Langt hjemmefra på ARoS

Grayson Perry: 'Uddrivelsen fra Eden Close nr. 8', 2012

Når man er bosiddende i Silkeborg, kan afstanden til Aarhus godt føles lang, hvis man bevæger sig på cykel, men tager man turen i et motoriseret køretøj, er afstanden til at overskue. 

Ikke desto mindre hedder den nyåbnede udstilling på kunstmuseet ARoS 'Far From Home' og denne titel skal sådan set tages bogstaveligt på flere måder. 

For det første kommenterer udstillingen på hjemmet som base, men der er måske tale om et midlertidigt hjem? 

For det andet giver den et indblik i et hjem, som ikke længere eksisterer eller måske blot et hjem, som rummer adskillige sociale lag. 

Det sidste beskæftiger den britiske kunstner Grayson Perry sig med i forbindelse med ét af udstillingens vellykkede værker - et vægtæppe, som netop sætter fokus på divergerende sociale lag i 2012 - året, hvori værket blev udført. 

Udstillingen består dels af nyindkøbte værker i ARoS' samling, og dels af værker, der er indlånt til lejligheden. 

Her står en installation, som umiddelbart blot fremstiller en masse bræddeskrot, men med en forklarende video og indbygget lyd af amerikanske Doug Aitken, ganske inciterende. 

Ellers kan man opleve museets vartegn 'Boy' af Ron Mueck i en ny iscenesættelse og en række værker og installationer, som tidligere har været vist på museet i forbindelse med de seneste års præsentationer af nordisk samtidskunst. 

Undtagelsesvist anmelder jeg ikke denne udstilling, da den netop rummer så meget, jeg tidligere har beskæftiget mig med, men seværdig er den da ikke desto mindre.

Flydende form

'Wunderkammer - flydende form'. Installationsfoto (foto: Esbjerg Kunstmuseum)

"Vi bliver bombet med meninger og forudsigelser baseret på matematiske modeller af de meget komplicerede systemer, som omgiver os: økonomien, vejret, sågar universets opståen og fremtid. I den sammenhæng kan det måske bidrage med et gran af skepsis, at man stadig kan forbavses over vand, der strømmer ud af en vandhane, og til en øget opmærksomhed på righoldigheden i de "simple" naturfænomener, der udspiller sig lige for øjnene af os"

Citatet er blot et kort uddrag af en tekst af professor i fysik ved DTU, Tomas Bohr, som optræder i en booklet i forbindelse med udstillingen 'Wunderkammer - flydende form' på Esbjerg Kunstmuseum. 

Der er tale om første del af en udstillingsrække på i alt tre, der sammenfatter billedkunst med forskellige fysiske fænomener. Her er det altså de flydende substanser, som er i fokus. 

Jeg har ikke tal på, hvor mange kunstnere, der deltager i udstillingen, men jeg vil prøve at få et overblik over temaet og - især - de kunstneriske elementer ved et besøg på museet i nær fremtid.

Hockney vs. Van Gogh

David Hockney: 'Kilham to Langtoft', 27. juli 2005. Olie på lærred (foto: Richard Schmidt)

"Verden er farverig. Den er smuk, synes jeg. Naturen er fantastisk. Van Gogh elskede naturen. Han kunne have udviklet sig til at blive en elendig maler, men det viser sig ikke i hans værk. Der er altid omstændigheder, der vil trække én nedad, men vi bør være glade for at iagttage verden"

Nogenlunde sådan udtrykte den britiske maler Davis Hockney sig, da han blev interviewet af kunstbloggeren Martin Bailey, som også er en britisk Van Gogh-specialist. 

Årsagen til, at Bailey talte med Hockney, var at Hockney lavede udstillingen 'Vårets komme' hos The Van Gogh Foundation i Arles for tre år siden. 

Med en tydelig sans for timing har man nu imidlertid offentliggjort, at der på Van Gogh Museet i Amsterdam til næste år vil finde en stor udstilling sted, der belyser det kunstneriske slægtskab mellem Hockney og Van Gogh. 

Når jeg nævner det med timingen, er det på grund af, at man offentliggjorde planerne for udstillingen, der finder sted i tidsrummet 1. marts-26. maj 2019, to dage inden et maleri fra 1972 hos auktionshuset Christie's slog rekorden for hammerslagspris af en nulevende kunstner. 

Maleriet var malet af David Hockney, og denne rekord har jeg faktisk beskæftiget mig med tidligere på blog'en her.

