”Den århusianske videokunstner Katja Bjørn træder med denne soloudstilling ind i toppen af dansk videokunst. Den er simpelt hen et ”must see” for alle, der er optaget af moderne kunst”
Således indleder Erik Meistrup sin anmeldelse i det nye nummer af Kunstavisen af udstillingen ’Ufortalte historier’ med syv videoværker af Katja Bjørn på Kvindemuseet i Aarhus – og skal jeg tage udgangspunkt i, hvad jeg kender af Bjørns produktion, kunne Meistrup mageligt have udskiftet ”dansk” med ”europæisk” i sin beskrivelse.
Videogenren er i mange tilfælde kompliceret og kedsommelig; men i tilfældet Katja Bjørn oftest udført med en overbevisende og stoflig finesse.
Desværre er det nye nummer af Kunstavisen samtidigt det sidste – i hvert fald i denne omgang – hvor jeg fungerer som skribent.
Efter overgangen til min status som efterlønsmodtager, er det ikke længere muligt at levere tekster til bladet, uden dette samtidigt medfører fradrag i efterlønnen. Og dét uanset om der er tale om en ulønnet aktivitet.
Det kan man mene om, hvad man vil; men jeg er naturligvis ærgerlig over, at have mistet denne mulighed for at få sat ord på nogle af de mange kunstudstillinger, jeg har set – og fortsat vil blive ved med at opsøge – og samtidigt få disse ord ud i et forum, hvor de bliver læst.
Til gengæld slutter jeg af med tre anmeldelser af Christian Lemmerz-udstillingen i Horsens, den aktuelle udstilling i Kunsthal Aarhus samt Silkeborg Bad.
Dermed vil jeg mene, jeg slutter af med manér.
