udfordre det smukke view; men om kroatiske Mirko Zrinšćak har gjort det overbevisende, vil jeg ikke tage stilling til. 

Han udtaler i kunstcentrets formidlingsmateriale om sine titelløse træskulpturer: »Disse skulpturer skal mærkes, ikke ses. Man bruger sin mave og ikke sit hoved, når man ser på dem«. 

Jeg synes, det er lidt noget sludder; men heldigvis kan man også se gruppeudstillingen ’Mærk skovens rum’, og her tror jeg, at titlen direkte indikerer konvergensen med kunstcentrets udendørs miljø. 

Begge udstillinger kan ses frem til d. 12. januar 2025.