Ny museumsapp til "manden på gaden"

"I modsætning til ret mange museumskataloger er Vizgu ikke fremstillet med henblik på, at nogle kunsthistorikere kan gøre nogle af deres nærmeste kolleger endnu klogere på visse udvalgte emner. Vi taler om formidling, ikke om forskning. Vizgu er fremstillet for, at Maren i kæret, manden på gaden og andet godtfolk kan tage noget mere med hjem end en brugt museumsbillet - og et mindreværdskompleks"

Gennem en artikel af Peter Michael Hornung i dagbladet Politiken er jeg blevet opmærksom på museumsapplikationen Vizgu, som kan bruges på et mindre antal museer i Danmark. 

Desværre begrænser den sig - endnu - til Statens Museum for Kunst, Skagens Museum, ARoS og Trapholt, men mon ikke det blot er et spørgsmål om kort tid, inden flere museer lader værker fra den faste samling beskrive i den tilsyneladende udmærkede app? 

Jeg har naturligvis downloadet Vizgu-app'en på min smartphone.

'Kunstnerbrødre' åbnet i Randers

Det var en velbesøgt fernisering, der fandt sted, da Randers Kunstmuseum åbnede udstillingen 'Kunstnerbrødre' med værker af L.A. Ring og H.A. Brendekilde.

De to malere blev født i henholdsvis 1854 og 1857, og de mødte hinanden på Kunstakademiet i 1870'erne, hvorefter de indledte et langt venskab, der dog fik en naturlig afslutning, da Ring døde i 1933.

Oprindeligt hed de begge Andersen til efternavn, men for at undgå forvekslinger tog de hver især navn efter de landsbyer, de var vokset op i. Brendekilde efter Brændekilde på Fyn og Ring efter den lille by i nærheden af Næstved.

Udstillingen på Randers Kunstmuseum giver et omfattende vidnesbyrd om de to kunstneres motivverdener og deres individuelle udvikling som kunstnere.

De blev betragtet som "bondemalere", og det er da også sandt, at de begge meget minutiøst skildrede livet på landet - Brendekilde måske i en lidt mere romantisk version end Ring, der ikke tegnede et skønmaleri af livet på landet i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

H.A. Brendekilde døde i 1942.

Hyldest til Klaus Høeck i Kunsthal Nord

Installationsfotos fra udstillingen 'Haiku til Høeck' i Kunsthal Nord i Aalborg

"Værkerne er tituleret efter og hylder disse helte, som spænder fra digtere til matematikere, musikere til billedkunstnere og filosoffer. Gennem værkerne kommer i på en klassisk dannelsesrejse, hvor vi møder en række betydningsfulde mænd gennem historien"

Citatet stammer fra en anmeldelse, der er forfattet af Christiane Meldgaard, og for nyligt publiceret i Kristeligt Dagblad. 

Temaet er udstillingen 'Haiku til Høeck, som er en udstilling, der fejrer den snart 80-årige forfatter Klaus Høeck, der gennem udstillingen hyldes af billedhuggeren Morten Stræde og professor i blandt andet idéhistorie Frederik Stjernfelt. 

Hvis det hele lyder lidt akademisk, kan man måske få blødt sine fordomme op, hvis man besøger udstillingen i Kunsthal Nord i Aalborg, hvor der faktisk er gratis entré. 

Jeg besøgte udstillingen forleden dag og arbejder på en anmeldelse.

Per Kirkeby som julepynt i Aars

Håndværkere i gang med at montere julebelysning på Per Kirkebys murstensskulptur i Aars (foto: Ritzau)

"Per har jo været meget glad for al den kunst, han har fået lov til at skabe til Aars, og når man endda har gjort ham til æresborger, så synes jeg, at det er meget mærkeligt, at man ikke har respekt for værket, som det er, og som det er tænkt. Det er trist!"

Ordene er fremsat til DR af Per Kirkebys gallerist og gode ven Bo Bjerggaard i forbindelse med et vandaliserende tiltag, man har lavet i forbindelse med én af Kirkebys murstensskulpturer i Aars. 

Her har man fra kommunens side fundet det betimeligt at bore huller i værkets mursten med henblik på at ophænge en lysende guirlande, der op til jul skal dække skulpturen og ændre dens funktion og udtryk fuldstændigt. 

Handelsstandsforeningen i byen Aars består tilsyneladende af lallende bondeknolde, der ikke tænker specielt meget over, hvilket kunstværk Per Kirkeby har skabt til byen. 

I det hele taget har der været en del modstand blandt borgerne i Aars omkring værket, der blev opført i 1995, og som siden i folkemunde er blevet døbt "grædemuren". 

Nu vil man bruge skulpturen som baggrund for at gøre Aars til en "juleby", og at man i øvrigt ikke mener, at byens kunstneriske udsmykninger skal være "præget af for mange begrænsninger". 

Midt i diskussionen står en borgmester, som ikke rigtigt ved, hvad hans skal mene, men han er venstremand, så mon ikke han blot følger folkestemningen for Handelsstandsforeningen og imod Kirkeby, der døde d. 9 maj i år.