tirsdag den 4. december 2012

ARoS i 2013

Der er måske en enkelt eller to, der har undret sig over, at kunstmuseet ARoS Aarhus Kunstmuseum endnu ikke har offentliggjort deres udstillingsprogram for 2013. Det bliver der imidlertid rådet bod på torsdag d. 6. december, hvor det kulturelle pressekorps er indkaldt til pressemøde og julefrokost på museet.

Jeg har naturligvis tilmeldt mig arrangementet og vil derfor være i stand til at forsyne nyhedshungrende kunstinteresserede med næste års – sandsynligvis – spændende udstillinger på ARoS.

Det er stadig muligt – indtil d. 17. februar – at se den store Edvard Munch-udstilling på ARoS. Her er der heldigvis bl.a. lagt en væsentlig vægt på grafikken foruden de mange oliemalerier, udstillingen præsenterer.