Det er ikke alle veje, der fører til
Kunstpakhuset. Det burde Ikast-Brande Kommune gøre noget ved
Jeg kan godt
blive en anelse indigneret på udstillingsstedet Kunstpakhusets vegne, når jeg
erfarer, at Ikast-Brande ikke finder det væsentligt at opsætte skilte, der
viser vej til den lidt afsides liggende udstillingsinstitution.
I forbindelse med Kunstpakhusets
10 års fødselsdag havde man valgt at ironisere over problematikken i kraft af, at man
har delt et antal skilte ud som modtagerne kunne placere, hvor de fandt det relevant.
Blandt deltagerne blev der så - som en afslutning på fejringen af
fødselsdagsarrangementet i pakhuset - trukket lod om en præmie bestående af en
skulptur af billedhuggeren Jens Chr. Jensen.
Desværre skulle jeg nå en
togafgang, og derfor nåede jeg ikke den begivenhed, da jeg deltog i
arrangementet; men jeg nåede da at opleve to fantastiske operasangere give den
på alle tangenter med bl.a. Puccinis 'Vissi d'Arte' fra 'Tosca'.
Efterfølgende
stod den på artist talk med to af kunstnerne - plus en moderator - fra den
aktuelle udstilling i Kunstpakhuset.
'Efterkommere' tager udgangspunkt i
eneboeren og hedeopdyrkeren Johanne Rist, der på et tidspunkt forlod en tryg
tilværelse i hovedstaden for at slå sig ned i, hvad der dengang må betegnes som
"ingenting". I samme område finder man i dag byen Herning med
forsteder.
Det er der kommet en ret blandet udstilling ud af; men den vil jeg
ikke gå så meget i dybden med.
Jeg kunne dog ikke lade være med at reagere på,
at den mandlige moderator definerede udstillingen (udviklet af otte kvindelige
kunstnere) som et "feministisk" projekt! Den slags polarisering er
noget pjat, mener jeg.
