Glasmuseet Ebeltoft: 'Dovenskab', Einar
og Jamex de la Torre i installationsfoto
Holstebro
Kunstmuseum: 'Grådighed', Alexander Tovborg, 'altar of humanity (the symbol has
resurrected) - worship of mammon', 2017
Skovgaard Museet, Viborg: 'Hovmod',
Rebecca Louise Law - installationsfoto
Jeg har
netop modtaget det nyeste nummer af Kunstavisen, som denne gang, meget aktuelt,
på forsiden har et smukt eksempel på ét af Edvard Munchs malerier.
Årsagen skal
naturligvis findes i, at Museum Jorn i Silkeborg for tiden viser den
fremragende udstilling 'Jorn+Munch', om hvilken Rigmor Lovring blandt andet
skriver: "Her er tale om en fin
udstilling, der indeholder et væld af flotte og spændingsfyldte oplevelser, der
alle appellerer til at gå på opdagelse i rækken af de mange sammenstillinger af
Munch og Jorns værker".
Denne udstilling er den del af Europæisk Kulturhovedstad
Aarhus 2017, og netop denne begivenhed har afstedkommet en udstillingsserie med
titlen 'De Syv Dødssynder', hvilket de fleste, som jævnligt læser denne blog, vil være bekendt med.
På Skovgaard Museet i Viborg drejer det sig
om 'Hovmod', og om denne udstilling, som er produceret af britiske Rebecca
Louise Law, skriver Kirsten-Marie Hedeland blandt andet, at "det er uden tvivl en meget smuk og
sanselig oplevelse, som giver beskueren en følelse af at være en del af
udstillingen".
På Holstebro Kunstmuseum handler det om grådighed, og
Mette Trolle Rasmussen giver også her en glimrende beskrivelse af, hvad man kan
opleve: "Kunstnerne udforsker
menneskelig eksistens, livsvilkår og dårskab. Udnyttelse og udbytte af hinanden
i grådighedens navn er en væsentlig del af udstillingen".
På
Glasmuseet i Ebeltoft har man dovenskaben som tema, og den skildres af Einar og
Jamex de la Torre fra Mexico. Denne udstilling beskriver Erik Meistrup som "en totaludstilling til alle sanser og
en på bærret midt i al det rationelle".
Samme Meistrup giver som
lederskribent i Kunstavisen samtidigt en egentlig kritik af kulturbyprojektet. "Intentionerne er i top, men man kan
undre sig over, at ingen lokale kunstnere har fået en større opgave af
installationsmæssig eller skulpturel karakter for at skabe noget, der varer
ved. Der kan spores en vis skuffelse og bitterhed over, at
underholdningsaspektet er vægtet så tungt".
Skribenten har naturligvis
ret i, at Kulturby Aarhus (som han for øvrigt skriver med bolle-å) mest
forankrer sig i en omfattende oplevelsesindustri.
Om det kan man naturligvis
mene, hvad man vil. Når projektet om et års tid skal evalueres, vil der
sandsynligvis være mange, der har adskillige kritikpunkter - og så er det for
sent!
