Kunstnerne og kunstkritikken

 

Selv om det kan være op ad bakke rent økonomisk, beskæftiger jeg mig selv stadig med kunstkritik, og billedet her har sit ophav på udstillingen ’Picasso, Miró, Léger – Modernismens mange stemmer’ på ARoS i Aarhus. Min anmeldelse af udstillingen kan læses HER>

»Et værk, der ikke tåler modspil, risikerer at lukke sig om sig selv. At bekræfte i stedet for at forstyrre. At tale uden at blive svaret. Derfor har kritikken en funktion, der rækker ud over den enkelte anmeldelse. Den fastholder kunsten i det åbne rum – det rum, hvor man både må spørge og blive modsagt. Hvor erfaring ikke reduceres til smag, men åbner for tvivl, tanke og samtale«

Citatet er hentet fra et indlæg af Michael Feder og Magnus Christensen, hhv. direktør og tekstforfatter og rådgiver hos Have Kommunikation på Kulturmonitor. 

Årsagen til artiklen skal blandt andet findes i en trend blandt kunstnere og musikere, som ikke har lyst til at få deres produkter anmeldt i dagblade og andre relevante medier. 

»Der er brug for kunstkritikken, hvis vores fælles ansvar ikke skal svækkes«, hedder det i rubrikken til Feder og Christensens indlæg, som IKKE er skjult bag en betalingsmur, hvilket ellers er kutyme på Kulturmonitor.

Ingen travlhed med at få besat direktørpost på HEART

Udstillingen med titlen ’everything is wrong’ med værker fra HEARTs samling har afsæt i kunstfestivalen ’Socle du Monde’, der fandt sted sidste år på HEART og andre steder i Herning og omegn. Udstillingen kan ses frem til d. 17. august 2025.

»HEART søger en visionær og engageret direktør, som kan videreudvikle museets profil som en central aktør på den danske og internationale kunstscene. Vi forventer, at den nye direktør kommer med en solid faglig viden og indsigt, er samfundsmæssig og kulturpolitisk interesseret og besidder en god portion ledelseserfaring«. 

Således kan man læse i et jobopslag, som jeg fandt på webportalen Kulturmonitor, og det er naturligvis kunstmuseet HEART i Herning, som søger en direktør, da den tidligere, Holger Reenberg, for længst har forladt skuden i Birk Centerpark. 

Det er rekrutteringsbureauet Genitor, der står bag annoncen, men det mest besynderlige i min verden er imidlertid, at ansøgningsfristen er d. 31. august 2025, og på det tidspunkt har museet fungeret med en konstitueret direktør i næsten et år. 

Uanset hvad, kan man – hvis man skulle føle sig fristet af et direktørjob i Herning – henvende sig til Genitor på mailadressen chro@genitor.dk.  
 

Mellem forsvinding og tilsynekomst i Viborg Kunsthal

 

Astrid Kruse Jensen: ’The Yellow Lamp’ 2024 (pressefoto: Viborg Kunsthal)

»I dialog med kunstnerhjemmene er ét af udstillingens rum dedikeret til fotografier skabt i og af kunsthallens tomme rum. Værkerne understreger Kruse Jensens interesse for rummet som konstruktion og lader rummenes afgrænsning udlignes i linjer og lys. Mellem forsvinding og tilsynekomst opløses rummets arkitektoniske orden. Med sit karakteristiske blik for stemning og fravær skaber Kruse Jensen billeder, der vibrerer af historie og resonans«

Således kan man blandt andet læse i Viborg Kunsthals pressemeddelelse om udstillingen ’Traces Of A New Beginning’ med fotografiske værker af Astrid Kruse Jensen, som kan ses i den smukke kunsthal i tidsrummet 22. maj-7. september. 

Jeg har tilmeldt mig åbningen, så mere om udstillingen senere her på blog'en.

Tovborg banker på himlens dør

 

Alexander Tovborg: ’madonna of the coin’, 2022. Akryl, pastel og kridt på lærred. 300 x 200 cm. (foto: Anders Sune Berg)

Jeg har aflæst lidt på vandrørene, at Alexander Tovborgs kommende udstilling ’Divine Comedy’ foruden titlen, der er inspireret af Dantes Den Guddommelige Komedie fra 1321, rummer visse religiøse undertoner med det kristne symbol over alle, korset, som et element i udstillingen. 

