mandag den 24. marts 2014

ARoS blogger

Det er ikke så længe siden, jeg på blog'en her berettede om en ny blog tilknyttet kunstmuseet ARoS i Aarhus. Denne blog med den overordnede titel 'Director'sDiary' er direktør Erlend Høyerstens mulighed for at fortælle om sin dagligdag på museet. 

Imidlertid har man på ARoS nu åbnet en ny blog, der beskriver museet bag murene og dermed tager netop ARoS hul på en debat, som jeg finder relevant: Er et museum kun dét, publikum ser og oplever, når de har løst billet, eller fungerer formidlingen på andre og langt mere grundige præmisser, end man har været vant til hidtil? 

Jeg hilser ARoS' nye initiativer velkomment, og håber blot at disse tiltag kan give inspiration til andre, tilsvarende institutioner. 

Man vil nok undskylde sig med, at det er en tidsproportionel prioritering at lave sådanne indslag; og det er da også rigtigt. Blot bør man fra institutionernes side overveje, om ikke det alligevel er en god idé at lave denne form for direkte kommunikation med publikum. 

Og så er det altså heller ikke mere kompliceret eller tidskrævende at oprette og vedligeholde en blog

Læs ARoSblog HER>