Efter nogle timer ved stranden og i Tisvildeleje kørte vi til Louisiana. Udstillingen med Sophie Calle var meget omfattende, så jeg opgav hurtigt at fordybe mig i de enkelte værkers narrative karakterer. Tværtimod oplevede jeg udstillingen på sine visuelle betingelser og der er i visse tilfælde tale om en helt enestående og magisk æstetik.
Derimod synes jeg, at udstillingen med Andy Warhol og Edward Munch som tema var en anelse for meget Warhol og lidt for lidt Munch. Denne ubalance fik udstillingen til at fremstå som et sommershow lavet med henblik på at øge publikumsmængden.
Det pragtfulde vejr fulgte i øvrigt med til Humlebæk, så Louisianas aftenbuffet kunne nydes udendørs.