Udstillingen vil finde sted på ARoS i Aarhus og i museets pressemateriale kan man blandt andet læse følgende: »I anledning af ’Divine Comedy’ har Tovborg inviteret nære venner og kolleger til at bidrage med et lydværk, der samlet i en digital playliste vil akkompagnere udstillingen. Alle lydværkerne er løst inspireret af sangen ’Knocking on Heaven’s Door’ af Bob Dylan«. 

Sangskriverens egne fortolkninger af eget materiale er i dag ret løse, så der er ingen grund til at blive stødt på Dylans vegne. 

Udstillingen kan ses på ARoS fra d. 24. maj 2025 til d. 4. januar 2026. 

Jeg har tilmeldt mig udstillingens pressevisning, så mere om ’Divine Comedy’ senere på blog'en her.

Nye anmeldelser (10)

 

Samlinger i nyt lys 

I et stykke tid har Kunsten i Aalborg og Louisiana i Humlebæk været samarbejdspartnere, og det er ikke entydigt kritisabelt på trods af, at spændetrøjen strammer lidt ind imellem. ⭐⭐⭐⭐

Hvis samtidsmaleriet har haft det dårligt, er patienten i bedring 

På Kunstmuseum Brandts i Odense kan man opleve billedkunstneren Kinga Bartis’ værker, som træder man ind i en drøm, der udspiller sig i en fjern anekdotisk verden. ⭐⭐⭐⭐⭐

En Aalborg-udflugt. Anmeldelse publiceret

 

’Hvis du kan se det jeg ser. Stine Goya x Kunsten’: Lucio Fontana: ’Concetto spaziale Natura’, 1967. Messing. I baggrunden et udsnit af et stort maleri med skyformationer af amerikanske Geoffrey Hendricks.

Som tidligere antydet på blog'en her, var jeg rejst til Aalborg med henblik på at forfatte en anmeldelse af udstillingen ’Places to Dream’, som jeg lover at vende tilbage til på et senere tidspunkt, og det skyldes, at jeg følte mig inspireret – eller fristet – til at beskæftige mig lidt med kunstmuseet Kunstens udstillinger med værker fra museets samling samt en udstilling med værker fra kunstmuseet Louisianas samling. 

De to museer indledte i 2020 et samarbejde, som gør Kunsten i stand til at vise udvalgte værker, i tematiske sammenhænge, fra Louisianas omfattende samling af moderne kunst. 

I min anmeldelse insinuerer jeg i et mildt kritisk perspektiv dette institutionelle greb, da jeg faktisk mener, at det kan udgøre et kompromis i Kunstens udstillingsprofil. 

»Vi låner lige noget fra Louisiana og bygger et koncept op over kunstværkerne«, synes mantraet at være hos museet i Nordjylland; men fordelen, kan man sige, er naturligvis, at Louisianas samling er ganske acceptabel og ikke mindst omfattende. 

Min anmeldelse af udstillingerne ’Hvis du kan se det jeg ser. Stine Goya x Kunsten’ med værker fra Kunstens samling iscenesat af designeren Stine Goya og udstillingen ’(Un)real’ med værker fra Louisianas samling kan læses på KULTURINFORMATION HER>

Skagensmalerne nåede ikke millionen

 

Dette stemningsfulde strandbillede af Paul Fischer fra 1911 opnåede et hammerslag på 120.000,- kr. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Det lykkedes ikke at sælge nogle malerier af P.S. Krøyer og Michael Ancher til de forventede priser på den gode side af en million hos auktionshuset Bruun Rasmussen ved den nyligt overståede auktion over ældre malerier med hovedvægten lagt på netop skagensmalerne. 

I det hele taget var der mange ”ikke solgt”-skilte på auktionen, men det er ikke ren tristesse det hele. 

Heldigvis er der stadig kunder, der byder lystigt på skagensmalere og andre kunstnere fra samme periode – heriblandt malere som Johannes Larsen og L.A. Ring. 

Museumseffekten har muligvis også spillet en rolle i relation til et interiør-maleri af Viggo Johansen, som opnåede et hammerslag på 65.000,- mod en vurdering på 30.000-40.000,-.  

Viggo Johansen er i disse dage udstillingsaktuel på Den Hirschsprungske Samling i København.